1943 – Rejsegilde på vulkaniseringsanstalten i Sydbanegade

Om en måned flytter vulkanisør H. Thomsen ind i fabriksbygningen

Det er meget vanskeligt at bygge for tiden, det kan ingen være i tvivl om. Så meget des mere påskønnelsesværdigt er det, når en privat bygherre tør give sig i kast med et byggeri – og med alle de problemer, der straks melder sig for en bygherre i 1943. Således har vulkanisør H. Thomsen, Rendebanen, prøvet alle de gevordigheder, der møder en bygherre i dag. Alligevel er han nu nået så langt, at han i går kunne holde rejsegilde på den ejendom i Sydbanegade, hvor hans virksomhed fremtidig vil få til huse, efter at gadegennembruddet ved Rendebanen har gjort ham husvild.

Men naturligvis har det knebet med materialer. Først så sent som i januar i år forelå byggetilladelsen, men forinden var der mange andre formaliteter, der skulle ordnes. Materialerne har der været store vanskeligheder med at fremskaffe, man har således måttet ty til at anvende de materialer, der sad både i den gamle villa, der lå der, hvor den nye virksomhed har rejst sig, og de materialer, der sad i ejendommen i Rendebanen. Der sidste er nu noget at et problem, for i det øjeblik, man tager taget fra Rendebanen for at lægge det på ejendommen i Sydbanegade, står man jo uden tage på Rendebanen. Det er i virkeligheden meget store problemer ved et byggeri i dag.

Ved rejsegildet i går takkede arkitekt Sigurd Madsen bygherren, fordi han havde fået lov til at opføre bygningen, og han takkede håndværkerne for det resultat, de var nået til. Han opfordrede de tilstedrværende til at samles i ønsket om, at hr. Thomsen måtte kunne udvide den virksomhed, han så godt havde påbegyndt på Rendebanen, og sluttede med at opfordre til at udbringe et leve for den virksomhed, der skulle have til huse her. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Den nye gade fra Rendebanen til Torvegade farbar til sommer

Efter 1. maj når de eksproprierede huse er nedrevet, tages der fat på gadearbejdet.

Kolding Kommune har som bekendt holdt licitation over nedbrydningen af ejendomme, der skal fjernes for at give plads for den nye gade, der føres igennem fra Rendebanen til Torvegade i fortsættelse af den nye del af Haderslevvej. Det drejer sig om købmand Schmidts ejendom på Rendebanen og afdøde fru Hinrichsens ejendomme i Vestergade. Nedbrydningen er allerede i fuld gang.

Stadsingeniør Lassen oplyser på vore forespørgsel, at der tages fat på selve gadearbejde umiddelbart efter 1. maj. Ved Rendebanen skal der foruden købmand Schmidts ejendom også rives en anden bygning ned, nemlig vulkanisør Thomsens ejendom. Vulkanisør Thomsen, der flytter sin virksomhed til Sydbanegade, har imidlertid fået udsættelse for nedrivningen. Han skal blot have huset fjernet inden 1. maj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.

1942 – Kun 400 ledige lejligheder i hele landet

Byggerivirksomheden i årets første halvdel

Der er i første halvdel i år opført ca. 1.800 færre lejligheder end i første halvdel af 1941. Tallet af i år 2.141 nye lejligheder, og i første halvdel af 1941 var tallet 3.939. I hovedstaden er kun opført 504 nye lejligheder og i forstæderne 318 mod henholdsvis 2.562 og 346 i samme periode i fjor.

I provinsbyerne har der været en lille opgang. Der opført 1.052 nye lejligheder mod 905 i første halvdel af 1941, og i landkommunerne har der også været en lille opgang. Men der findes i øjeblikket kun 405 ledige lejligheder i hele landet. Det er 3.200 mindre end i fjor på samme tid, idet der dengang var 3.6752 ledige lejligheder., Til sammenligning kan anføres, at der i november 1940 var 14.122 ledige lejligheder i landet, der af de 8.441 i København. I dag er der kun 146 ledige lejligheder i København.

Et lyspunkt er det, at der i øjeblikket er 9.631 lejligheder under opførelse i de kommuner, der har husvilde. Der var pr. 1. juli i år i hele landet 1.408 familier med 6.811 personer under kommunal boligforsorg, deraf 3.783 børn. Af disse var 557 familier med i alt 2.635 personer anbragt i barakker og husvildeboliger, de øvrige i skoler og gymnastiksale.

For Kolding bys vedkommende er i 1. halvdel af 1942 opført fem huse med i alt 8 lejligheder. Tre lejligheder er nedrevet. Den 1. juli var 36 huse under opførelse med alt 152 lejligheder fordelt således: 27 1-værelesers, 62 2-værelsers, 54 3-værelsers og 9 4-værelseres lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. september 1942.

1941 – Arkitekten fortæller om Koldings nye politigård

En 2-etagers bygning, rimeligvis med fladt tag, og udelukkende beregnet på politiet.

Opførelsen af den nye politigård på “Damgaards Hjørne” vil jo i ikke uvæsentlig grad ændre bybilledet her på en af de mest centrale punkter i byen, og med megen interesse spørger man derfor nu, da opførelsen er en kendsgerning, hvorledes bygningen vil komme til at se ud. Vi retter spørgsmålet til Justitsministeriets arkitekt, Chr. Borch, København, der skal forestå opførelsen til forår, og han svarer:

Endnu er der ingen endelig tegning, kun en skitse, men det bliver altså en 2-etagers bygning – det har Byrådet ønsket – og den opføres rimeligvis i røde sted. Bygningen bliver, på grund af arealets form, temmelig lang, men smal og jeg vil gerne dække de grimme gavle, som nedrivningen vil åbenbare. Facaden må jo også gå lidt uregelmæssigt for at følge indhugget i gadelinjen. Hovedindgangen bliver over mod Rådhuset, medens der i den vestlige del af arealet bliver en mur omkring en gård med garager. […] Til selve bygningen er der regnet med en sum på ca. 300.000 kr., og det er meningen at politiet (ordenspolitiet) skal have alle lokalerne. I kælderetagen, der forsynes med tilstrækkeligt svært loft til også at kunne tjene som beskyttelsesrum, bliver der detentioner, hittegodsafdeling, fyrrum m.m. I stueetagen bliver selve politistationen, vagtlokale, garderober o. l., og på 1. sal kontorer for det ledende personale og andre ekspeditioner. Der bliver en korridor ind mod gården og kontorer til gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1941.