1940 – Spadeslaget

Det danske naziparti DNSAP havde om søndagen den 8. december 1940 arrangeret et offentligt møde på Højskolehjemmet i Haderslev. Først var nazisterne samles i Grødebøl, hvorfra de iført uniform, bestående af stålhjelm, bælter og skråremme og bevæbnet med spader marcherede 400 nazister ind til Haderslev.

Politiet i Haderslev, der bestod af 9 mand, havde taget opstilling ved Haderslev Rådhus, men da nazisterne hævede deres spader, lod politimesteren dem passerer videre til højskolehjemmet. Nazisterne ville forsøge og lave en magtdemonstration med deres såkaldte stormtropper, hvor de skulle vise politiet og folketingets magtesløshed.

Politiet i Haderslev fik den tyske militær kommandant for byens ord, for, at tyskerne ikke ville gribe ind, politiet ringede efter forstærkninger fra andre byer. I alt var 200 politimænd om aftenen blevet samlet, og gik derefter i gang med at rydde Højskolehjemmet for nazister. Det kom til en del konfrontationer i løbet af aftenen mellem nazister og politiet.

Efter en frist til selv at forlade huset, hvor børn og civile kunne komme væk, valgte politiet og kaste tåregas ind i huset. I alt blev 260 i løbet af aftenen anholdt, og placeret i forskellige arrester rundt om i Sønderjylland og Kolding.

Kilde: Spadeslaget, Haderslevwiki.dk

1940 – Stormen forbudt

Dagbladet Stormen meddelte lørdag den 13. oktober til sine abonnenter, “at bladet fra og med i dag er blevet forbudt for stedste”. 

Stormen, var organ for Wilfred Petersens nationalsocialistiske bevægelse. Dagbladet har gjort sig bemærket med antisemitiske holdninger og skarpe personlige angreb på partilederen for DNSAP Fritz Clausen. 

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 14. oktober 1940 

1940 – Nazi-Folketingsmand stilles til ansvar for retten

Folketingsmedlem Aage Henriksen, der er medlem af det danske nazistparti, vil blive stillet for en dommer for ærefornærmelse mod flere embedsmænd. Det sker efter Folketinget stemte 91 for på baggrund af forretningsudvalgets betænkning at efterkomme rigsadvokatens ønske om at rejse tiltale.

Kilde:

Nazi-Folketingsmand stilles til Ansvar for Retten, Kolding Socialdemokrat 20 juli 1940

1940 – Tiltale mod Frits Clausens Folketingsmand

Folketingets Udvalg for forretningsordenen har den 18. juli 1940 indtillet til folketinget, at rigsadvokatens anmodning om samtykke til, at der rejses tiltale mod folketingsmand veksellererfuldmægtig Henriksen, imødekommes.

Henriksen havde udsendt et hæfte eller pjece, med grove fornærmelser mod en række embedsmænd.

Derudover meddeler pressen den 19. juli 1940, at der er fundet nye spor i drabssagen fra Korsør, dog ønsker politiet “at bevare tavshed, til der er større klarhed“.

Kilder:
Tiltalte mod Frits Clausen-Folketingsmand, Kolding Socialdemokrat, 19. juli 1940
Mordagen, Kolding Socialdemokrat, 19. juli 1940