1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Stærkere fjendtlige fremstød mod den nordlige front af Kuban-brohovedet blev blodigt afslået. Fra de øvrige afsnit af Østfronten meldes der kun om lokal kampvirksomhed. Luftvåbnet har sænket en fjendtlig fragtdamper på 2.000 BRT ved Murmansk-kysten. I tiden fra 21.-31. marts er på Østfronten alene af styrker af hæren og Våben SS 456 sovjetrussiske tanks ødelagt, taget som bytte eller gjort manøvreudygtige ved skydning.

I Tunis stod vore tropper også i går i hårde afværgekampe. Overlegne britiske og nordamerikanske styrker forsøgte forgæves ved omgående bevægelser af afskære dele af de tysk-italiensk tropper. Ved overlegen ledelse og ved vore troppers kæmpepræstationer er alle disse fjendens hensigter hidtil strandet. Ved et angreb, som fjendtlige bombemaskiner om dagen foretog mod Rotterdam, blev beboelseskvarterer i den indre by hårdt ramt, og der forvoldtes store tab blandt befolkningen.

I morgentimerne i dag fløje en enkelt 4-motorers flyvemaskine i ly af skyerne ind og nordvesttysk grænseområder og nedkastede flere bomber. Maskinen blev skudt ned. I kamp mode de britiske og amerikanske søforbindelser har undervandsbåde i marts måned sænket 138 fjendtlige handelsskibe på i alt 854.600 BRT. og yderligere ramt 18 skibe med torpedoer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. april 1943.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

I Terek-området strandede lokale sovjetrussiske angreb. Tyske og rumænske tropper, der straks trådte an til modaktion, kastede fjenden ud af hans stillinger og tilintetgjorde herunder flere panserkampvogne. Mellem Volga og Don og i den store Don-bue strandede på ny fjendtlige angreb i hårde afværgekampe. En kampgruppe, som i flere dage havde været omringet, blev tilintetgjort. Siden den 24. december blev der her med støtte fra luftvåbnet tilintetgjort eller taget som bytte 65 panserkampvogne, 30 kanoner, talrige svære og lette infanterivåben og yderligere krigsmateriel, ligesom der blev taget et stort antal fanger. Fjendens blodige tab var mange gange større end dette tal. Ved afværgekampene i den store Don-bue har særlig udmærket sig den italienske division ‘Julia’.

Sydøst for Ilmen-søen fortsatte fjenden sine angreb, der støttedes af stærk artilleriild og talrige panserkampvogne. Angrebene blev afværget med store tab for fjenden. 34 sovjetrussiske panserkampvogne blev sønderskudt. I det høre nord bombaderede luftvåbnet vigtige udladningsbanegårde på Murmansk-strækningen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1942

1942 – Den tyske offensiv i Rusland begyndt?

Berlin summer af rygter – Engelsk-russiske meddelelser om fremstød syd for Kharkov og en offensiv på Murmansk-fronten

Berlin, onsdag, STB.

Berlin har i 24 timer summer af rygter om, at den store tyske øst-offensiv nu skulle være begyndt. En umiddelbart foranledning til disse rygter har været den omstændighed, at alle telefonsamtaler med udlandet blev spærret i aftes kl. 19. Samtidig har det i dag officiel side været umuligt at indhente oplysninger om, hvorvidt nye offensiver var i gang eller ikke.

De militære sagkyndige, der til daglig er mellemmænd mellem den tyske overkommando og den udenlandske presse, nægte kategoriske at knytte kommentere til engelsk-russiske meddelelser om tyske fremstød syd for Kharkov og om en foregiven Dietl-offensiv på Murmansk-fronten. Adskilligt tyder på, at et eller andet betydningsfuldt er under udvikling.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942

1942 – Fredagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Angrebet på Sevastopol førte i går til afgørende resultater. De tyske infanteridivisioner, der var sat ind i det nordlige afsnit af fæstningsfronten, gennembrød fjendens sidste forsvarslinker, der har været holdt nede ved stærk artilleriild og indsats af flyvemaskiner, og nåede over en bred front ud til Severnajabugten over for byen Sevastopol. Derved faldt hele den nordlige del af fæstningen, bortset fra et kystfort i det sydvestlige afsnit, i vore hænder efter 12 dages hårde kampe. Indtagelsen af dette sidste støttepunkt er forestående. Fortvivlede modangreb fra Sovjetrussernes side blev bragt til at bryde sammen.

På den sydlige del af fæstningsfronten kastede rumænske tropper efter hårde kampe fjenden ud af vigtige stillinger.

Antallet af fanger og størrelsen af byttet i tiden fra den 7. og 17. juni er steget til 7.585 fanger, 20 tanks, 68 kanoner og et panserbatteri. I svære enkeltkampe blev 1.288 jord- og betonstillinger erobret, og 46.289 miner blev opsporet og tilintetgjort.

På den øvrige østfront skrider rensningen af området bag fronten videre. Flere lokale sovjetrussiske angreb er blevet afvist. Ved Ishavskysten blev havområdet i Murmansk og Jokonga bekæmpet med bomber af svær kaliber, og et handelsskib på 6.000 brt. blev sænket. Et andet stort fragtskib blev beskadiget.

I Nordafrika blev fjenden kastet videre mod øst. Tyske og italienske tropper har indesluttet fæstningen Tobruk. Ved ødelæggelsen af talrige modstandsreder blev der taget yderligere 1.000 briter til fanger, 10 tanks blev ødelagt, og et stort krigsmateriel samt en stor forsyningskolonne blev erobret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juni 1942.

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten blev lokale fjendtlige angreb slået tilbage, delvis under hårde kampe. Ved modangreb som vi foretog, opnåedes gode resultater. I Lapland strandede påny angreb fra fjenden. Flyvemaskiner, der var sat ind til bevæbnet sørekognoscering i Sortehavet, sænkede i strædet ved Kertsch et handelsskib på 1.300 BRT. Ved fronten i det høje nord havde fjenden i går i luftkampe særlig store tab. Tyske jagermaskiner nedskød 27 flyvemaskiner, deriblandt 22 Hurricane-maskiner, og mistede selv kun en enkelt maskine. Bombe- og styrtbombestyrker beskadigede ved bombenedkastning et stort handelsskib i Lizzabugten og bombaderede effektivt havnen Murmansk samt Murmansk-banens anlæg.

I Nordafrika har begge parter udfoldet rekognosceringsvirksomhed. I havnen la Valetta på Malta blev et i dok liggende krigsskib angrebet med bomber af svær kaliber. Italienske jagermaskiner, der ledsagede bombemaskinerne, nedskød under denne aktion 8 fjendtlige flyvemaskiner. Tyske jagermaskiner fik under forbitrede luftkampe over øen 9 fjendtlige flyvemaskiner til at styrte ned. Yderligere 2 fjendtlige flyvemaskiner blev nedskudt i Nordafrika, så at der i går i Middelhavsområdet i alt blev ødelagt 19 britiske flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1942.