1940 – Sort påske for skandinavisk skibsfart

Tirsdag nat (19. marts) og onsdag morgen (20. marts) er ni skibe skandinaviske, deriblandt seks danske med 66 mand ombord, krigsforlist.

Igen er Esbjerg ved disse forlis blevet hårdt ramt, i det ikke færre end 23 af de omkomne sømænd der stammer fra Esbjerg. To af de omkomne stammer fra Kolding.

Den tyske radio betegner angrebene på de mange skibe som hævn, for de engelske angreb på Sild. Den tyske radio lægger heller ikke skjul på, at det var neutrale landes skibe, men disse skibe har måtte betale fordi de ikke lyttede til tyske advarsler.

De sænkede danske skibe er:

S/S Minsk, D.F.D.S., 1229 tons, 5 mand reddet, 15 savnes (Se billede af skibet)
S/S Charkow, D.F.D.S., 1300 tons, 20 savnes (Se billede)
M/S Algier, D.F.D.S., 1654 tons, 19 mand og 1 passager reddet, 4 mand og 1 passager savnes (Se billede)
S/S Viking, Aabenraa Rederi-Akts, 1150 tons, 2 mand reddet, 14 savnes (Se billede)
S/S Bothal, Det danske Kulkompagni, 2109 tons, 5 mand reddet, 14 savnes
S/S Christiansborg, C.K. Hansen, 5100 Tons, 1 mand savnes (Se billede)

Med de seneste krigsforlis er 33 danske skibe og 336 søfolk forlist “Som følge af stormagternes krig“.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 23. marts 1940, side 1

1940 – Situationen i Norden

Den finske tilbagetrækning er begyndt fra Wiborg-distriktet, korrespondenter i området fortæller om en stor og “triste Folkevandring mod Nord“.

I Tyskland har den russiske sejre medført bekymring for Balkanregionen, men også uro omkring Norden diskutteres angivelig. Redaktør Kronika, Berlin, har meddelt verdenspressen at førende politiske kredse i Berlin, taler om, at Vinterkrigen “vil få afgørende betydning for europæiske storkrigs forløb“, situationen vil “tilrettelægge det politiske fundament for Tysklands endelige sejr over Vestmagterne, hedder det. På tysk side regner man stadig med at England vil fortsætte sine anstrengelser for at standse den svenske malmeksport til Tyskland. Der tilkendegives i Berlin forventning om, at de nordiske staters udenrigspolitik i det hele taget vil blive lagt om efter en ny kurs. Det hævdes i tyske kredse, at Norden i alt for høj grad har været engelsk-orienteret“.

Fra fordrag om Finland

Den 14. marts 1940 holdt Sdr. Vilstrup Ungdomsforening møde, hvor forstander Helstrup-Andersen fra Skanderup var mødt op for at tale om Finland. Foredraget blev sluttet af med talerens overbevisning om “at Finland også denne gang vil rejse sig igen og blive endnu stærkere indadtil. Det finske folk har i disse dage oplevet et 1864. Gid de også må opleve et 1920“.

Kilde: Berlin og Moskva foran ny Fremstød, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
Forsiden, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
Finlandsaften i Sdr. Vilstrup Ungdomsforening, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Præsident Kallios radiotale

Præsident Kallios radiotale om formiddagen torsdag den 14. marts 1940, som den blev gengivet i Kolding Folkeblad samme dag.

Medborgere! Med Forundring har vi måtte erfare, hvorledes Peter den Stores stræben er vågnet til live i Sovjetunionen. Man vil atter rive store dele af Wiborgs Len borg fra Finland, med hvilket det hører sammen med national og geografisk ret. Det finske folk med alle dets nationale rettigheder vil bestå efter krigen, bortset fra disse områder. At disse områder er tabt, er i sig selv et stort tab, men på gevinstsiden står den moralske sejr, krigens ødelæggelser er i mange henseender tunge at være, men vi stoler på, at de kulturfolk, som hylder samme idealer som vi, vil anse det for en pligt at bistå os i vort genopbygningsarbejde. Men hvor værdifuld hjælpen udefra end har været, gælder det nu for os fremfor alt at stole på vore egne kræfter. En levende følelse af fællesskab har givet os styrke ved og bag fronterne.

