1942 – Muslingekogeriet – en virksomhed i døgndrift

Hvor 300 kvinder renser, koger og piller muslinger, så de er rede til eksport. Skildring af muslingernes behandling, fra de med skibene kommer ind til kogeriet.

Hver eneste dag i godt vej og dårligt vejr ligger en hel flåde af skibe på Kolding Fjord. Skibe inden for de mindre tonnagetal. Fra tidlig morgen til henunder aften, hvor skyggerne bliver lange, vugger skibene på fjordens bølger, næsten på samme sted hele tiden. Og når så tusmørket er faldet på, letter de 20-30 skibe for at sejle ind med deres last – men hvilken last? Det er muslinger, den store eksportartikel i øjeblikket. op langs Jyllands østkyst fisker hundreder af skibe dagligt efter muslinger, og mange mennesker er på den måde kommet i fast arbejde, i hvert fald så længe krigen varer.

Muslingekogeriet i Kolding tilhører fiskeeksportør Th. Petersen, og det er efterhånden blevet en virksomhed af stort format. Der bygge stadig dernede ved åen, og dagligt behandles tusinder af kilo friske muslinger. Men lad os prøve at se lidt på den proces, muslingerne må igennem, inden de er rede til eksport til Tyskland og andre lande – eller de sendes ud til viktualiehandlerne.

Bjerge af muslinger

Skibene, hvoraf de største, der fisker ved Gråsten og Vejle Fjord, kan tage 30-40 tons, læsser deres store las af ude på havnemolen, og derefter køres muslingerne til renseriet, der ligger umiddelbart ved aflæsningsstedet. Her befries muslingerne for jord og løse skaller, og så kommer lastbilerne efter de tildels sorterede muslinger. Turen går til muslingekogeriet, hvor de på en plads foran anbringes i nogle rum, idet de stables op i ret store højder.

Her står så et par mænd parat til at køre muslingerne ind i virksomhedens kogeafdeling på trillebør. De kommes i store kedler og varmes op til henved 100 grader. Denne proces tager kun ca. 6 minutter, og dermed er muslingerne rede til at fritages for skallerne. Dampen bevirker nemlig, forklarer fiskeeksportør Knud Petersen, der viser rundt, at skallerne åbner sig, og så er de forholdsvis nemme at frigøre. De åbne muslingeskaller hældes op på nogle lange borde, hvor ca. 50 kvinder er travlt beskæftigede med at fjerne skallerne.

Muslingerne hældes i fustager

Frigørelsen af skallerne er et arbejde, der får hurtigt fra hånden. Kvinderne arbejder nemlig på akkord, og navnlig ind under jul var der jo brug for en ekstraskilling. Skallerne kastes ned i store tønder, hvorfra de køres udenfor for at blive kørt bort af kommunen, der bruger de tusinder af skaller til opfyldning. Selve den frigjorte musling kommes i hygiejniske bøtter, hvorefter muslingerne vejes og anbringes i store tønder med vand. Og dermed sker der ikke mere i denne afdeling. Muslingerne køres ud på den nyanlagte og meget hensigtsmæssige kaj ud mod åen og derefter ind i den afdeling, der populært kaldes pilleriet. Her står endnu 50 kvinder parate til at tage muslingerne under behandling. Først bliver muslingerne dog yderligere afkølet og skyllet, hvorefter de hældes op på lange borde. Her fjernes de sidste rester af skalstumper og andet overflødigt vedhæng, og på ny vejes muslingerne. De anbringes i store fustager, der kan rumme ca. 45 kg., og derpå overhældes de med tyndt saltlage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. december 1942.

1942 – Muslingekogeri på Kolding Havn

Ved Kolding Ås udløb i fjorden, i forlængelse af fiskeeksportør Th. Petersens kontor- og lagerbygninger, har der i de sidste måneder rejst sig nogle nybygninger – og i mandags var der rejsegilde på nybyggeriets sidste afdeling. Når dette sidste afsnit af byggeriet er færdigt, har Th. Petersen & Co. tilendebragt et byggeri til 130-150.000 kroner, et byggeri, der så at sige udelukkende skyldes krigen – havde den ikke været, ville muslingekogeriet næppe være blevet opført.

