På Koldinghus Museum vil man nu åbne brevet med den autentiske beretning om den danske dragon Niels Kjeldsens heltemodige kamp mod fire prøjsiske husarer på vejen mellem Kolding og Vejle i 1864. Den unavngivne brevskrivelser stillede i sin tid den betingelse, at brevet først måtte åbnes i 1940. Man har ikke villet åbne det under besættelsen, og tyske officerers krav om at få brevet udlevet er blevet afvist.
Kilde: Social-Demokraten, 17. juni 1945
En af tøjhusets medarbejdere er begyndt at udvælge samlingen blandt den tyske værnemagts efterladenskaber.
Museet for Koldinghus Len vil blive en seværdighed rigere. Museet har etableret sig med en af Tøjhusmuseets medarbejdere, der i øjeblikket er frihedskæmpervagt i værnemagtshallerne på havnen, og denne fagmand er i dag begyndt at udvælge den samling, som fremtidig vil blive fremlagt i Koldinghus Museum.
Det var nærmest et tilfælde, at denne såre formålstjenlige arrangement blev truffet. Byrådets Havneudvalg med borgmester V. Juhl i spidsen var i formiddag tillige med repræsentanter for Kolding-bladene på rundtur gemme de mange forskellige værnemagts- og krigsmarineværksteder omkring Kolding Havn, da borgmester Juhl, der også er formand for museumsbestyrelsen, over for den omtalte frihedskæmper, ytrede ønske om til museet at få et eksemplar af de mange forskellige geværer og lignende, der dels er af tysk, dels af snart sagt al anden oprindelse. De omtalte våben ligger i bunker i maskinhallen.
Frihedskæmperen, der som nævnt, er våbenekspert, indgik med glæde på at forestå udvælgelsen. Museet har hermed sikret en overordentlig interessant samling for efterslægten.
Selve rundgangen blandt de mange interessante efterladenskaber frembød for øvrigt ingen særlige sensationer, og Havneudvalget traf ingen dispositioner på stående fod. Havnens underminering skal sprængningskommandoen snarest belejligt tage sig af.
Kilde: Kolding Folkeblad, 15. maj 1945.
Der er forleden ved stranden øst for Julemærkesanatoriet fundet en 2 meters planke. Finderen, arbejdsmand Chr. Madsen, meddelte fundet til den lokale repræsentant for Museet for Koldinghus Len, proprietær Karstoft Beck, Nr. Bjert, som har set på det. Planken har en ret ejendommelig form og vil blive bragt til museet, for at museumsinspektør Sigvard Skov, kan undersøge, om den stammer fra et vikingeskib eller et andet fjordskib.
Kilde: Kolding Folkeblad, 6. marts 1945
Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?
Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.
Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.
Bestyrelsen for Museet for Koldinghus Len har som bekendt besluttet at oprette en stilling som museumsinspektør ved samlingerne på Koldinghus. Nu er stillingen opslået ledig i Statstidende. Ansøgningsfristen udløber 1. juni. Allerede 1. juli skal museumsinspektøren indtræde. Ansættelsen foretages af museumsbestyrelsen i samråd med Nationalmuseets ledelse. Museumsinspektøren skal være en alsidigt uddannet museumsmand med kenskab til arkæologi, historie og kulturhistorie. Lønnen er 6.000 kroner om året. De unge videnskabsmænd på Nationalmuseet tjener mindre, så den selvstændige stilling i Kolding vil sikkert friste adskillige i ikke mindst med henblik på fremtidige planer om at gøre Koldinghus til en jysk afdeling af Nationalmuseet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 13. april 1944.
Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde
I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.
Bygningsinspektøren udtaler:
Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.
Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.
Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.
Museumsdirektøren siger bl.a.:
For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.
Både hvor styreåren fandtes, og det gamle vrag
Den første fase i eftersøgningsarbejdet i anledning af fundet af vikinge-styreåren er nu afsluttet, idet findestedet er afmærket med en bøje, således at man straks kan begynde de nærmere undersøgelser på det rigtige sted, hvis det skib, man håber at finde, da ligger samme sted som styreåren. De to Skærbæk-fiskere, der fik styreåren i deres garn, har været med til at afmærke findestedet, og det viser sig, at det ligger i en linje, der går fra Søbadeanstalten til Villa “Hytten” (fhv. skolebestyrer Dalgaards villa) i Strandhuse. Afmærkningsbøjen ligger på denne linje, ca. 300 meter fra badeanstalten, og vanddyben er her nøjagtig 2½ meter.
Samtidig har man afmærket det gamle vrag, som gennem mange år har været kendt af fjordens fiskere, et vrag som vi nærmere omtaler andets sted i bladet. Om dette er vraget af et vikingeskib, ved ingen i øjeblikket, men det er i alt fald et meget gammelt vrag, og umuligt er det ikke, at styreåren kan stamme herfra. Dette vrag ligger længere ude i fjorden, nemlig i en linje, der går fra Bjerregaards Strand til Villa “Næsset” i Strandhuse, og vraget ligger midtvejs mellem land og sejlrenden, på ca. 3 meter vand. Også dette vrag er altså nu afmærket. Med hensyn til det videre eftersøgningsarbejde må det forventes, at der træffes nærmere bestemmelse på et bestyrelsesmøde i museumsbestyrelsen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juli 1943.