1940 – C.B.-brandvagterne inddrages

Luftværnsberedskabet i Kolding lempes fra 1. december.

Der er som bekendt ikke blot C.B.er inden for politiet, selv om denne kategori er den mest kendte. Også brandvæsnet og den tekniske tjeneste har særligt hjælpemandskab, og bl.a. har der hidtil været særlige brandvagter hver nat, dels på luftværnets kommandocentral på Almenskolen, dels i Munkensdam. Det har drejet sig om 10-12 mand under ledelse af en brandmand, men nu vil denne nattevagt ophøre.

Politikommissær Kleberg oplyser på vor forespørgsel, at da brandvæsenet kan tilkaldes pr. telefon hele døgnet fra politivagten, anses den særlige brandvagt nu for overflødig, og den skal være ophævet inden 1. december, hvis man ikke fra de lokale myndigheders side fremsætter særligt ønske om at få den opretholdt …

Kilde. Kolding Folkeblad, uddrag, 23. november 1940.

1939 – Det første tagflag

Allerede i går blev det første danske flag malet på et tag i Kolding. Det var på et af Mejeriernes Maskinfabriks store tage i Munkensdam. Luftværnsforeningens nationalitetsmærker, kommer måske også snart. Efter nattens begivenheder, der viser at fremmede flyvere ofte er fejlorienteret, stiller spørgsmål ved om byerne måske skal oplyses, i stedet for at mørklægges.

I dag er man i gang på Slotsmøllen med at male flag på taget.

Krigen er tæt på. Der er nu indkvarteret 3000 soldater i Kolding og omegnen, bespisningen er da os begyndt og give lidt problemer nogen steder, en del af soldaterne der skulle samles til feltkøkken på Staldgården, mange får mad hos deres logiværter eller vælger i stedet at gå på byens restaurationer og spisesteder, hvis de ellers har penge tilbage hjemmefra. Militæret er begyndt at beklage sig over madspildet, men mon ikke snart de mange soldater kan sendes hjem igen?

I går aftes samledes også den katolske menighed til gudstjeneste for freden. Mange polakker, fra Kolding og omegnen, var mødt op for at bede for deres ulykkelige landsmænd.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1939