1944 – Udrensningen på banegården har hjulpet

Aktionen mod de elementer, som gennem længere tid har omdannet banegårdens forhal til en varmestue, har allerede båret frugt. Politiet har indført, at der regelmæssigt kommer en patrulje ind på banegården og tager sig af de løse elementer, som opholder sig der, og desuden foretager personalet på banegården selv kontrol om dagen. På denne måde er der opnået et betydeligt skridt i retning af at skaffe “frisk luft” på banegården, og forhåbentlig fortsættes bestræbelserne.

Denne kraftige justits har imidlertid ført til en episode. En artist ved navn Chr. Møller, der har fast bopæl i Aarhus, men som for tiden opholder sig i Kolding, henvendte sig i går på redaktionen og fortalte, at han, da han opholdt sig i forhallen på banegården, medens han ventede på toget til Fredericia, var blevet angrebet af krampeanfald. Stationsforstanderen havde nægtet at ringe efter en ambulance, så han kunne blive kørt bort. Vi har forelagt denne besværing for stationsforstander Nørgaard. der oplyser, at både den pågældende artist og hans kæreste gentagne gange var blevet vist bort fra stationen, og sidst ikke mindre end to gange den pågældende dag. Da der var tale om et epileptisk anfald, havde man ikke fundet det påkrævet at tilkalde ambulancen, hvorefter parret, der ar abonnent på Zonen, selv havde tilkaldt hjælp. Stationsforstanderen understreger, at parret hørte til de faste stamgæster på stationen, og at man når der er tale om epileptiske anfald, ikke har nogen pligt til at tilkalde ambulance.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. marts 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – Havnejubilæet, dyrskue og folkefest i Kolding?

Byrådsmedlem, direktør K. Nørgaard slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum alligevel fejres

Dyrskuet i Kolding er som omtalt nu fastsat til afholdelse lørdag d. 3. juli. Det agtes afholdt under de sædvanlige former, det vil sige som en landbrugsfaglig begivenhed uden tilsætning af de arrangementer og fornøjelser, som i mange byer gør dyrskuet til en folkefest for by og egn. Der har været ymtet om, at dyrskuet i Kolding er lidt for ensidigt fagligt, således at der – ud over at se på de mange prægtige dyr og ringridningen – ikke er folkeforlystelser at gå til, som ved mange andre dyrskuer rundt om i landet. Da 4-5.000 mennesker, som sædvanligvis besøger dyrskuet, er overvejende landboere, og inde i byen mærker man ikke meget til, at der er dyrskue. Kolding har 26.000 indbyggere, og hvis det blev sådan, som det er mange andre steder, at byen står på den anden ende, den dag (elle de dage), da der er dyrskue, skulle et skue i Kolding med dertil hørende folkeforlystelser mageligt kunne samle 15.000 mennesker.

Havnens 100 års jubilæum bør fejres

I år er der en særlig anledning til at tage spørgsmålet om folkefest i forbindelse med dyrskuet op. Kolding Havn har som bekendt 100 års jubilæum i sommer, og hvad var da mere naturligt endt at fejre dette jubilæum i forbindelse med dyrskuet enten samme dag eller dagen efter? Afholdelse af festligheder i anledning af dette jubilæum har jo ganske vist været stærkt på tale, men på g rund af en lille kompetencemæssig kontrovers mellem Erhvervsrådet og Byrådet er sagen som bekendt døet helt hen. Men kan man være bekendt af sådanne grunde at lade en sådan dag gå upåagtet hen? Der er mange, som synes at det kan man ikke.

En af dem er den nye direktør K. Nørgaard, som i en samtale med os slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum fejres på værdig måde. Havnens folk er i hvert fald enige om, at dagen bør fejres, og fordi sagen kørte i stå under det gamle byråd, behøver det nye ikke at føle sig forpligtet til ikke at røre ved den. Havnens 100 års jubilæum bør benyttes for reklame for havnen og byen og dens erhvervs- og forretningsliv, og det ville være meget naturligt, siger hr. Nørgaard, at fejre dagen i forbindelse med dyrskuet i Kolding, således at man får en byfest ud af det, som vil trække folk langvejs fra til Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – Foreningen Det Frie Nord – Kolding Afdeling

holdt i aftes ekstraordinær generalforsamling på Ny Missionshotel. Til dirigent valgtes konsul Grønborg. Af den fungerende bestyrelse ønskede kontorist Harry Mailand og assistent H. Rasmussen ikke at modtage genvalg, hvorefter ingeniør C. Christensen, driftsbestyrer H. Stensballe og frk. Esther Thomsen nyvalgtes, medens lærerinde frk. Nørgaard, fru kaptajn Heiberg-Jørgensen, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen genvalgtes.

Under kaffebordet konstituerede bestyrelsen sig med fru kaptajn Heiberg-Jørgensen som formand, ingeniør C. Christensen som næstformand, driftsbest. H. Stensballe som kasserer og lærerinde frk. Nørgaard som sekretær.

Til delegerede til landsrådet i Odense den. 30 maj godkendtes bestyrelsens valg af lærerinde, frk. Nørgaard, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen. […]

Efter generalforsamlingen holdt kaptajn Heiberg-Jørgensen et foredrag om Norden gennem tusind år. Foredraget hilstes med bifald og gav anledning til en diskussion.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1942