1942 – Engelske flyvere over Nordsjælland i nat

Tysk luftskyts skød en af maskinerne brændende ned over svensk område.

København, RB.

Ritzaus Bureau erfarer:

Engelske maskiner overfløj natten til lørdag Nordsjælland. En af disse maskiner, blev af det tyske antiluftskyts skudt ned. Den gik brændende ned over svensk område.

En flyver redet, 6 omkommet.

Stockholm, RB.

Forsvarsstabens Luftforsvarsafdeling meddeler:

To fremmede flyvemaskiner fløj kort før midnat natten til i dag ind over svensk territorium i omegnen af Helsingborg. Efter advarselsskud fra neutralitetsvagten drejede maskinerne bort fra svensk territorium. En flyvemaskine er efter beskydning af luftværnet på den danske side af Øresund brændende styrtet ned på svensk territorium. En hjælpebåd har i nat reddet en mand af flyvemaskinens besætning; han var såret og førtes til hospitalet i Helsingborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Tre engelske flyvere skudt ned i nat

En i nærheden af Middelfart, en i Sønderjylland og en i Vestjylland

Natten mellem søndag og mandag har britiske flyvemaskiner overføjet store dele af landet. 3 maskiner blev skudt ned, en i nærheden af Middelfart, en i Sønderjylland og en i Vestjylland. Flere britiske flyvere blev dræbt eller sårede. Besætningerne toges i forvaring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.