1943 – Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple

D. M. S. Grundlovsfest på Skamling i øsende regn

Dansk Missionsselskab var ikke heldig med vejret til sin store fest på Grundlovsdag på Skamlingsbanke. Hele dagen øsede regnen ned, og der var ikke andet at gøre end at flytte mødet ind i den nye store sal. I alt havde ca. 300 mennesker trodset vejret og var mødt op til mødet. Efter at K.F.U.M-orkestret havde spillet nogle numre, sang man salmen ‘Til himlene rækker din miskundhed Gud’ og pastor Ørberg bød velkommen. Kinamissionær Alfred Hansen fortalte en række personlige træk om missionsarbejdet og den glæde, det er at se arbejde bære frugt eller, som han udtrykte det, at se himmel og jord mødes. Gud giver menneske kraft til at leve i himlen her på jorden. Alfred Hansen kom ind på skildring af forskellene mellem Danmark og Kina og erklærede, at det er, som om at nye menigheder har mere åndelig kraft end de gamle. Han sluttede med en indtrængende appel til menighederne herhjemme om at forstå deres ansvar og vågne op af dvaletilstanden.

Derpå talte toldkontrollør Hansen, Vejle. Han mindede om, at det netop af 100 år, siden folkemøderne på Skamling tog deres begyndelse. “Sidan da”, udtalte taleren, “har vi herhjemme i gamle Danmark gennemlevet strenge tider, tider med sorg og smerte, men Gud har også ladet os opleve lykkelige og velsignelsesrige tider. Vi er nu samlet på Skamling igen, og vi véd, at Gud vil noget med denne tid, men vi véd ikke, hvad han vil.” […]

Efter en spisepause spillede orkesteret atter et par numre, hvorpå pastor Pontoppidan Thyssen, Vejstrup, talte. Han gik i sin tale ud fra Danmarks Riges Grundlov, som vi har som en selvfølgelighed i vort samfund, men som er en lov, der skal holdes. “Også det himmelske rige har en grundlov, udtalte pastoren. Det er den lov, Jesus gav sine disciple, før han forlod denne jord, og den omfattes i de få ord; Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juni 1943.

1943 – Musikforeningens koncert

Musikforeningens bød i aftes på en kammer-koncert af den finest tænkelige kvalitet. Den var Ingerslev-trioen, som spillede, og dens program var udsøgt: Niels W. Gade, Ravel og Schubert.

Af Gades ungdomsværk, Trio i B-dur, blev kun en enkelt sats fuldført. Den fik sin uropførelse i efteråret 1942 af Ingerslev-trioen i radioen, efter at den var fundet frem fra glemslen i Det kongelige bibliotek af Poul Ingerslev-Jensen. Den bærer vel præg af at være skrevet af en ung mand, der ånder i stemninger, som hører ungdommen til, men er samtidig forbavsende overlegen og sikker i kompositionen. Udførelsen var helt i Gades ånd, en musikoplevelse af første rang.

Ravels Trio. Ravel glimrer og leger, spruder ild og nynner dæmpet, sydens stemme taler i hans musik, og han spinder sit publikum ind i en verden af dufte og farver fra den sarteste pastel til det mørkeste blod. Der skal musikere til for at give Ravel i hans fulde glans og glitrende skønhed. Ingeslev-trioen mestrede opgaven i overlegen stil og med fuldent teknik.

Og endelig Schubert: Trio i Es-dur, op. 100, et væld af dejlighed og solskinsdrømme, en drik Mosel efter Bourgognen. Det er livsglædens sang, sunget af et rent og klingende sind, med beherskelse af musikkens udtryksformer som bare er Shuberts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1943.

1943 – Til Venstres festlige valgmøde i Teatersalen i aften

Venstre holder ved dette valg sine egne valgmøder

Det er i aften kl. 19.30 at Venstre holder sit store og festlige valgmøde i Teatersalen i Kolding. Det er det første valgmøde i Koldingkredsen, og vi henstiller alle til Venstres folk, ældre og unge, at møde frem, og i øvrigt alle vælgere, der støtte de samarbejdende partier.

Mødet holdes under særlig festlige former. Kai Lunds orkester vil underholde med nationale melodier og slå an til sangen. Der vises en meget interessant rejsefilm fra Orienten og Østen. Man begynder i Neapel og rejser over Athen-Jerusalem-Kairo til Djibouti, sejler til Singapore og besøger Batavia og Johore, rejser videre til Shanghai (med billeder fra Japanernes indtagelse af byen), Mukden i Manchuriet og slutter rejsen i Japans hovestad Tokio. Der bliver fælles kaffebord.

