1943 – Lidt om værftsplanerne i Kolding

[…]

Der har gået mange rygter om skibsværft i Kolding. Det har været “lige ved” længe – og efterhånden kunne Koldingenserne nok være lidt interesseret i at høre hvordan planerne ligger i øjeblikket. Vi har i den anledning henvendt os til erhvervschef Høy, der i et års tid har arbejdet meget energisk med planerne, og det var også en af de første planer, han tog fat på, da han som erhvervschef kom til Kolding. Som gammel Marstaller måtte temaet interessere ham, og fra mange sider, ikke mindst blandt kyndige shipping-mænd, blev han animeret til at arbejde med sagen.

Elektrisk svejsede jernskibe på samlebånd

Da skibsbygmester Larsen, Nykøbing Mors, søgte en plads, trådte vi i forbindelse med ham. Da vore forhandlinger med ham strandede, kom der ganske kort tid efter forhandlinger i gang til anden side med interesserede shipping-folk. Vore planer gik nu ud på at få oprettet et jernskibsværft, der skal specialisere sig i små, hurtigtgående, elektronisk svejsede jernskabe på indtil 180 tons dødvægt. Det vil nemlig uden tvivl blive den skibstype, der efter krigen vil blive meget stærk efterspørgsel efter til indenrigsfart og til farten på Østersøen. Sådanne skibe kan naturligvis ikke bruges i dag på grund af materialemanglen, men ganske givet vil den tendens, der blev mere og mere fremtrædende efter den sidste krig med at gå over til jernskibe, udvikle sig i endnu højere grad efter denne krig.

Sidste gang fik vi en meget følelig konkurrence i denne skibstype fra Holland, hvor typen blev bygget af såkaldte “klampehuggere”, rundt om ved de hollandske kanaler, og som i stor udstrækning solgtes til Scandinavian, hvor de gik ind og erstattede træskibene indtil en vis grad.

En moderne svejsehal på havnen

Efter denne krig vil der imidlertid ikke kunne bygges sådanne skibe af klampehuggere, idet der vil blive stillet helt anderledes krav med hensyn til selve skibets bygning og udstyr, således at der i dag kræves et virkelig værft med moderne svejsehal m.m. For øvrigt er det jo heller ikke givet, at konkurrencen fra Holland denne gang vil blive så meget generende.

Hvem skal man have til leder af et sådant værft?

Selvfølgelig er det de hollandske skibsingeniører, der er specialister i disse skibstyper, de bedst egnede til dette formål – men en jernskibsmand vil der jo ikke blive brug for lige straks, antagelig først, når verden har trukket sig i lave igen og normale forhold bliver genoprettet. Men grunden til, at man allerede nu ønsker at anlægge et værft, er for det første, at Kolding Havn pt. foretager en udvidelse af Nordkajen, og man ønsker da i denne forbindelse at sikre sig den bedst mulige plads, der både med hensyn til beliggenhed og bæreevne vil være rationelt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.