1942 – Foreningen Det Frie Nord – Kolding Afdeling

holdt i aftes ekstraordinær generalforsamling på Ny Missionshotel. Til dirigent valgtes konsul Grønborg. Af den fungerende bestyrelse ønskede kontorist Harry Mailand og assistent H. Rasmussen ikke at modtage genvalg, hvorefter ingeniør C. Christensen, driftsbestyrer H. Stensballe og frk. Esther Thomsen nyvalgtes, medens lærerinde frk. Nørgaard, fru kaptajn Heiberg-Jørgensen, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen genvalgtes.

Under kaffebordet konstituerede bestyrelsen sig med fru kaptajn Heiberg-Jørgensen som formand, ingeniør C. Christensen som næstformand, driftsbest. H. Stensballe som kasserer og lærerinde frk. Nørgaard som sekretær.

Til delegerede til landsrådet i Odense den. 30 maj godkendtes bestyrelsens valg af lærerinde, frk. Nørgaard, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen. […]

Efter generalforsamlingen holdt kaptajn Heiberg-Jørgensen et foredrag om Norden gennem tusind år. Foredraget hilstes med bifald og gav anledning til en diskussion.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1942

1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – General With taler i Kolding

Vi har modtaget:

Foreningen ‘Det Frie Nord’ i Kolding holder møde på Hotel Kolding tirsdag den 14. april med general With, der vil tale over emnet: ‘Frie ord om nordisk forsvarsforbund’. Der er få mænd, til hvis ord der lyttes så stærkt, som general With. Hans friske, klare tale om forsvarsforbundets nødvendighed i Norden samler overalt, hvor han kommer frem, store skarer omkring hans talerstol. Og dette er intet under. General With er ikke blot hærens gamle kommanderende general, hvis opbygning af hæren anerkendes fra alle sider, men han er også den mand, der først og dygtigst førte hær og folk sammen. Generalen forstod, at skulle forsvarstanken sejre i Danmark, ville det være nødvendigt at vinde folkets brede lag derfor. Derfor drog han også i den tid, hvor han var hærens øverste chef, fra møde til møde. Allerhelst talte han i grunden for arbejderne. Ingen havde en så klar forståelse som general With for den praktiske nødvendighed af at vinde arbejderne for forsvarstanken. Og ingen har gjort mere derfor.

Når generalen nu for første gang taler i Det Frie Nord i Kolding, vil interessen derfor sikkert være meget stor. Foreningen har derfor indbudt forskellige militære foreninger, der sikkert vil have et stort udbytte af denne aften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1941 – Hele Norden har brug for Sverige

Formår Sverige at gå uskadt ud af stridens storme, vil dets rolle som hjælper blive sat på en hård prøve.
I den sidste tid er der i Finland fremkommet udtalelser i bladene, hvori man på en irriterende måde taler omg “Sveriges neutrale holdning” – enddog i en tone, som om begrebet et samlet Norden har været direkte skadeligt for Finland, skriver ‘Suomi Socialdemokrati’ i dag. På den anden side understreger bladet en del udtalelser fra svensk side, hvori man endog vover at påstå, at Finlands vej fjerner sig fra Nordens, og at Finland også fjerner sig fra den demokratiske statsorden.

Finsk taknemmelighed mod Sverige
En sådan måde at skrive på svarer ikke til de virkelige forhold, siger bladet. Hvis det gentager sig, kan det være skadeligt for hele Norden og specielt for vort eget land. Vi ønsker for vort vedkommende at slutte os til en udtalelse i ‘Hufvudstadsbladet’, for nogle dage siden, hvori der stod, at en sådan optræden er ansvarsløs. De omtalte citater repræsenterer på ingen måde den almindelige mening. Finlands folks taknemlighed med broderfolket mod vest har siden sidste midsommer ikke ændret sig i nogen retning, ligesom opfattelserne om Nordens fælles frihedsideal ikke har ændret sig. […]

Brug for Sverige
Hvis Sverige formår at gå uskadt ud af stridens storme, forstår vi denne gang, bedre end sidste krig, at tillægge dette den værdi, det tilkommer. Hele Norden har da brug for Sverige, og Sveriges rolle som hjælper vil blive sat på en hård prøve. Men Sverige vil sikkert ikke frasige sig denne rolle […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 14. august 1941.