1940 – Finlandsaften i Kolding

Sct. Georgsgildet arrangerer velgørenhedsaften til fordel for Finland onsdag den 24. ds. i Teatersalen, og hele det store program gennemføres uden udgift, således at hele entreindtægten går til Finland.

Der indledes af den finske konsul, Chr. Stenderup, og derefter fremsiger byrådssekretær Jacobsen en prolog, der bliver solo-sang, Canzona-korret underholder, og der bliver atter deklaration. I anden afdeling er der bl.a. balletdans ved frk. Nørgaards elever, koncert på to flygler m.v.

Vi skal nærmere omtale denne Finlandsaften, og foreløbig beder vi alle interesserede reservere denne aften […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1940.

1939 – Jul på julemærkesanatoriet

Festlighederne juleaften på julemærkesanatoriet begynder i dag klokken 12:30, så bliver gåsen båret ind til bords. Den er pyntet på gammeldags maner, og man synger en sang om gåsen, der serveres risengrød, og der er en mandel til hvert bord med tilhørende mandelgave.

Der er ca. 170 børn som skal fejre jul på sanatoriet i år. For hver afdeling findes der et juletræ, allerede tidligt om eftermiddagen begynder julen for de mindste, som får deres gaver udleveret. Tilsendte gaver hjemmefra udleveres også om eftermiddagen. Senere på aften klokken seks tændes det store træ på hovedafdelingen.

I to kolonner marcherer børnene ind i salen, hvor der danses omkring juletræet, men man synger nogle julesamler. Når dansen er forbi, vil en nisse komme ind i salen til børnene med en stor sæk på ryggen, i denne findes gaverne fra sanatoriet til børnene. Imens børnene kan se på hinanden gaver, får de også en forfriskning, som regel bestående af frisk mælk, og der uddeles godter.

Overlægen på sanatoriet fortæller, at det mest pudsige for ham i Julen er at se de små modtage gaverne. En lille pige fik sidste år en stor nisse, som hun blev så bange for, at det varede længe inden hun turde røre ved den.

Kilde: Avis udklip 22/12 1939, 1937-1948 Udklipsbøger, Julemærkesanatoriet, A9003, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1939 – Kongens fødselsdag

Klokken ni i formiddags samledes de indkaldte pionere i Kolding til parade på Banegårdspladsen. Under stram honnør spillede Lomholts orkester ,,Kong Christian stod ved højen mast”, hvorefter pionererne marcherede, med orkesteret i spidsen, gennem Koldings flagsmykkede gader i den silende regn.

Her til aften holdes en stemningsfuld og alvorspræget fest i Christiansfeld Ungdomsforening. Foreningens formand, købmand Th. Nielsen, Fabervraa, bød i Christiansfeld velkommen og udtalte til forsamlingen:

Vi er samlet til Hans Majestæts 69 Fødselsdag. Kongen er desværre sengeliggende, men vi haaber, at han snart igen kan optage sig ansvarsfulde Hverv. Vi haaber, at Danmark maa holdes udenfor den Krig, der nu er begyndt. Vi haaber, at dansk Ungdom maa vokse op i Fred under Mottoet: En kristen dansk Ungdom.

Også Konservativ Ungdom holder en hyggelig sammenkomst i sine lokaler, hvor adjunkt Karl Olsen har lovet at holde en lille tale og pianist Kai Deleuran Nielsen vil spille musik. Senere på aften vil der være pølsegilde, hvor der serveres to store pølser med rundstykke for 40 øre.

Kilder:
– Kongens fødselsdag i Christiansfeld, 27. september 1939, Kolding Folkeblad
– Kongens Fødselsdag, 26. september 1939, Kolding Folkeblad
– K.U. I anledning af Kongens Fødselsdag, 24. september 1939, Jyske Tidende

1939 – Folkebladet: ,,Vi fløjter og ta’r fat!’’

Hurtig og let pulterkammerrydning i Kolding i dag.

En kendt moderne amerikansk komponist har skrevet denne lystige, halvt fanfareagtige melodi for at den skulde finde anvendelse ved den i dag påbegyndte pulterkammerrydning i Kolding.

,,Vi fløjter og ta’r fat’’ lød det muntret og morgenfriskt fra højtalerbilen og de tre-fire store lastbiler, der tog fat på arbejdet med 32 raske mænd under ledelse af kolonnefører og med Rendebanen som udgangspunkt.

