1940 – Efter tiltrædelse som udenrigsminister

Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:

Ved min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.

Læs mere

1940 – Folketingets tak

Da vi i dagene efter den 9. april erfarede om de ofre af liv, som denne forårsdag har bragt af vore danske soldater, stemtes sindene til dyb alvor over hele vort land. Vi blev alle stille en stund, tankerne gik til hver af de faldne, til den plet, hvor døden indhentede dem. Vi gjorde os forestillinger om deres sidste sund, og spørgsmålet rejste sig hos os: Hvad skylder vi Eder for den dyre indsats, I satte i vove? I deltog jo i kampen på vort folks vegne. Alle står vi derfor i den største gæld til Eder.

I vore tanker hejste vi stilfærdig vort smukke nationale flag på halv stang til ære for vore døde unge landmænd.

I en vårdagsmorgen segnede disse danske soldater for fædrelandets skyld. Nu ligger de under mulde, hver i sin grav, spredt over vort land. På hvert sted vil soldatergraven i lange tider være den plet i sognet, hvortil mange fjed vil styre. Mange landsmænd og landsmændinder vil med nænsom hånd lægge en blomst på graven og sige den døde en inderlig Tak.

Om den danske soldats mod og pligtfølelse var der ingen grund til at være tvivl. Jeg har med varm følelse læst om den deling af et kompagni fra Sønderborg, som den 9. april fik til opgave at afgive patrulje på 2 gange 2 mand, der skulde ud på en post, hvorfra måske ingen vilde vende tilbage.

Da kaptajnen spurte, hvem der vilde melde sig frivilligt, sprang alle 24 Mand frem.

Dette Svar var tydeligt og klart. Ingen holdt sig tilbage. Hver eneste mand var parat.

På tilsvarende vis vilde det sikkert være gået med enhver anden afdeling indenfor vort neutralitetsværn.

Det er et vidnesbyrd om ånden i den danske hær, hvor forholdet mellem vore soldater af alle grader er godt, som det også bør være.

Til denne hær hørte 9. april-dagens faldne. De opfyldte villigt den pligt, der var lagt på dem. Vi er stolte over, at de hørte til vor nation.

Folketinget bringer de faldne Fædrelandets dybeste Tak, og vi lover, at deres minde vil blive holdt højt i ære af hele det danske Folk.

9. April og dens ofre vil ikke kunne glemmes

Hans Rasmussen, Folketingets Formand, 26. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – England minespærrer Norges kyst

8. april: Engelske og franske skibe har ved daggry lagt tre store minefelter ud for Midtnorge, dette sker uden hensyn til Norge, for at forhindre malmsejladsen over Narvik til Tyskland. Krænkelsen af Norges neutralitet, undskyldes med den tyske overtrædelse af alle regler for søkrig.

Situationen er yderst alvorlig for hele Norden. Den norske regering har protesteret og krævet af minerne straks fjernes igen. Sverige skærper forsvarsberedskabet. Faren for fred i norden er i fare.

I går omkring midnatstimen et par minutter før kl. 12 hørtes fremmed flyvers brummen over Kolding. Maskinen lød som om den var tæt på, men kunne ikke ses, da den ikke havde lyset tændt.

Vejrudsigt gældende til Tirsdag morgen for hele landet: overvejende frisk sydlig og sydøstlig vind omkring eller noget under normal temperatur, og foreløbig tørt tildels smukt vejr, senere mulighed for nedbør over de vestlige egne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. april 1940

1940 – Danmark skal erobres i 1941

Ifølge Reuters meddeleler Kolding Folkeblad i dag at det engelske efterretnings-ministerium offentliggjorde den 7. april 1940 et tysk kort, som skulle være bevis på Tysklands erobringsplaner.

Kortet, der allerede skulle være udarbejdet i 1937, og vise en tiårig plan for tyskernes erobring af Europa. Kortet blev angiveligt fundet af det tjekkiske politi, under en husundersøgelse i den sudetertyske fører Konrad Henleins hovedkvarter i Prag.

