1944 – Kommer Storebæltsbroen efter krigen?

I Nyborg tager man det som givet og lægger byplanen derefter.
I Nyborg regner man med, at planerne om den storstilede Storebæltsbro efter krigen vil blive til virkelighed. Årsagen til, at der er skabt liv i diskussionen om broen, er byplanen for Nyborg, altså den plan, efter hvilken byen skal udbygges i de år, der kommer.

I den byplan, som Nyborgs stadsingeniør har udarbejdet, er der taget hensyn til en kommende bro. Den nye byplan blev behandlet i et timelangt byrådsmøde, og de fleste af byrådets medlemmer havde den overbevisning, at en Storebæltsbro måtte tages med i beregningerne. En Storebæltsbro vil forandre hele byens struktur, og derfor måtte den tages med i beregningerne, når man planlagde Nyborgs kommende udseende. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten for Randers og Omegn, 6. december 1944.

1944 – Mindehøjtideligheden for de faldne fra den 29. august

Mindestensafsløringer på gravene, der var smykket med kranse og blomster

På Falsled Kirkegaard på Fyn blev der i går afsløret en smuk mindesten over menig 145 af 4. bataljon, Arne Peter Christensen, Falsled, der faldt på sin post i Odense i fjor den 29. august. Mindesten er rejst af Arne Christensens soldaterkammerater, og afsløringen foregik ved en smuk mindehøjtidelighed på kirkegården, hvor ca. 100 mennesker var til stede. Oberst Bruun, Odense, foretog afsløringen.

På Korsør Kirkegård blev der på initiativ af Korsør Marineforening opsat en mindesten på underkvartermester Chr. Thomsens grav. Underkvartermesteren faldt i Korsør den 29. august 1943. I anledning af årsdagen var der desuden nedlagt mange kranse og blomster på graven.

På Løvel Kirkegård ved Viborg foregik en højtidelighed ved landmand Ivan Jacobsens grav. Oberstløjtnant Thiede, Viborg, nedlagde kransen fra den danske hær, fra regimentet og fra Ivan Jacobsens kompagnichef. Ivan Jacobsen, der kun blev 20 år, faldt den 29. august i fjor i Nyborg. Viceborgmester, redaktør T. Wellejus, nedlade på garnisonsbyens vegne en krans på graven, og endvidere blev der nedlagt en krans fra sognet af fhv. sognerådsformand N. P. Thougaard.

På Aalborg Kirkegaard afholdtes en mindehøjtidelighed ved oversergent Kaj Ove Norvins grav. Norvin faldt under træfningen ved Livgardens Kaserne i København den 29. august i fjor.

Endelig nedlagde oberstløjtnant Lawaetz i anledning af årsdagen for kaptajn C. L. Wesenbergs død en krans fra Krigsministeriet ved mindestenen på den faldnes grav på Nyborg Kirkegaard.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. august 1944.

1944 – Bombeattentat mod posthuset i Nyborg

9 mennesker i posthuset slap uden en skramme. Bombens sprængvirkninger var overordentlig stor.

Kl. 3.10 i nat er der rettet et bombeattentat mod posthuset i Nyborg. Bomben, hvis sprængvirkning har været overordentlig stor, har antagelig været anbragt ovenpå det flade tag til en en-etages bygning, der rummer forstærkerstationens kraftanlæg, og som støder op til posthuset sydlige gavl.

Ved eksplosionen, der kunne høres over hele Nyborg, blev der slået et flere meter højt og et par meter bredt hul i posthusets gavl, ligesom en del af betontaget blev sprængt. Murbrokker fra posthusets gavl er væltet ind i bygningen og har bl.a. sønderslået den nederste del af den vindeltrappe, der findes i en halvcirkelformet bygning på gavlen.

Lufttrykket fra eksplosionen har gennem denne åbning forplantet sig ind i bygningen, og der er slået et stort hul i skillevæggen ind til selve postkontoret. To af telefonboksene, der er installeret ved denne væg, er fuldstændig sønderslået. Skaden i selve postkontoret og i de tilstødende telegraf- og postekspeditionslokaler indskrænker sig derudover i det væsentlige til nogle dørkarme, der er sprængt. […]

9 mennesker opholdt sig i posthuset.