For nogle at byens borgere var det nok en noget tidlig reveille, men de behøvede dog ikke at hoppe ud af deres senge for at rydde deres pulterkamre – det havde de fleste gjort aftenen i forvejen, og alt skramlet, som de nu, tvunget af omstændighederne, måtte sige farvel, var stablet op på gårdspladserne og enkelte steder på fortovet.

Det er blevet understreget, at folk skulde tage denne halvvejs tvangsforanstaltning og delvise krænkelse af privatlivet med godt humør. Og det må siges til vores allesammens ros, at vi har taget det med godt humør, ikke uvidende om at beskyttende, der for os selv ligger i, at pulterkamrene er tomme. Er der nogen modvillige – ja, så tager politiet affære.

I vinduerne kunde man se de små børn i deres natdragter – de var ikke vant til at komme så tidligt op, og også de skulde betragte det ejendommelige og uvente sceneri nede på gaden. Utvivlsomt vil det sætte sit præg i deres bevidsthed som noget underligt, at de ikke forstår rækkevidden af.

Og hvad var det, der blev kørt væk? Alt det ældste, for længst kasserede indbo, som man ikke kunnet nænne at skille sig af med, men har stablet op på lofterne og derefter glemt og ikke kigget til. Fra forældrene nedarvede arvestykker, som ved modtagelsen allerede var for forældret i det yngre hjem, men som man af pietetshensyn ikke kunde bære over sit hjerte at kaste i skraldespanden. Lidt kuriøs samlermani lider vi vist også alle af.

Gamle hullede madrasser giver ellers hovedindtrykket ved en sådan pulterkammerrydning. Der var også de gamle trebenede vaskestativer, hvor benene for længst var gået hver sin vej. Der var ligeledes ret nye senge og der var øreklapper til vor barndoms mystiske radioapparater og naturligvis også barnevogne, indviet i længst forsvundne tider af nuværende næringsdrivende i byen. Jo, der var alt mellem himmel og jord. For de enkelte familier måske nok en sum af minder, men for de fleste gælder det, at de alligevel føler en vis lettelse ved – ved sådan et kup – at blive af med alt det, der har tunget deres ordenssans og properhedssans – for også disse er et led i den menneskelige psykologi.

Enkelte steder var der ikke noget at hente. Disse adresser blev skrevet op, og senere kommer der her brand- og politieftersyn for at se, om der virkelig ikke er noget på lofterne på disse steder. Det første sted var Sct. Jørgensgade Nr. 7, den helt ny af kommunen præmierede bygning. Her havde beboerne endnu ikke nået at samle sig ragelse sammen på loftkamrene.

Men også der, hvor der har været noget at hente, vil der senere komme et uanmeldt politi- og brandeftersyn, for at myndighederne kan være helt forvisset om, at der virkelig er ryddet.

Det tog ikke de raske folk en halv time at få fyldt de første vogne. Så gik det ned mod havnen og ud af Casper Müllersgade, hvor der er etableret en helt ny losseplads i denne anledning. Her inspicerede byrådssekretær Jacobsen de gryende bjerge. Her ender så de mange Koldingminder i skøn og demokratisk fællesskab, uceremonielt og usnobbet, og det meste forenes i ildens lutring.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. september 1939, side 6.

1938 – DKP i Vejle

Torsdag den 10. februar 1938 vil Danmarks Kommunistiske Parti, forkortet DKP, afholde medlemsmøde i Forsamlingsbygningen. Aftens taler vil være Knudage Larsen fra Odense, der vil skildre hans indtryk fra en rejse i november 1937 i Sovjetunionen, og redegøre for det kommunistiske partis stilling i den odenseanske arbejderbevægelse.

Derudover arranger DKP’s Vejle afdeling lørdag den 19. februar et større arrangement, hvor partiformanden Aksel Larsen vil tale i byens Teatersal, hvor Vejlenserne også vil kunne få mulighed for at hilse på kredsens folketingskandidat for DKP, Johannes Poulsen. Der vil også være ”sange, harmonikakoncert, dramatiske præstationer af forskellig art, og der bliver lejlighed til en dans”.

Kilde: Vejle, Arbejderbladet (Avis), 8. februar 1938