Det har været regeringens hensigt med fredsslutningen at gøre alt for at forhindre, at det finske folks livskræfter efterhånden skulde tilintetgøres i den ulige kamp, vi har været tvunget til at føre mod en stormagt. Finlands folk består, og den finske ære og fædrelandskærlighed står atter for os som en inspirations.. og kraftkilde. Vi ejer muligheder for at bygge vor fremtid op, thi Filands Frihed er urørt, og vor hær står stadig med våben i hånd – rede til at beskytte vor eksistens.

Vi gør honnør for de tusinder, som er faldet for det, som er os helligst af alt: vort land. Når jeg tænker på vor hær, vil jeg takke dens første mand, generalfeltmarskal Mannerheim, et symbol på vore soldaters heltemod. Jeg slutter mig også varmt til hans tak til hærens officerer, mandskab og lotter. Jeg vil ligeså takke befolkningen. Jeg udtaler min tak til Sveriges folk for den store offervilje, samt en tak for de våben og den udrustning, som i særdeleshed Sverige og Vestmagterne har givet. Vor hærs opgave var den overmægtig. Hjælp udefra kunde vi ikke få, da den svenske og norske regering vægrede sig ved at give tilladelse til gennemmarch af tropper. Jeg vover dog at håbe, at den uomgængelige nødvendighed af et forsvarsforbund under denne krig også er blevet klart for vores naboer. Jeg håber også at vort folk fremdeles må opfylde sin mission som en forpost for den vesterlandske kultur.

Den finske præsident Kallios Radiotale den 14. marts 1940

Kilde:Præsident Kallios radiotale, 14. marts 1940, Kolding folkeblad, side 3

1940 – Også denne gang danske sønderjyder med i ulykken

Man kan blive stillet overfor dette spørgsmål i denne tid: er det nu ikke meget farligt for os i den nuværende situation at have fået Nordslesvig tilbage? Dertil kan let svares, at spørgsmålet om grænsen ikke er den anstødesten, der vil føre os i krig. Derfor har vi det officielle Tysklands ord. Men dette svar er ikke nok. Man må tænke på de 6000 danske, sønderjydske mænd, der gav livet fra 1914-18. I denne 20 års mindetid for afstemningen, må det fylde os med varme, at de dernede denne gang er skånede for at være med i den store ulykke. Dog ikke alle. Der, befinder sig også denne gang dansk mænd – nogle hundrede – ude ved fronterne. Derved værner de overfor det land, de bor i, retten til deres fædrene jord. Finnerne ejer det forud for disse danske mænd syd for grænsen, at de kæmper for deres eget land, derfor må vi med dobbelt kærlighed tænke på dem derude.

Uddrag af rektor H.P. Hansens foredrag, 12. marts 1940, på sønderjysk møde i Lunderskov

Kilde: Grundtvigs: at få har for meget og færre for lidt, er Danmarks Program!, Kolding Folkeblad, 13. marts 1940, side 6

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3

1940 – To danske dampere torpederet

Tyske ubåde har torsdag den 15. februar 1940 torpederet og sænket to danske dampere “Rhone” og “Sleipner”, der tilhøre D.F.D.S., skibene fulgtes ad og var på vej til danske havne, da de med ti minutters mellemrum blev sænket.

Der skulle fra Rhone været reddet 11 mand, af omkomne er det bekræftet af følgende er omkommet: matros H.P. Sørensen, København, letmatros Poul Petersen, Valby, og kok P.C. Eriksen, København. Seks andre fra skibet savnes: førstemester H.E. Teglers, Gentofte, andenmester S.A. Nørlem, Charlottenlund, maskinassistent Børge Kjærsgaard Larsen, Roskilde, fyrbøder O.F. Boesgaard, København, fyrbøder H.P.V.F. Jensen, Næsbyskov pr. Frederikslund, og hovmester M.L. Andersen, København.

Fra Sleipner skulle der have været en besætningen på 16 og 18 passager, hvoraf de fleste var græske sømænd. Det menes at 12 mand blev reddet op af vandet, mens seks andre kom i land ved Skotland, ved hjælp af en redningsbåd fra skibet, anført af styrmanden Viggo Dam fra Esbjerg. Udover Dam, befandt sig i båden letmatros F.A. Midskov Ankersø, Esbjerg, første maskinmester V.J. Andersen, Esbjerg, fyrbøder J. Andersen, København, kullemper A.V. Jensen, Esbjerg, hovmestermath Hans Hansen, Gammelby i Jylland og kahytsjomfru Anne Margrete Kjær Andersen, Esbjerg.

