1942 – 1.345 døde af tuberkulose i fjor

Fra Nationalforeningens årsmøde i dag. Sanatoriedriften har givet et underskud på to millioner.

Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse holdt i dag årsmøde i Ingeniørforeningen i København. Formanden, fhv. finansminister H. P. Hansen, bød velkommen og aflagde en udførlig beretning, hvoraf det fremgik, at virksomheden navnlig har været præget af store byggearbejder på de ældre tuberkulosesanatorier. Man har fået et statsmål og håber, at byggearbejderne på Julemærkesanatoriet ved Kolding, på Spangsbjerg og på Nakkebølle vil blive fuldført i løbet af sommeren. En tilsvarende modernisering er ikke påkrævet for kystsanatorierne. På Nationalforeningens nye sanatorier vil der være i alt 1.064 sengeplader. Ansøgningsmængden havde sidste år været dalende, men dette forhold er nu forandret, idet antallet af ansøgninger fra voksne er større end i fjor. I løbet af året er tuberkulosestationen i Holbæk kommet i gang. Endvidere har man i Sorø, Præstø, Randers, Ringkøbing og Vejle Amter vedtaget at oprette ambulante stationer, som inden længe vil være i virksomhed. Tilbage er derefter kun 2-3 amter uden tuberkulosestationer. […]

I hele landet døde 1.345 personer mod 1.357 af tuberkulose i forrige år. Pr. 10.000 indbyggere døde i København 4,70 mod 4,87 i forrige år. I provinsbyerne 3,48 mod 3,59 og i landdistrikterne 3,07 mod 3,05. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1941 – Rejsegilde på Sanatoriets funktionærbolig

26 arbejdere blev betænkt med en pengeseddel.

Ved et glas portvin og et stykke kransekage festligholdt man i går eftermiddags kransehejsning på Sanatoriets nye, store funktionærbolig, hvor overlæge Mårtensson på Nationalforeningens vegne bød de tilstedeværende arbejdere og indbudte gæster velkommen. Overlægen udtalte dernæst bl.a.:

Denne bygning har længe ønsket været, og den har været stærkt savnet. I sin tid troede man, at når der var skabt plads til 100-120 børn, ville hele landet kunne dækkes, men det viste sig hurtigt, at den isolationsbygning, som byggedes til en slags observation, ikke var tilstrækkelig, og kravet rejstes om en mere hospitalsagtig afdeling for de ganske små børn. Efterhånden nåede børnetallet op på 158, og efter at spædbørnsafdelingen var bygget, steg det til 185. Det var ikke muligt at foretage udvidelse af hovedbygningen, og for at skaffe pladsrum til personalet, måtte der bygges ved siden af. Da krigen udbrød, var en række planer fremme, men de skrinlagdes som følge af begivenhederne. Imidlertid skabte regeringens beskæftigelseslove nyt håb, og da Nationalforeningens Byggeudvalg først havde været og set på forholdene, sattes der fart i tingene, så grunden kunne stikkes af allerede 5. september i år. […]

Når arbejdet er udført, står vi stærkere rustet i kampen mod den sygdom, vi bekæmper, og som under de herskende forhold truer med at tage til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1941.