Man regner som bekendt med, at der i Danmark under besættelsen blev født 5.000 børn, der havde tyske soldater som fædre. I Norge ser regnskabet noget lignende ud, idet det opgives, at tyskerne her har efterladt 6.000 børn med norske feltmadrasser. Alene i Oslo er der indregistreret knap 1.000 børn med tyske fædre i tiden fra 1. januar 1941 – 15. maj 1945.
Kilde: Demokraten, 7. juni 1945
Den første sending møbler, linned m.v. afgår med skib i dag
De store landsindsamlinger til fordel for Bornholm og Norge har mødt en enestående offervillighed. Folkebladet fortæller andet sted i en samtale med overlæge Hvidt om tilslutningen til Norgesindsamlingen, og fri driftsbestyrer Erichsen, der er sjælen i indsamlingen til Bornholm, fortæller i en samtale til morgen, at den første store sending fra indsamlingen i Kolding og omegn afgår med damper i dag til Bornholm. Der er to store kasser med dyner, porcelæn m.v., 14 pakker tøj, linned og legetøj og 24 colli med møbler, deriblandt flere senge med nye madrasser.
“Det har”, siger fru Erichsen, “varmet mig i hertet at se den glæde, hvormed folk har støttet denne indsamling. Jeg fik i dag de første indsamlingslister fra landdistriktet. De kom fra Ferup og Ferup-Nyvang. Det første sted stede havde fru Landmark, det andet sted lærer E. Hansen forestået indsamlingen, der ialt havde indbragt 615 kr., og det bedste er, at hver eneste indbygger i sognet har givet sit birdag.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1945
Overlæge Hvidt om det midlertidige resultat
Overlæge Hvidt meddeler, at Foreningen Nordens afdeling i Kolding hidtil har modtaget 1.105 kr. til indsamlingen til Norge, og Det Frie Nord, i alt 405 kr. Desuden har man indsamlet 15 tons fødemidler, beklædningsgenstande og lignende, nemlig 5 tons hos private og 10 hos kommunen.
Indtil nu har landet været noget tilbageholdende, og man vil derfor i den kommende tid iværksætte en større kampagne gennem mejerierne. Det indsamlede, hengemt konserves, røget flæsk m.v., vil gennem, mejerierne blive sendt videre til Kolding.
Der er over hele landet i den sidste tid indsamlet så meget smør, at hver nordmand kan få ½ kg. og dette vil sammen med andet, der er indsamlet om kort tid blive sendt til Norge med skib fra Kolding. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1945
Deet ventes, at 250.000 soldater vil blive sejlet hjem til Tyskland
Den tyske radio i Flensborg meddelte mandag eftermiddag, at Dönitz havde givet de tyske tropper i Norge ordre til at indstille kampen.
Det ventes, at ca. 250.000 tyske soldater vil blive samlet i norske havne for at vente på at blive transporteret hjem til Tyskland. Transporten vil foregå på skibe med britisk mandskab. Kronprins Olav er sent natten til tirsdag ankommet til Oslo med en engelsk flådestyrke. Den allierede militær-mission ankom til Oslo med flyvemaskine med norsk besætning tirsdag ved 16-tiden.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. maj 1945.
Paris Radio meddeler uden at citere nogen kilde, at den tyske rigsprotektor i Norge, Terboven, har tilbudt at kapitulere betingelsesløst til de allierede.
Kilde: Nationaltidende, 6. maj 1945
Dansk Røde Kors’ hjælpekontor i Kolding modtog for nogle dage siden et brev fra taknemlige norske internerede, som passerede Kolding. Brevet havde følgende ordlyd:
Mette, glade norske “fanger” sender Kolding Røde Kors, byens råd og samlede innvånere en hjertelig tak for den festlige mottagelse. Vi glemmer det aldri! Leve Danmark og Norge.
Nedenunder stod de mange underskrifter af glade og taknemlige nordmænd.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 30. april 1945.
Den svenske regering agter på fredag, når den svenske rigsdags to kamre kl. 11.30 træder sammen til et hemmeligt møde, at tilkendegive sin indstilling til spørgsmålet om en svensk intervention i Norge, meddeler den svenske presse fra velunderrettet side.
I regeringens hidtidige holdning synes der ikke at være indtrådt nogen ændring. Derimod synes der – efter hvad Svenska Dagbladet i går skriver – mellem nordmændene i London og Stockholm at være opstået forskellige opfattelser. I London går man åbenbart ind for en svensk intervention, mens nordmændene for en stor dels vedkommende deler den svenske regerings opfattelse.
Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1945.
Ved en smuk og gribende højtidelighed i går i krematoriet i Kolding bisattes en ung nordmand, som krigen havde skyllet op på vore strande. Der var til båren sendt et væld af blomster og kranse, og en stor skare Kolding-borgere fyldte kapellet. Pastor Poller læste et stykke af Davis 90. salme.
“Alt tyder på, at disse tanker er formet under det hårdeste tryk i forventningen om det forjættede land. Ordene blev til i udlændighed på vejen frem. Gud er trofast og kommer det enkelte menneske i hu, om så dette menneskes levedage er nok så hårde og tunge. Lad os ved en ukendt norsk broders båre prøve at fastholde denne tro. Gud kender og følger det enkelte menneske. Dette menneske fik lært at kende udlændinghedsår Han fik lov i tanker og dæmrede håb at se forjættelsens land.”
Pastor Poller citerede derefter de første linjer at ‘Ja, vi elsker dette landet’, og udtalte, at mod dette land, mod dette den unge nordmands hjem, var tankerne sikkert gået i den sidste stund. Pastor Poller sluttede med at læse den norske kirkes begravelsesrituel, hvorefter man sang ‘Ja, vi elsker dette landet’, medens kisten sænkedes.
Byrådssekretær Jacobsen bragte derefter en hilsen fra Kolding, og formanden for Røde Kors, læge Ortmann, bragte en hilsen fra Dansk Røde Kors. Blandt kransene var der signerede fra Byrådet, Foreningen Norden og Det Frie Nord samt fra Røde Kors og fra nordmænd i Kolding.
Kilde: Kolding Folkeblad, 19. april 1945.