Kortet viser at Østrig og Tjekkoslovakiet skulle erobres i løbet af 1938, Polen og Ungarn i løbet af 1939. Rumænien, Jugoslavien og Bulgarien skulle erobres inden udgangen af 1940. Danmark, Holland, Belgien, Svejts, Ukraine og den nordlige del af Frankrig, skulle erobres inden udgangen af 1941. Til sidst skulle hele den Skandinaviske halvø, Portugal og Storbritannien være erobret inden 1948.

De engelske myndigheder er for tiden i gang med at udbrede kortet, de har angiveligt fået trykt op imod 300.000 plakat-kopier af kortet. Allerede i september måned 1939, var kortet genstand for meget omtale i den franske presse.

Kilde: Danmark skal erobres i 1941, Kolding Folkeblad, 8. april 1940

1940 – Forhandlingernes krig

Det meddeles at efter forhandlinger ført mellem Tyskland, Italien og Rusland, er det endt med aftaler, det giver sikkerhed for at krigen ikke vil komme tættere på Sydøst-Europa.

Fra London er der gået meddelelse ud til gesandterne fra Sverige og Norge, disse skulle angiveligt handle om spørgmål i forhold til neutralitet og ønske om en ny jernmalmforhandling. Der er stadigt frygt for hvordan England vil lave en blokade imod Tyskland.

Svanska Dagbladet har i dag meddelt at der fra New York er bestilt 600 jagerflyvemaskiner, og der forhandles om yderligere køb af flere maskiner.

I Finland er en halv million finnere evakueret fra de til Rusland afståede områder efter vinterkrigen, den finske regering har en stor opgave med at skaffe hjem og jord til de mange finnere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. april 1940

1940 – Koht i Stortinget

Den norske udenrigsminister Koht talte i dag i det norske parlament Stortinget:

Jeg håber at vore venner i England og Frankrig forstår, hvorledes det måtte krænke os at gøre, at de drøftede planer om forholdsregler indenfor vore nationale grænser. Jeg tænker, at vi har vist i gerning, at vi vil værge vort søområde mod alle, som kommer ulovligt ind på det. Hvis de allierede vil have os til at stemme for det almindelige frie handelssamkvem, som er foregået i overensstemmelse med almindelig anerkendt folkeret, og som de selv før har givet deres samtykke til, så vil det enten være til stor skade for dem selv eller være i åben strid med den neutralitet, som vi er pligtige at opretholde, og da vilde vort land på en gang være inde i krigen.

Vi vil vedblivende følge en streng neutralitetspolitik til alle sider. Vi har gjort det i vor handelspolitik, hvor alle spørgsmål er blevet reguleret ved overenskomster med de krigsførende på grundlag af det princip, at vi forsøger så vidt muligt at vedligeholde normal handel.

For Norge bliver neutraliteten ikke kun et spørgsmål om at værge en ret, men samtidig om at værge landet mod at blive inddraget i krige.

Koht fremsatte under talen også kritik af den tyske søkrig og beskydningen af passagerskibet Mira, som sejlede under britisk beskyttelse.

Kilde: Kolding Folkeblad

1940 – Chamberlains tale

Chamberlain bebudede i aftes at dem engelske skærpelse af blokaden mod England, ikke var nogen “trussel mod de neutrale, men en advarsel”. Det er endnu uvist hvordan englænderne fik gennemfører blokaden mod særligt jernmalm til Tyskland.

Der er bekymringer rundt om i de nordiske lande for om blokaden vil medfører krigsskibe og flyvemaskiner i de neutrale landes farvande.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. april 1940

1940 – Uroen om nordens neutralitet

Fra Tyskland forlyder det at Danmarks og Norges kyster for tiden er den europæiske zone, der er mest truet af krigsfaren. Det er uvist om England vil skride til en blokade at havnene omkring Danmark og Norge, hvilket ville krænke disse landes neutralitet. Fra tysk side opfattes det som engelsk forsøg på ødelægge eksport til Tyskland og finde magtstøttepunkter i de nordiske fjorde, der kan bruges i luftkrigen mod Tyskland.

Det er meddelt igennem engelsk og fransk presse af englænderne vil skærpe blokade i Skagerak og de i nordiske farvande, for at komme jernmalmeksporten fra Narvik til livs.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. marts 1940