1943 – Sogne-sportsplads i Eltang Dyndmose?

Dyndmosen skal foreløbig afvandes. Sogneråd og Beskæftigelsesudvalg interesseret.

Eltang Dyndmose, der ejes af ca. 25 lodsejere i Nr. Bjert og Eltang, trænger hårdt til en afvanding, og Beskæftigelsesudvalget har i dag været ude i mosen for nærmere at besigtige mulighederne for denne afvanding. Efter hvad der oplyses, har både Beskæftigelsesudvalget og Sognerådet gennem nogen tid arbejdet med planer om at få en del af den ni tdr. land store mose, der jo ligger meget centralt for både Eltang og Nr. Bjert, omdannet til sognestadion. Man har spekuleret på at lade de tre tdr. land lave til moderne sportsplads, og føres idéen ud i livet, er det meningen, at der skal plantes både læhegn, bygges omklædningshus med toiletter osv. Kommunen har savnet en ordentlig sportsplads i mange år, og kan planen føres ud i livet, vil den sikkert vække glæde i alle kredse. Man kan vanskeligt finde en mere velegnet beliggenhed til sportspladsen end i dyndmosen. Den ligger tilpas langt fra både Eltang og Nr. Bjert, og der fører god vej til den både fra Nr. Bjert, Eltang og Nr. Bjert Skov. Endvidere anses det for givet, at de tre tønder land kan erhverves på gode betingelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. november 1943.

1943 – Luftværnsøvelse i Nørre Bjert

70-80 mand på udrykningsarbejde lørdag Aften.

Lørdag aften holdtes en luftværnsøvelse i Nørre Bjert. Kaptajnerne Rose og Mohr samt overbetjent Sørensen fra Kolding tilrettelagde øvelsen, i hvilken der deltog 70-80 mand. Kl. 19.05 led et par drøn (kanonslag), og kort tid efter strømmede folk til fods, til hest og på cykle i mægtig fart ned på den stedlige kommandocentral (Nørre Bjert Maskinfabrik) for at få at vide, hvad der var sket. Der havde været en luftkamp over Strandhuse, og en anskudt jager var fløjen ind over byen, hvor den havde kastet sine bomber. Til sidst var maskinen styrtet ned og gået i Brand. Nu sendte luftværnslederen, J. Fink Nielsen, ordonnanser ud i alle retninger for at konstatere, hvor bomberne var falden, og hvilken skade de havde forvoldt. Kort efter indløb rapporterne, der lød på, at der var falden brandbomber hos brandfogden forpagter Holger Sandager, og en sprængbombe og brandbomber hos proprietær Jørgen Nielsen.
Endvidere var hovedvejen bleven reven op af en sprængbombe ud for Nørre Bjert Mølle. På marken over for møllen var der desuden falden en forsager, og her var maskinen styrtet ned og gået i brand.

Nu gik de forskellige hold i Arbejde. Brandfolkene kørte af sted med vandtønder op til Sandager og gik bagefter i gang hos Jørgen Nielsen. Teknisk Kolonne ilede til Jørgen Nielsens gård, hvor en mand var indespærret i stalden. Forinden man kom derind, måtte man afstive stuehusets gavl, der truede med at styrte sammen. Sanitetsfolkene havde travlt med at få de sårede bragt i sikkerhed i det i hast opretede Lazaret (Nørre Bjert Forsamlingshus). Afspærringskolonnen foretog straks en fuldstændig og effektiv afspærring af hovedvejen gennem byen samt af de Steder, hvor bomberne var falden. Endvidere sørgede den for at få beboerne ud af de truede ejendomme i nærheden af forsageren evakueret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. september 1943.

Da Øvelsen var blæst af, samledes
alle de medvirkende i Forsamlingshuset.
til en Kop Kaffe. Her gav de tre Kol-
ding-Folk en Kritik af Øvelsen.
Kaptajn Rose indledede med at
udtale sin fulde Tilfredshed med Star-
ten. Han var særlig tilfreds med
Brandfolkenes Vandtønder. Holdlederne
glemte at meddele til Luftværnslede-
ren, naar deres Hold var samlet,
Luftværnslederen var fuldt ud tilfreds-
stillende. (
Kaptajn Rose ønskede til Lykke
med Resultatet af Øvelsen.
J. Fink Nielsen sluttede af og
bragte Frøken Eff og de tre Herrer
fra Kolding en Tak, fordi de havde
arrangeret Øvelsen.
rejste sig.)
(Farsamlingen
se
mi
de
tir
lig
ik
Ti
de
ho
La
111
pu
ell
vi
ne
m.
Ve
tie
pa
lo
St
de
sa
da
ga
re
st
no
no
fe
G
VE
H
A
in
h
n
Dernæst gav Kaptajn Mohr og
Overbetjent Sørensen Kritik, hyor- b
af det fremgik, at der havde været
lidt Uenighed angaaende Afstivning.
Sanitetstjenesten virkede godt; dog 0
havde man transporteret et Offer, der P
havde faaet Rygskade, paa Ryggen.
I Forsamlingshuset skulde Denske d
Kvinders Beredskab tage sig af de saa-
rede og de evakuerede. Angaaende
denne sidste Del af Luftværnet talte 0
Frøken Eff, Kolding, idet hun kraf- la
tigt opfordrede til at fortsætte med
Arbejdet og slutte op om den stedlige
Formand, Fru Proprietær, Johansen
Shamrock.
h
2
V
d.
8
0

1942 – Flertallet gik imod Mejeriet Kildedybs nedlæggelse

Ved en ret bevæget generalforsamling i lørdags fik forslaget om nedlæggelsen kun 25 stemmer, mens 39 gik imod.

