1942 – Jydsk Saasæd skal behandle 2.000 tons cikorierødder og sukkerroer for F.D.B.

Ny bygning på havnen, hvor cikorie og roer til kaffesurrogat skal vaskes, snittes og tørres

Efter branden på havnen i sommer, da A/S Jydsk Saasæd & Korneksports pakhus, der tjente som lager for Kolding Hørfabrik, nedbrændte, har der været talt om, hvorvidt der skulle opføres et nyt pakhus igen. Brandtomten har ligget øde hen, men i de sidste dage er håndværkere begyndte at arbejde på den, efter hvad vi erfarer ved henvendelse til direktør Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Korneksport, skal der i løbet af eftersommeren opføres en ny bygning og stilles maskiner op til at vaske, snitte og tørre sukkerroer og cikorierødder til brug ved Fællesforeningens fremstilling af kaffesurrogat.

Jydsk Saasæd har hidtil haft et samarbejde med Fællesforeningen med tørring, men der er nu oprettet en ny kontrakt, efter hvilken der skal vaskes, snittes og tørres 1 million kg. cikorierødder og et lignende kvantum sukkerroer. Direktør Vilstrup, Fællesforeningen, oplyser, at fabrikken hidtil selv har kunnet klare dette arbejde, men efter et nyt direktiv fra Vareforsyningsdirektoratet, skal der nu tørres større mængder end hidtil, og F.D.B. har da truffet den aftale med Jydsk Saasæd. at Fællesforeningens maskiner til dette brug flyttes ned i den nye bygning, hvorefter Jydsk overtager behandlingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. august 1942.

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942