Som byggeriet – mere eller mindre direkte – har givet arbejde til mange hænder, således har også muslingefiskeriet – praktisk talt uanset årstiden – givet arbejde til mange fiskere, og med den nye virksomheds tilblivelse vil deres antal kun vokse. Dertil kommer, at foreløbig ca. 130 mennesker direkte har fundet et levebred ved muslingekogeriet. […]

Kogeriet arbejder med 2-holdsdrift – og der er 50 damer i hvert hold, foruden 8 mænd. Man håber dog snart, at man kan komme op på 3-holds-drift, hvilket skulle give et levebrød til yderligere 60-70 mennesker. Hver dam kan færdiggøre 5 kg. muslinger i timen eller 40 kg. på én arbejdsdag – gennemsnitlig og noget afhængigt af muslingernes størrelse. I alt færdiggøres ca. 50 dritler om dagen for øjeblikket, og disse rummer hver 40 kg. Disse ca. 2 tons hidrører fra mellem 20 og 30 tons muslinger, og her koges de i 5-6 minutter under 1 atmosfæres tryk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942

1942 – Nu skal vi til at spise Kolding-muslinger

De første er allerede bragt i handelen

Endnu er fiskeeksportør Th. Petersens muslingekogeri ved havnen vel ikke helt færdigt, men alligevel er man, mens håndværkerne endnu kredser om den nye Kolding-virksomhed, gået i gang med at behandle muslingerne. I alt er ikke færre end 130 mennesker i øjeblikket beskæftiget i muslingekogeriet, så en beskæftigelsesmæssig værdifuld tilvækst har Kolding dermed fået. Der fremstilles i øjeblikket 2 tons færdigvarer om dagen af godt 20 tons muslinger.

Virksomheden er vel lagt an på eksport af kogte, tilberedte, saltede muslinger i fustager (og fremstillingen af disse giver atter arbejde til mange hænder), men man vil også give Koldingenserne lejlighed til at smage fjordens egne produkter tilberedt på den rigtige måde. Det er viktualiehandler Axel Blom, Østergade, der har taget initiativet til at lancere Koldingmuslingerne – og i dag averterer han sig som leveringsdygtig i den nye vare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. oktober 1942

1942 – Muslingekogeri i Kolding foran fuldførelse

Forlig mellem Kolding og Horsens om muslingefiskeriet.

Der har stået en strid mellem muslingekogeriet ‘Mytilus’ i Horsens og fiskeeksportør Th. Petersen, Kolding, der var den første, der tog muslingefiskeriet op for alvor og oparbejdede et marked med afsætning af muslingerne. De to virksomheder mente gensidigt, at modparten trængte sig ind på den andens naturlige skrabeområde. Hvem der havde mest ret, skal vi ikke her blande os i, vi skal kun konstatere, at der nu er oprettet en fredspagt de to partier imellem, og den går ud på, at Th. Petersen forpligter sig til at undlade at købe eller skrabe muslinger på Horsens Fjord (at regne ud til As Hoved), mens ‘Mytilus’ til gengæld forpligter sig til at nedlægge sit kogeri i Strib. Horsens folkene er glade for denne ornding, for dermed slipper de for en konkurrent, men til gengæld er der Kolding-virksomheden, der antagelig går i gang om en god uges tid for den overflødige virksomhed i Strib.

Man regner i øvrigt med, at der i Horsens Fjord skal være så mange muslinger, at de ligger i lag på 3-4 meter (hvilket nu vistnok er en overdrivelse), og alle havnens og fjordens fiskere har helt opgivet det normale fiskeri, der i øvrigt var sløjt nok, og har helliget sig muslingeskrabningen. 20-30 både hver med 2-3 mand om bord henter således muslinger hjem til ‘Mytilus’. Hver både laster 3-6 tons, og hver tons betales fiskerne med 40 kr. I muslingekogeriet etc. er der beskæftiget 180 kvinder, og der udbetales en ugeløn på 10.000 kr.

Vi har talt med fiskeeksportør Knud Petersen, der udtaler, at han venter kogeriet, der ligger ved siden af firmaets kontorbygning ved åen, færdigt om otte dage.

Er der mange muslinger i Kolding Fjord endnu?