Aftenens valgtale holdes af folketingskandidat, redaktør N. Chr. Christensen, Horsens, der er opstillet i Vejle Amts 5. valgkreds. Han vil tale om det forestående valg og dets betydning for vort land og opridse de grundsynspunkter, Venstre og de samarbejdende partier går til valg på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. marts 1943

1942 – Julevelgørenhedskoncerten

Den lille komité, der arbejder med det årlige julevelgørenheds-show, der vil blive afholdt i Industriforeningens store sal den 16. december om aftenen, har travlt med at tilrettelægge enkelthederne for det omfattende program.

Til at besørge musikken har man sikret sig Eddys fremragende 6-mands orkester. Efter en velkomst og nissernes festlige indtog, vil orkestret spille sit første koncertnummer. Det efterfølges af Strit & Rasmusco, der vil spille hot swing. Derefter vil købmd. Winkel Jensen recitere. Efter ham følger en lille yndig danserinde, der hedder Hanne. Fire andre smukke unge piger, Agnete, Else, Vibeke og Lisa vil danse en yndefuld tåspidsdans. Manse-kvartetten er det næste nummer på programmet. Det efterfølges af endnu en lille yndig dansepige, hun hedder Jytte – og er ligesom de andre små dansemus fra fru Ruth Bjerres institut, og Jytte vil vise et af sine allermest forrygende stepnumre, for desværre er hun på grund af indtrufne omstændigheder forhindret i at vise et tåspidsnummer.

‘En sømand går i land’, hedder det næste nummer på programmet – og festarrangørerne garanterer for, at det bliver en landgang, der vasker sig, da “Sjömannen” kommer fra det største “skiv” i havnen, og han vil både synge, spille og se godt ud, forsikres det. Rent ud sagt siger sjælen i foretagendet, Koldings mest humørfyldte lille sagfører, at han er en rigtig charmetrold. […]

Inden den egentlige afslutning har fru Stotz lovet at synge et par af julens smukke salmer. […]

Endelig ser det ud til, at der vil blive bal til musik af Eddys Band, som har så mange tilhængere i Kolding, at dansegulvet nok skal blive fyldt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1942.

1942 – Leo Mathisen og hans orkester hentede sig en jættesucces i Kolding

En fyldt sal måtte i næsten en time vente på Leo Mathisen og hans orkester i aftes. En uforudset trafikstandsning havde forsinket deres ankomst til Kolding fra København så meget, og endda skyldtes det kun en ekstrabil fra Middelfart til Kolding, at koncerten ikke blev yderligere forsinket.

Formanden for Idrætsringen, tandtekniker Ottesen, havde ellers stået i telefonisk eller telegrafisk forbindelse med orkestret så mange gange i dagens løb, at alene den tid, der havde været anvendt til dat lade toget holde for at Leo kunne telegrafere, havde været tilstrækkeligt til at udligne forsinkelsen. Leo Mathiesen var blevet kaldt til telefonen både i Nyborg og Korsør og – slet ikke til en overflødighed – i Odense, og alle steder fra blev der telegraferet, at nu var orkestret dampet af for at komme Kolding endnu en station nærmere. Også i Middelfart blev der modtaget og afsendt telegrammer, og så gennemført var telegramtjenesten, at 4 minutter efter at orkestret var ankommet og var smuttet op på scenen, kom der halsende et ungt telegrafbud op bag scenen med et telegram om, at Leo og hans orkester nu var vel ankommet til Kolding. […]

Så spillede de løs. Det ene nummer bedre og flottere end det andet. Det er jo ikke ubekendt, at Leo Mathiesen er en pianist af verdensformat – og at han i Amerika vil kunne hente honorarer, der er nogle gange højere end nogen anden dansk pianist. […]

Størst lykke gjorde næsten nogle show-numre, udført bedre, end den slags længe er set. Der var først et par cubanske melodier og i næste afdeling et par jazznumre, ragtimes fra 1912, vanvittig morsomt og humørfyldt udført. Det var også rene bifaldsorkaner, der drog gennem salen og efter disse numre, og det ungdommelige publikum jublede og gav sig på mange måder, betingelsesløst.

Den kom sent, denne koncert, men det blev den bedste jazzkoncert i år, hvor vi ellers har haft mange gode koncerter. Idrætsringen kan godt tage dette orkester en anden gang – når det kommer hjem fra Sverige – der skal nok blive fyldt hus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1942.

1942 – Swing-kongen Leo Mathisen til Kolding

På gæsteoptræden i Idrætsringen.

