1940 – Nødhjælpsarbejdet i Vifdam søges fortsat

Kolding Byråd behandlede den 1. juli 1940 spørgsmålet om fortsættelse af nødhjælpsarbejdet i Vifdam, samt yderligere bevillinger til planerings-arbejdet på de nye kirkegårdsarealer.

Der er til arbejdet i Vifdam bevilget 30.000 kroner, hvoraf der til da var brugt 24.000 kroner på arbejdets færdiggørelse. Det ville kræve yderligere 44.000 kroner at få gjort arbejdet færdigt. Gade- og vejudvalget indstillede, at man søgte Socialministeriet om tilskud til arbejdets udførelse, det ville være hensigten at lade arbejdet udføre som nødhjælpsarbejde efter 1. oktober 1940. Fra borgmesteren forlød det, at indstillingen var enstemmig.

Til arbejdet ved udvidelsen af Den nye kirkegård er der bevilget 30.000 kroner, hvoraf de 25.000 er anvendt. Der mangles yderligere 15.000 før arbejdet kan gøres færdigt. Der blev bevilget yderligere 10.000 kroner til arbejdet.

Kilder:
Nødhjælpsarbejdet i Vifdam søges fortsat, Kolding Socialdemokrat, 2. juli 1940

1939 – hjælp til fattige

Hvis man ønsker og hjælpe fattige, som særligt mærker forholdene i disse utrolige tider, hvor krigen, med prisforhøjelser, har medført stor nød i mange små hjem landet over.

Hvis man ønsker og hjælpe dem fra de små hjem, kan man bl.a. gøre det ved Frelsens Hær og politiet.

Frelsens Hær modtager altid gaver til fattige, enten i form af penge eller aflagt tøj. Politiet modtager gerne gammelt sølvpapir, mælkekapsler og gamle blytuber, som politiet får smeltet om til fordel for de fattige.

Kilde: Sølvpapiret, 23. oktober 1939, side 4, Kolding Folkeblad

1939 – Fortovskanterne males hvide

Som en foranstaltning på grund af mørklægningen males alle fortovskanter i Koldings gadekryds nu hvide.

Kolding Trælasthandel har også fået malet et dannebrogsflag på taget. Det er det største flag som er malet i Kolding, da det strækker sig over hele den enorme tagflade, som bygningen har. Det er uvist hvornår det civile luftværn er klar til at opsætte projektørere, vil at belyse de malede flag, men det er vedtaget.

På Rådhuset er man gået i gang med at spare, i forlokalet og på trapper har man fjernet en række pærer, lysekronen brændte dog stadigt da byrådet i aftes holdt et kort møde. Også manglen på vand mærkes på rådhuset, springvandet i det lille anlæg ved Rådhuset fik for fire dage siden lukket for vandet.

Der på byrådsmødet plads til en indstilling fra gade- og vejudvalget, om nødhjælpsarbejde til at fylde ca. 7500 kubikmeter jord på det lave areal i Vifdam fra Bakkedraget Nord for. Da jorden ikke er særlig god, og der næppe bliver byggegrunde her, var byrådet indstillet på at tiltræde forslaget. Et anlæg kunne der jo altid laves, og det ville pynte på hele kvarteret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1939.
Kolding Folkeblad, 15 september 1939.