Da eksplosionen indtraf, opholdt der sig 9 mennesker i posthuset. De slap alle fuldstændigt uskadt. I montør Bolwinckels lejlighed på 1. sal son en ung søn i badeværelset, der blev stærkt raseret, idet kalk og murbrokker fald ned, men sønnen kom intet til. Ved eksplosionen blev i hundredvis af ruder i det omliggende kvarter knust, bl.a. blev Statsbanestationen og Turisthotellet hårdt hjemsøgt med knuste ruder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.

1943 – Kontrol ved Storebælt, men ingen rejseindskrænkninger

Overfarten bliver ubehageligere og senere – det vil knibe med ferietrafrikken

Under de givne forhold kunne det ventes, at Statsbanerne ville begrænse passagertrafikken med færgerne over Storebælt. Men der er foreløbig ingen indskrænkninger. Den enkelte færges kapacitet er ikke formindsket, men de rejsende må finde sig i at blive proppet tættere sammen og i stort antal opholde sig i fri luft under sejladsen mellem de to færgehavne, idet de nedre saloner lukkes. Det bliver mere ubehageligt at rejse, men man kan komme over Bæltet. Storebæltstrafikken, der var aflyst igår, blev genoptaget i dag, men samtidigt indførtes der nye bestemmelser for overfarten, som vil betyde en mærkbar forringelse af rejsevilkårene. Ikke blot er SJÆLLAND ødelagt, men også en dampfærge er indtil videre gjort utjensdygtig.

De nye overfartsregler

Hovedpunkterne i de nye regler for Storebæltsoverfarten ser således ud:

  • Alle unødvendige rejser over Storebælt bør undgås.
  • De rejsende må indstille sig på at skulle opholde sig udendørs under sejladsen, idet saloner under vogndæk lukkes.
  • Serveringen vil blive stærkt begrænset og meget primitivt.
  • Man må ikke vente at få indskrevet rejsegods med over. Det vil eventuelt først blive overført med en senere færge.
  • Man må kun medbringe én lille håndkuffert med ét rum og ingen løse pakker. Baggagen skal undersøges af politiet. Al indskrivning af gods er indtil videre aflyst.
  • Rejsende fra Jylland-Fyn, der ankommer til Nyborg med eftermiddagseksprestogene, må ved forsinkelser regne med at skulle overnatte i Nyborg.
  • Det vil blive nødvendigt at begrænse trafikken ved jul, påske, pinse og ferie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1943.

1943 – To bombeeksplosioner på Storebæltsfærgen

Tre dræbte og 25 sårede, alle danskere – færgen brændte op udenfor Korsør. Færgefarten indstillet i dag

I eftermiddags ved 14.30-tiden, da Storebæltsfærgens SJÆLLAND var på vej med rejsende fra Nyborg til Korsør, skete der ca. 20 minutters sejlads fra Korsør en voldsom eksplosion i agterskibet. Man formoder at en tidsindstillet bombe har været anbragt under vogndækket. Ved eksplosionen slog flammerne højt op, og en halv snes personer, alle danske, blev mere eller mindre alvorligt forbrændt. Gennem radioen blev der givet meddelelse til Korsør om at have redningsmateriel parat, og ved færgens ankomst var der mødt ambulancer og brandvæsen. De sårede blev bragt til Korsør Sygehus, og brandvæsenet gik i gang med at bekæmpe ilden, der efterhånden havde fået godt fat. Der blev tilkaldt brandvæsen fra Slagelse og Skælskør. Kl. 15.45 skete der en ny eksplosion ombord på færgen. Tre mand af redningsmandskabet blev dræbt, to Falck-folk og en brandmand og 12-15 personer blev kvæstet. Ilden rasede over hele færgen og fængrede bl.a. i olietanken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1943.

1943 – 23 danske soldater faldt 29. august

Tabslisten fra hær og flåde

København, RB.