I lørdags havde bestyrelsen for Nr. Bjert Mejeri indbudt andelshaverne til ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til spørgsmålet om mejeriet skulle nedlægges eller fortsætte.

Fortjenesten ved bysalget

Efter at formanden, proprietær Johansen, Shamrock, havde budt velkommen, gik han straks over til spørgsmålet, idet han betonede at det udelukkende var et økonomisk spørgsmål. Bestyrelsen havde derfor ment det som sin pligt at underrette andelshaverne om de forskellige enkeltheder. Af den mælk, der leveres til Kolding Centralmejeri får andelshaverne et nettoudbytte på 27 øre pr. kg. leveret mælk, hvorimod den mælk, der behandles på det hjemlige mejeri, kun kan indbringe 23 øre pr. kg. mælk. Hvis generalforsamlingen vedtog at nedlægge mejeriet, skulle al mælk fra Nr. Bjert Mejerikreds behandles i Kolding, og andelshaverne fra Kildedyb slutte sig sammen med Bramdrup Mejeri; men forinden den eventuelle sammenslutning skulle der stilles visse krav til Bramdrup Mejeri, som dettes andelshavere så skulle tage stilling til ved en generalforsamling. […]

Forkastet

Det, der som en rød tråd gik gennem forhandlingen, var det: giver Kolding-salget tab eller gevinst? Propr. Karstoft Bech understregede, at han ville stemme imod. Ved afstemningen var der 39 st. for bevarelsen af Kildedyb Mejeri og 25 st. for nedlæggelsen.

Formanden, propr. J. Johansen, udtaler efter generalforsamlingen til os, at han rejste spørgsmålet, fordi han regnede med, at det fik større tilslutning, men det sognepatriotiske moment har vejet for stærkt. Der vil nu ikke ske mere i sagen, og mejerierne fortsætter som hidtil.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1942.

1941 – Det nye centralmejeri foran indvielsen

Prøvekørsel på mandag. Anlægget står i alt i ca. 400.000 kr.

35-40 håndværkere og arbejdere arbejder i disse dage under højtryk for at få det nye centralmejeri i Kolding færdigt til prøvekørsel på mandag, den 1. december. Maskineriet er ved at være i orden; men der er ikke så lidt udenomsarbejde at bringe i ordne endnu. Vi havde i dag lejlighed til en gennemgang gennem mejeriet. Mejeriet får et meget ændret udseende fra dengang, det hed Kolding Bymejeri. Som bekendt har mejerierne i Bramdrupdam og Nr. Bjert her indrettet et stort og moderne mejeri delvis i det gamle bymejeris lokaler, dels i en ny tilbygning.

Mejeriet uden skorsten.

Der er kælder under hele bygningen. Hernede findes store lagerrum, flødepiskeri, ostelager, kølemaskine, vandrensningsanlæg. Endvidere selvstændig transformator og pumpe til oppumpning af åvand, som man renser og benytter til kedlen, idet åvandet ikke afsætter sten. Kedlen findes under selve mejeriet i den nye ende. Den afviger fra andre mejerikedler derved, at den er baseret på lavtryk og automatisk fyring. Brændselet, kulsmuld, blæses ind over flammerne, og også gassen, som ellers bliver til røg, forbrændes, således at mejeriet ingen rigtig mejeriskorsten behøver. Kun to mejerier i landet, nemlig trifolium i Købehnavn og i Haslev, har samme kedelanlæg. Den koster ikke mere end en almindelig kedel.

Det moderne mælkeanlæg

I den nye ende foregår indvejningen. Udvejningen foregår ud mod gården. I den nye bygning, der rummer selve mejeriet, findes også naturligvis centrifuge, pasteuriseringsanlæg, flaskevasker, der renser 2.000 flasker i timen og gør dem sterile, endvidere automatisk aftapnings- og kapselapparat, der leverer de fyldte mælkeflasker ind i et kølerum bag udleveringslokalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1941.

1941 – Mælke-ordningen i Kolding godkendt

Træder antagelig i kraft 6. juni.

Kolding Byråd har i dag fra Handelsministeriet modtaget meddelelse om, at Ministeriet har godkendt den af Byrådet og de lokale mejerier trufne overenskomst om den nye mælkeordning, der tidligere er udførligt omtalt her i bladet, og hvis hovedresultat er, at mælkeprisen nedsættes med 3 øre pr. liter, samtidig med, at der nedlægges en hel del mælketure og al handelen med mælk og mejeriprodukter i Kolding overgår til Kolding Andelsmejeri og Mejerierne i Nr. Bjært og Bramdrupdam (Kolding Centralmejeri) […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1941.

1940 – Påtænkte arbejder

Ny fabriksbygning til 170.000 ved Kolding
For nogen tid siden nedbrændte gårdejer Anders Andersens ejendom i Nørre Bjert ved Kolding-Snoghøj vejen, og grunden er nu købt af fabrikant H. H. Nielsen, Kolding, som agter at opføre en fabriksbygning på dette sted. Ikke blot hans egen maskinfabrik, men også Kolding Stålbørstefabrik skal flyttes herud. Byggeplanerne realiseres snarest. Foruden fabriksbygning opføres tre villaer, hvor fabrikanten og hans to brødre skal bo. Foretagendet er kalkuleret til 170.000 kr. Murermester Johs. Bech har fået overdraget opførelsen af bygningerne. Der bygges bl.a. to vindmøller, som skal levere elektricitet til virksomheden.

Kilde: Nationaltidende, 15. september 1940