1943 – Genopførelsen af Koldinghus

Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde

I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.

Bygningsinspektøren udtaler:

Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

1943 – Fundet af “Rebæk-skibet” er enestående i Norden

Ikke et vikingeskib, men langt interessantere fund fra den tidligere middelalder

Sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord foreligger nu. Selvom det kun er en foreløbig kendelse, der er afsagt, kan det fastlås, at “Rebæk-skibet” simpelthen er enestående i Norden!

Det resultat er lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningssagkyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, kommet til efter den første undersøgelse af vragdelene. De to museumsmænd kom til Kolding med Københavnerekspressen i går eftermiddags og blev på banegården modtaget af repræsentanter for museumsbestyrelsen med formanden, guldsmedemester Holger Kyster, i spidsen. Uden videre omsvøb gik eksperterne straks i gang med den første undersøgelse af vragdelene, der er opmagasineret i et skur på gasværkets grund på Nordhavnen. Det var spændende øjeblikke for museumsbestyrelsen, der allerede har ofret megen tid og mange penge på “Rebæk-skibet”. Spændingen fik dog hurtigt udløsning, idet eksperten straks kunne fremsætte den glædelige udtalelse, at der er et uhyre interessant fund, man her står over for. Efter undersøgelsen gik selskabet ombord i havnens motorbåd OLUF og sejlede ud til findestedet. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Atter en gammel skibsdel fundet i fjorden

En egepante med trænagler lå i sejlløbet. Eftersøgningen efter det formodede vikingeskib begynder

Hver dag bringer nyt ved til det forhåbningens bål, der tændtes hos arkæologerne, da man fandt vikinge-styreåren i Kolding Fjord. Nu meldes der om fundet af endnu en gammel skibsdel, en egepante, som Skærbæksfisker Gudmund Strandby, for nogen tid siden fik i sit net i selve sejlrenden. Han tragte egebjælken, en dobbeltspante, der er ca. 2 meter lang og udhygget i ét stykke tømmer, med sig til Skærbæk, og herfra får museumsbestyrelsen på Koldinghus den nu bragt ind. Man har sørget for, at den gamle egespante er blevet lagt i skygge, så den ikke smuldrer væk ved at være udsat for den stærke sommersol. Spanten er ca. 15 cm. tyk, og dens tilstand lader formode, at den er af samme alder som styreåren.

Om denne spante har forbindelse med den fundne styreåre, kan naturligvis ikke siges på nuværende tidspunkt, men det er i alt fald et meget gammelt stykke, hvilket alene fremgår af den omstændighed, at skibet, det har hørt til, har været samlet med trænagler.

Endnu et vrag afmærket ved Rebæk

Det er nu, som omtalt, udlagt afmærkningsbøjer på det sted, hvor man fandt styreåren, og desuden ved det vrag ved Rebæk, som ofte har generet fiskernes vodragning. Der synes i øvrigt at være tale om endnu et vrag ved Rebæk, nærmere kysten og også dette vrag, vil nu blive afmærket og undersøgt. På Museumsbestyrelsens møde i aftes vedtog man at anmode bestyrelsens sagkyndige medlem, stadsingeniør Lassen, om at foranledige foretaget en undersøgelse ved havnens folk på de afmærkede steder. Man vil her med pejlestager o.l. foretage en nærmere undersøgelse af fjordbunden, og såfremt man kan mærke vragdele, vil der blive anstillet nærmere undersøgelse, først og fremmest vel ved dykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943.

1942 – Stort besøg på Koldinghus Museum

Man venter i år at komme op på godt 30.000 gæster.

Den forløbne del af sommeren har som bekendt ikke været alt for god, og som en naturlig følge deraf skulle man tro, at det også ville være små med besøget af turister i byen. Skal man tage besøgene på Koldinghus Museum som målestok, kommer man imidlertid til det modsatte resultat, og det kan jo kun glæde, at turisterne alligevel ikke svigter Kolding.

Efter hvad kustode Hentzen, Koldinghus Museum, oplyser for for ‘Jydske Tidende’, var allerede juni en god måned, hvad angår besøgende i den historiske ruin. I juli var der ikke færre end 7.194 gæster, hvoraf de 3.398 var voksne, 2.723 børn samt vandrere, medens 1.073 gæster kom med skolerne. Navnlig har det glædet, at interessen for museet er så stor blandt de unge, og en stor del af de vandrere, der besøger Kolding, undlader heller ikke at aflægge en visit på museet.

Den største sæson, museet har haft siden de 1. april 1935 blev underlagt Indenrigsministeriet og den kgl. bygningsinspektør i Horsens, arkitekt V. Norn, var sæsonen 1935-16, hvor der var 40.255 gæster. I de tre følgende sæsoner begyndte besøget at dale en del, men tog så atter sæsonen derefter et betydeligt opsving, for i sæsonen 1940-41 pludselig at må ned til bundrekorden med kun 11.016, i 1941-42 var interessen for museet imidlertid atter vågnet, og tallet på besøgende nåede op på 17.130 gæster. Det vil altså sige, at der siden statens optagelse af museet har været 193.886 besøgende.

Hvorledes regner De med, at denne sæson går?

“Alt tegner meget smukt. Allerede i den forløbne del af august har der været ikke så få, og holder besøget, hvad det lover, skal vi nok kunne komme en del over de 30.000 igen, og så er vi jo inde på den rigtige vej igen”, slutter hr. Hentzen, der siden 1. oktober 1918 med en aldrig svigtende interesse har vogtet på museets skatte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. august 1942.

1941 – Sølvskat fundet ved Kolding

To daglejere, Erik Eriksen og Knud Petersen, Eltang, har ved gravning af haven på Eltanggaard, der ejes af propr. A. Simonsen, fundet en sølvskat. Fundet består af tre stykker af sølv og lueforgyldte, en svær og vægtig mandskæde af 162 cm. længde, et 66 cm langt kvindebælte og en dobbeltkæde. Formanden for Museet på Koldinghus, Guldsmed Kyster, har fået smykkerne udleveret. Hr. Kyster oplyser, at de meget sjældne smykker stammer fra omkring år 1600 […]

Kilde: uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 28. maj 1941.