Ved begivenhederne den 29. august 1943 er følgende medlemmer af den danske hær og danske flåde falden:

  • Kaptajn C. L. Wesenberg, kompagnichef ved 20. bataljon, falden i Nyborg.
  • Kaptajnløjtnant S. Snerding, adjudant ved Livgarden, falden i København.
  • Premierløjtnant P. A. Hansen-Nord ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Overofficiant O. K. Karbo ved 21. bataljon, falden i København.
  • Oversergent K. O. Norvin ved 1. Livgardebataljon, falden i København.
  • Sergent S. A. J. Andersen ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Kornet K. B. Madsen ved 3. regiment, falden i Nyborg.
  • Korporal S. H. Michelsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 554, R. V. Isbo ved 21. Bataljon, falden i København.
  • Menig nr. 336 I Jacobsen ved 20. Bataljon, falden i Nyborg.
  • Menig nr. 145 A. P. Christensen ved 4. bataljon, falden i Odense.
  • Menig nr. 882 P. V. Olsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 840 A. E. Hansen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 20 H. K. Jørgensen ved felttøjmesterkvarteret, falden i København
  • Vægter C. C. Hansen ved Hærens Våbenarsenal, falden i København.
  • Søløjtnant af 1. grad i reserven A. R. Jørgensen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Artilleri-kvartermester af 3. grad H. E. Andreasen, artilleriskibet NIELS JUEL, falden på Isefjorden.
  • Torpedo-underkvartermester af 2. grad Chr. Thomsen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Overkonstabel K. B. Jensby, Middelgrundsfortet, falden ved Middelgrundsfortet.
  • Mathelev O. K. Rasmussen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 5805 E. B. Christensen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 4942 N. B. Olsen, patruljeskibet P.7, falden i Nyborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1943.

1943 – Damper forlist i Østersøen

Efter hvad de danske medier den 2. juni kan fortælle, så er den dansk slæbedamper “Volmer” fra Nyborg om søndagen den 30. maj 1943 forlist i Østersøen under en storm, ud af skibets besætning på ni sømænd, omkom de seks sømænd.

De omkomne sømænd er:

  • Kaptajn Carl Georg Wegeberg, Nyborg
  • Styrmand Poul Jacobsen, Svendborg
  • Hovmester P. Larsen, Nyborg
  • Afløsningsassistent Rudolf Petersen, Nyborg
  • Assistent Carl Aage Christensen, Nyborg
  • Maskinassistent John. Sulander, Nyborg

De tre overlevende er blevet bragt til en fynsk havn, hvor de har været i søforhør.

Kilde:
6 danske sømænd omkommen, Fredericia Socialdemokrat, forsiden (side 1), 2. juni 1943

1942 – Fræk bedrager på Kolding Postkontor

Postanvisningen var forhøjet fra 9 til 950 kr.

Det lykkedes lørdag eftermiddag en ualmindelig ondartet og fræk bedrager at gennemføre et indbringende kup overfor Kolding Postkontor. En yngre mand, ca. 30 år gl., med skarpt markeret ansigt, moderne hornbriller af lys chattering, lige kant foroven, lyst hår, grålig overfrakke, antagelig med mørk, blød hat, gled ved 3-tiden genne svingdøren på postkontoret og gik frejdigt hen til et af ekspeditionshullerne og præsenterede en postanvisning på 950 kroner, sendt ham fra Nyborg. Straks, da han havde fået pengene, forsvandt han igen lige så ubemærket gennem døren. Men et øjeblik efter var postekspedienten klar over, at postvæsenet var blevet bedraget, for ved at konferere bøgerne kunne det ses, at den pågældende pengeanvisning var afsendt fra Nyborg, kun lydende på 9 kroner. Postfunktionæren sprang straks ud på gaden for at se, om der var noget at se til bedrageren, men han havde gjort sig usynlig.

Der blev straks indgivet anmeldelse til kriminalpolitiet, som hurtigt fik konstateret, at pengeforsendelsen havde været adresseret til en mand, der havde adresse Østergade 12, Kolding. På bopælen kunne hans værtsfolk oplyse, at værelset et par dage i forvejen var blevet lejet af den pågældende mand, som man dog næsten intet havde set til; værelset var kun lejet for 8 dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1942.