Alle de reddede fra skibene, skulle den 17. februar 1940 befinde sig i skotske havne, mens de venter på en mulighed for at komme til Danmark.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 17. februar 1940

1940 – Finland anmoder om Vestmagternes hjælp

Krigen i Finland er gået ind i en ny fase. På grund af det russiske pres på Mannerheimlinjen, har finnerne flere steder måtte trække sine soldater længere tilbage til andre fronter. De finske tab er alvorlige, men ifølge finnerne ikke afgørenden for udfaldet af krigen.

Det er umuligt for Finland i længden at holde stand imod den russiske overmagt. Finland har appelleret til Folkeforbundet, og sendt nødråb ud om soldater og militærehjælp til de lande, som er tilknyttet denne Nationernes Sammenslutning. Selv om de frivillige er strømmet til, har det ikke været nok.

Situationen er så kritisk at Finland officielt tirsdag den 13. februar 1940, bad om hjælp fra det svenske militær, dette blev fredag den 16. februar 1940 afvist. Sverige har afslået af hjælpe, samtidigt har den svenske statsminister Albin Hansson sendt en redegørelse om begrundelserne, der handler om landets opretholdelse af neutralitet. Fra Sverige fra det ligeledes afvist at give tilladelse til fri gennemmarch af engelske og franske tropper til Finland.

Det formodes den 17. februar 1940 at Finland vil anmode og spørge England og Frankrig om våbenhjælp. Det uvist om landene vil sende støtte til Finland, men fra engelske blade har der lydt en kritik af den svenske beslutning om ikke at yde militærehjælp til Finland.

Der er indkaldt til møde imellem Danmarks, Norges og Sveriges udenrigsminister den 24. og 25. februar, hvor de tre landes udenrigsminister vil drøfte de spørgsmål.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 17. februar 1940

1940 – Har tyskerne bombesænket 14 skibe den 3. februar?

Den tyske værnemagt meldte lørdag den 3. februar at tyske flyvere i løbet af dagen havde sænket 14 handelsskibe ved England. Ifølge tyskerne sejlede skibene i konvej eller var selvstændig bevæbnet. Tre tyske flyvere vendte ikke tilbage.

Fra engelsk side hævdes det at tyskerne kun har sænket to handelsskibe under angrebet. Tyskerne havde ifølge englænderne sendt 12 maskiner afsted på bombetogt. Tre af flyvene skulle være blevet skudt ned inden de nåede frem til målene, og nogle af de andre fly skulle være blevet beskadiget af den engelske luftværnsild.

Fra Norge beretter sømænd fra damperen Tempo, at de blev sænket lørdag den 3. februar af tyske flyvere ud for Skotlands Østkyst. Af besætningen på 14 mand, blev de 9 reddet fra at drukne. Skibs officeren fra damperen hævder, at damperen blev angrebet af tre tyske bombemaskiner der flere gange ramte damperen.

Tyskland har atter og atter givet udtryk for frygtelige trusler om, at de neutrale skibe, hvis de modtog britisk beskyttelse, ville blive behandlet som krigsførende og sænket, så snart de blev observeret. Eftersom de neutrale skibe bliver sænkede, så snart de bliver observeret, selv når de ikke er i konvoj, kan disse trusler ikke længere virke afskrækkende

Daily Telegraph, 5. februar 1940

Fra Oslo er der allerede meddelelse om endnu et formodet skibsforlis, damperen Segovia, som var på rejse fra Portugal til Oslo. Damperen havde en besætning på 21 mand og en passager.

I Sverige meddeler Rederiaktieselskabet Svenska Lloyd at rederiet frygter dets Gøteborgdamper Andalusia er gået ned med “mand og mus“. Der blev sidst hørt fra skibet den 21. januar 1940, det var på rejse fra Bordeaux til Gøteborg med en besætning på 21 mand.

Kilde: Ogsaa norsk damper bombet af tyske flyvere, 5. februar 1940, Kolding Socialdemokrat