“Ja, der er langtfra skrabet rent. Ganske vist blev de tætteste muslingebanker godt raseret i vinter; men der er stadig et temmelig tykt lag til rådighed.”

Hvor mange tons vil De behandle, når fabrikken er færdig?

“I hvert fald 15-20 tons, men hvis vi foretrækker to eller tre holds drift – det afhænger lidt af, hvordan det kommer til at ligge – så kan vi godt komme op på indtil et halvt hundrede tons om dagen. Det afhænger også delvis af tilførslerne. Afsætningen er der derimod ikke noget i vejen med. Vi kan komme af med alt, hvad vi kan lave i kogeriet. Der skulle også være mulighed for at lave et produkt til det danske marked i form af suppeekstrakt.” […]

Hvor mange mennesker kan der derigennem beskæftiges?

“Vi skal antagelig bruge et halvt hundrede kvinder – men vis vi kommer til at køre flerholdsdrift, kan vi bruge både 100 og 150 i den nye virksomhed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. oktober 1942.

1942 – Der sker noget på Kolding Havn

Nye virksomheder skyder op, og nu er den nye kran i udsigt

Der sker noget på Kolding Havn for tiden. Der arbejdes dag og nat med udladning af brunkul og tørv. På kajerne vokser der nye virksomheder op, der bygges og udvides og skaffes arbejde.

På brandtoften efter ildebranden i Jydsk Saasæds lagerbygning er Fællesforeningen ved at i en ny bygning at indrette et vaskeri og rasperi for sukkerroer, der anvendes til den kunstige kaffe, og ved Kolding Å er man nu snart færdig med den virksomhed, som fiskeeksportør Th. Petersen & Søn opfører til kogning af muslinger. Muslingerne, som jo for tiden skrabes i store mængder på fjorden, hvor der hver dag, når det er godt vejr, ligger 20-30 både, hvorfra der skrabes muslingeskaller, skal koges i autoklaver og bliver så til forskellige lækkerier.

I forlængelse af kommunens kæmpetørveskur ved Caspar Müllersvej har Kolding Elektricitetsværk ladet opføre et lignende tørveskur, der nu er fyldt og rummer godt 3.000 tons. Endvidere er der det nye levekvægmarked, som for tiden for indrettet stald i det gamle karantænehus. Der arbejdes for tiden med indretningen, og når godkendelsen har fundet sted fra veterinærmyndighedernes side, vil stalden blive åbnet, antagelig om 2-3 uger.

Endelig haver Havneudvalget jo bestemt sig til at købe en kran til opstilling på havnes sydside. Der indhentes for tiden tilbud. Den skal står dér, hvor fabrikken Phønix ligger. Det bliver en 2 tons vippekran med en skinnelængde på 100 meter og 20 meters udlægningsradius. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1942.

1942 – Muslingefabrikken står allerede for udvidelse

4 tons muslinger om dagen – Skal de spises herhjemme, skal det være med skarp sovs og en dram til.

Muslingefabrikken i Skærbæk under købmand Thure Schackners ledelse, som for nogle dage siden begyndte kogningen af Lillebælts og Koldingfjordens muslinger, står allerede over for en udvidelse. Som læserne vil huske, købte fabrikken for nylig en stor kogemaskine i Aarhus. Imidlertid har fabrikken fået så travlt, at man nu allerede må anskaffe en kogemaskine til. Så længe fabrikken har været i gang, har man dagligt kogt 3-4 tons muslinger. Vi talte i går med Thure Schackner om udvidelsen.

Ja, sagde han, nu skal vi have et nyt hold koner og en ny maskine. Vi beskæftiger 12 Skærbæk-koner for tiden, og skal have dobbelt så mange. Vi skal jo skynde os, inden det bliver varmere i vejret. Måske kan vi blive ved til maj, men så skal april også blive kold.

Hvordan med muslingerne?

De er skam fine. Bedst er Lillebælts-muslinger, de som fanges i Kolding Fjord, er noget små, men der synes at være mange. Når isen kommer væk, tænker jeg, fiskerne kan sejle med både og “trække” muslingerne op. Til efteråret skal vi så rigtig have fart på konserveringen. Vi pakker dem i fustager på 45 kg. i eddike og salt. Men, siger Thure Schackner, nu skal vi også have folk herhjemme til at spise dem. […]

Hvordan er de tilberedt?

