Tag: Nationalmuseet (København)

1944 – Eltangvig-skibet får lov til at ligge foreløbig

Jacob Krause Leave a comment

Museumsinspektør dr. phil. Aage Roussells besøg ved Eltangvig-skibet i går eftermiddags fik til resultat, at skibet foreløbig får lov til at ligge, hvor det ligger. Dr. Roussell beså sammen med byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for Museet på Koldinghus og museets lokale repræsentant, proprietær Karstoft Beck, Nørre Bjert, de udgravede dele af skibet, og selv om han udtalte sig meget forbeholdent, kunne man dog forstå, at han ikke regnede med, at det er et vikingeskib, men derimod et skib fra Middelalderen. Skibet er ikke af en sådan interesse for Nationalmuseet, at man foreløbig vil ofre af de meget sparsomme konserveringsmidler på det, og det får derfor lov at ligge til bedre tider.

Museet for Koldinghus Len vil nu rette en henvendelse til proprietær H. Thomsen, Østerholm, på hvis jord skibet ligger, med anmodning om, at det pigtrådhegnede findested må blive liggende urørt, indtil udgravningen kan finde sted.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. april 1944-

1944 – Museumsinspektør ved Koldinghus fra 1. juli

Jacob Krause Leave a comment

Bestyrelsen for Museet for Koldinghus Len har som bekendt besluttet at oprette en stilling som museumsinspektør ved samlingerne på Koldinghus. Nu er stillingen opslået ledig i Statstidende. Ansøgningsfristen udløber 1. juni. Allerede 1. juli skal museumsinspektøren indtræde. Ansættelsen foretages af museumsbestyrelsen i samråd med Nationalmuseets ledelse. Museumsinspektøren skal være en alsidigt uddannet museumsmand med kenskab til arkæologi, historie og kulturhistorie. Lønnen er 6.000 kroner om året. De unge videnskabsmænd på Nationalmuseet tjener mindre, så den selvstændige stilling i Kolding vil sikkert friste adskillige i ikke mindst med henblik på fremtidige planer om at gøre Koldinghus til en jysk afdeling af Nationalmuseet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. april 1944.

1943 – Genopførelsen af Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde

I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.

Bygningsinspektøren udtaler:

Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

En farlig situation på fjordbunden!

Jacob Krause Leave a comment

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Svitzer-ekspedition til Rebæk-skibet

Jacob Krause Leave a comment

Bjergningsselskabet sender for egen regning og risiko et dykkerskib til Kolding Fjord

For en måned siden forelå sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord. Efter at have undersøgt de bjergede vragrester og besøgt findestedet kunne lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør Dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningskyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg fastslå, at Rebæk-skibet simpelthen er enestående i Norden. Fra den tidlige middelalder finde der ikke i hele Norden noget skibsfund. Naturligvis har Nationalmuseets udsendige stærkt interesseret i at få Rebæk-skibet, hævet, så snart forholdene tillader det, og de økonomiske midler er skaffet til veje. Der var ingen, der på det tidspunkt regnede med, at der i nærmeste fremtid skulle foretages mere med hensyn til middelalderskibet. Det skulle have lov at passe sig selv i sin muddergrav, til krigen er forbi.

Svitzer rykker ud

Men med middagsposten i går modtog stads- og havneingeniør C. A. Lassen et brev fra direktør Kjær, Svitzers bjergningsentreprise i København. Det var et tilbud fra Svitzer om for egen regning og risiko at sende et bjergningsfartøj med dykkere og specielt materiel ombord til Kolding Fjord. Når Svitzers opmærksomhed er henledt på Rebæk-skibet, skyldes det ingeniør Knud E. Hansens forbindelse til selskabet. Han har utrættelig arbejdet med sagen lige siden besøget i Kolding og forsøgte først at få bistand fra marinens dykkerskole. Da denne plan på grund af forholdene måtte opgives, henvendte han sig til Svitzer, der altså har stillet sig yderst velvilligt. […]

1942 – Elfenbens-krucifiks til Nicolai Kirke

Jacob Krause Leave a comment

Af den eneste elefanttand, der findes i Danmark – og to store kandelabre til koret.

Som bekendt skænkede en anonym velgører fornylig 10.000 kroner til pastor Tobiassen til anvendelse til Nicolai Kirkes udsmykning efter præstens skøn.

Er der truffet nogen bestemmelse om beløbets anvendelse? spurgte vi i formiddags pastor Tobiassen.

“Sagen blev jo overgivet til menighedsrådet, og den lod spørgsmålet gå videre til kirkebestyrelsen. Under et besøg i København forhandlede jeg med Nationalmuseet, som henviste mig til Selskabet for kirkelig kunst. Dette selskab sendte sin konsulent, arkitekt Mogens Koch, herover, og for et par dage siden gennemgik vi med ham kirkens udstyr for at se, hvad der mest formålstjenligt kunne anskaffes for gaven. Inden for kirkebestyrelsen enedes man om, at det gamle krucifiks på alteret – der er fremstillet af støbejern og uden kunstnerisk værdi – burde udskiftes med et smult elfenbenskrucifiks. Men der findes i øjeblikket i hele landet kun én elefanttand til salg, og den har vi nu sikret os. Den koster 2.000 kr.

Der er faktisk også kun én herhjemme, der virkelig kan lave et sådant krucifiks, altså skære det ud i elfenben. Det er billedhugger og billedskærer Baumbach i København, og han vil kun udføre arbejdet, hvis han kan få et år til det, men det må vi jo finde os i. Krucifikset vil i færdig stand komme til at koste 5-6.000 kr.”

Hvad skal kirken så have for resten af pengene?

Vi har tænkt os et par to meter høje kandelabre med levende lys. De skulle stå i koret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. februar 1942.

1941 – Mosefund ved Slangerup

Billy Sørensen Leave a comment

Der er blevet gjort et såkaldt mosefund ved Hjørlunde, tæt ved Slangerup i Nordsjælland. Undersøgelser på stedet der blev afsluttet den 24. august 1941 har vist, at der er blevet fundet rester af en oldtidsvogn, et menneske og knoglerne fra en okse.

Fundene er nu overført til Nationalmuseet, der har stået for undersøgelserne under ledelse af museumsinspektør på Nationalmuseet Aksel Steensberg, inspektøren har udtalt “at fundet er det bedste i sin art, der er gjort herhjemme“. Yderligere oplyser inspektøren at menneske skelettet viste sig at være henkastet sammen med andet affald, deriblandt skelettet af en okse, flækkede træstykker og afhuggede grene, på et lag gytje, der er skabt i begyndelsen af jernalderen.

Oksens knogler, der lå spredt over en halv snes meter fra hinanden, må ifølge Nationalmuseet betragtes som “udkastet affald, bestemt til at gøre mosen farbar for trafik“. En mere nøjagtig tidsbestemmelse af fundet, vil Nationalmuseet først kunne konkludere, når tørveprøver fra mosen er blevet undersøgt, “men det synes at være omtrent samtidigt med det berømte offerfund fra Stegbjerg Mose, hvor man fandt en pragtfuld vogn med beslåede hjul og udskåret agsbænk. Fundet anslås til at være fra omkring tiden ved Kristi fødsel“.

Kilde:
Mosefundet (Slangerup.), 25. august 1941, Roskilde Avis, s. 5