Kolding Idræts-Ring har sikret noget virkeligt kræs som afslutning på den mere selskabelige del af sæsonen. Det er nemlig lykkedes formanden, tandtekniker Ottesen, at kapre klavervirtousen og swingkongen Leo Mathisen, der mødte med et seks mands orkester, der blandt andet tæller så fine navne som trompetisten Erik Parker og tenorsaxofonisten Henry Hagemann. Der var 35 foreninger, der ville sikre sig Leo Mathisen, men han kunne kun tage en 8 dages turné inden sin afrejse til Sverige – hvorfra hans kone stammer – og Kolding blev altså en af de få heldige.

Der er dem, der sætter Leo Mathisen højst inden for dansk jazz i dag, og at han følges af Svend Asmussen, Roger Henriksen og old Ewans. At han er en klavergigant af format, vil ingen, der har hørt ham en enkelt gang, være i tvivl om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942

1942 – Hyggelig nytårsfest i Dansk Kvindesamfund

Over et halvt hundrede mennesker havde givet møde til Dansk Kvindesamfunds nytårsfest i Kvindernes Bygning. Som nytårsfest var den måske nok noget forsinket, idet den oprindelig var fastsat til den sidste torsdag i januar, men da der den dag var så mange andre fester, var den blevet udsat til i går – som fest betragtet var den derimod såre vellykket, selvom det viste sig, at der også i går var andre ting, der kaldte på medlemmerne. Det dårlige vejr og føre udelukkede nok en del fra at komme, ikke mindst var medlemmerne fra oplandet afskåret.

Efter sangen ‘Du danske mand’ bød formanden, fru Helen Clay Pedersen velkommen, idet hun udtalte ønsket om, at foreningen stadig måtte kunne arbejde videre og at man måtte få udbytte af arbejdet. Formanden mindede i få, men varme ord vor konge og vort land. Stående sang man ‘Kongernes konge’. Fru Clay Pedersen mindedes derefter to af Dansk Kvindesamfunds i årets løb afdøde medlemmer, nemlig snedkermester Gaardhøje og fru Thomsen, Brændkjærgade. Hun omtalte foreningens byggeplaner og efter en tak til forskellige side gik man så over til aftenens musikalske underholdning, der besørgedes af brødretrioen fra det dygtige Eddys Band. […]

Næste nummer på programmet var det veldækkede kaffebord med det sædvanlige fortræffelige bagværk. Ved kaffen bad en af Dansk Kvindesamfunds Sykursus’ lærerinder, frøken Schmidt, medlemmerne se efter, om de ikke havde noget brugt tøj, de kunne undvære – man ville da meget gerne anvende det til omsyning på foreningens sykursus. Lærerinde fru Køster havde derefter en oplæsningsafdeling. […] Efter endnu en afdeling af Eddys Band, læste lærerinde fru Køster endnu en novelle, og dermed var programmet udtømt. Klokken var da også blevet lige elleve. Man sang ‘Nordfra og sydfra’ og sluttede af med ‘Altid frejdig’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1942.

1941 – Jazz-koncerten i Industriforeningen

Stuvede fuldt hus og stormende begejstring.

At stille en jazz-koncert på benene er ikke så ligetil. For den jazzbegejstrede ungdom, de såkaldte “jazzfans”, er nemlig meget kritiske og forstår at skelne skarpt mellem jazz og ikke jazz. På mange ældre mennesker virker jazzmusik kun som organiseret støj – og de foretrækker at gå til en “rigtig” koncert, medens de unge på deres side hylder swingmusikken som det eneste sagliggørende. Begge dele er imidlertid galt afmarcheret. Jazz og klassisk musik kan udmærket supplere hinanden – der er f.eks. en ganske egenartet og uforlignelig friskhed over et godt swingarrangement, medens den klassiske musik må til for at udtrykke de mere sublime følelser.

Hvad swing egentlig er, er vanskeligt at definere med få ord, men hvis man føler, at swing får det til at krible i kroppen på én, så er den helt rigtig. Og det var tilfældet i går eftermiddags, da den 2. jule-jazzkoncert løb af stablen i Teatersalen under ledelse af kapelmester Knud Møller fra Trocadero. Da han slog an til programmets første nummer, Buggle Call Rag, var stemningen der straks, og den holdt sig eftermiddagen igennem. De var der, alle de store jazznumre, endvidere et par nyheder, nemlig et potpourri over børnesange arrangeret af et par af orkestrets medlemmer, fortræffeligt gjort og fikst udført, og et nummer, Trumpet-toot, hvor den knalddygtige trompetist, hr. Hjort, havde en formidabel succes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.