Første dag kommer de ind i en skål. De ligger med skaller, og vi piller dem selv ud og spiser dem til en sovs med eddike og andre krydderier, og anden dag får vi dem pillede i en stuvning, der består af sovs – og særlig godt smager det, om man får en dram til.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. marts 1942.

1942 – Muslingeguldet fra fjorden

Kolding Fjords nyeste muligheder, muslingefiskeriet, udnyttes på fuld kraft i disse dage. Aldrig før er der så systematisk blevet skrabet muslinger, som det sker nu gennem den halvmetertykke fjordis. I alt er mellem 100 og 200 muslingefiskere dagen igennem beskæftiget med et det hårde og kolde, men også ret vellønnede arbejde. Der indbringes daglig i denne tid til fiskeeksportør Th. Petersen 2-3 jernbanevognladninger muslinger, der straks går videre sydpå. Hver jernbanevogn tager 15-20.000 kg., hvilket vil sige, at den daglige muslingeeksport fra Kolding skulle ligge omkring 50.000 kg. Da muslingeskraberne får 4 øre pr. kg. på isen (5 øre leveret hos aftageren) vil det sige, at der daglig udbetales ca. 2.000 kroner til udøverne af denne nyopdukkede håndtering.

Vi var i går eftermiddags et besøg på isen ud for Strandhuse. Her står de første fiskere kun nogle få meter fra land tæt inde ved roklubberne. Dette forkorter transporten og billiggør udgifterne, men samtidigt viser det sig rigtig nok også, at de muslinger, der hentes op så tæt inde under land, langt fra er så store som de, der tages op ude i nærheden af sejlrenden og længere ude af fjorden. Ude ved sejlrenden er der således en længere række muslingefiskere hver med sit lille firkantet hul, hvorfra skrabenettet bringer den ene skovfuld muslinger op efter den anden, indtil bunden bogstavelig talt er renset. Et halvt hundrede man kunne man fra dette sted med lethed iagttage u færd med fiskeriet. Men længere ude af fjorden, udad mod Agtrupvig og Elvighøj står der endnu flere. Der er mange arbejdsløse for tiden og en hel del af dem er ikke bange for at tage fat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1942.

1942 – Muslinge-kvase sunket i Kolding Havn i nat

Og den nyslåede skippers hele indtægtsmulighed er væk.

I sidste uge fandt en arbejdsløs arbejdsmand, Starch, i Kolding, at han burde gribe den chance, der i disse dage ligger i muslingefiskeriet. Og efter modne overvejelser og store anstrengelser lykkedes det ham at skrabe en sum penge sammen, nok til at erhverve en mindre og ældre fiskekvase. Han købte for 600 kroner det veltjente skib VENUS, som tilhørte skipper Hede, Kolding. Sammen med et par kammerater tog han fuld af arbejdsmod fat på muslingefiskeriet, og han havde haft så stort udbytte af sit fiskeri, at han allerede havde landet den første last muslinger, som var blevet overtaget af fiskeeksportør Peter Christensen.

I aftes ved 7-tiden kom VENUS i havn med sin anden ladning, i alt ca. 15 tons. VENUS, der ikke selv kunne forcere den svære og skarpe is, blev bugseret ind af en af fiskeeksportørens større motorskibe. Trods det sene tidspunkt tog mandskabet straks fat på at losse noget af lasten, men da de ved 8-9 tiden havde fået ca. 1½ tons langt op på kajen, tog de hjem for at hvile ud til i morges ved 8-tiden, da de igen ville tage fat med friske kræfter for at bjerge den dyrebare last i land. De havde bemærket, at skibet tog lidt vand ind, da de forlod det, men det var dog ikke mere, end at de kunne tømme det på fem minutter eller så. Da de kom ned til slagterikajen i morges, var imidlertid kvasen sunket. Kun masten ragede op over vandet.

Og med båden sank altså også næsten hele lasten, der repræsenterede en værdi af i alt 700 kroner altså mere, end skibet havde kostet ejeren, og netop den sum, der skulle være med til at udgøre lidt af den første fortjeneste. […] Der føres i formiddag forhandlinger om mulighederne for at hæve den sunkne kvase. Men heller ikke det er billigt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1942.