1943 – Rejsegilde på en stor, ny væverisal

Nybygningen til Brdr. Volkerts Fabrikker færdig til foråret

I går eftermiddags var der rejsegilde på den store, nye væverisal på Brdr. Volkerts Fabrikker. Arbejder blev påbegyndt i juli måned, og man var nu nået så vidt med det mægtige rum, der er 38 meter langt og 22 meter bredt og med en grundgalde på 800 kvadratmeter, at kransen kunne hejses over byerne, som danner skelettet i tagkonstruktionen. Direktør Erik Volkert bød arbejdere, funktionærer og håndværksmestre velkommen og talte kort om nybygningen og formålet med den. Videre blev der talt af ingeniør Thomsen, der har ledet arbejdet, af entreprenør Johs. Bech og tømrermester Mazanti Petersen, der alle hyldede firmaet og dets ledelse. Bagefter samledes man om de traditionelle bajere med pølser. Senere talte installatør Overbeck og hyldede fru konsul Volkert, der var kommet til stede. Det ville have glædet konsul Volkert, sagde han, at have været til stede på denne dag.

Nybygningen, der er i tre etager og formentlig bliver færdig til foråret, kommer til at koste ca. 300.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – Arkitektkonkurrencen om den nye teater- og mødesal i Kolding

Lørdag aften holdtes et møde om den store sal. Til stede var fra Industriforeningen formanden, brandinspektør Johs. Bach, direktør V. Christiansen og installatør Overbeck og fra Byrådet borgmester V. Juhl og stadsingeniør C. A. Lassen som sagkyndig.

Man drøftede den planlagte arkitektkonkurrence og besluttede at supplere udvalget med to udenbys arkitekter. Udvalget skal fremkomme med en slags program for konkurrence mellem de indenbys arkitekter. Så vidt vi har fået oplyst, kan nabogrunden ikke købes, og en stor udvidelse af Industriforeningen vil derfor sandsynligvis ikke komme i betragtning, men derimod en modernisering og bedre udnyttelse af Industriforeningens egen grund efter de retningslinjer, som formanden angav til Folkebladet for en måneds tid siden. Derved vil man få en stor teater- og mødesal. Muligvis vil forhuset også blive moderniseret noget, men om opførelse af hotel og biograf i denne forbindelse vil der ikke blive tale om, selv om Kolding kun har en biografplads for hver 40 indbyggere med gennemsnitlig 22 i provinsbyerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. november 1943.

1943 – Fabriksudvidelse til 300.000 kroner i Kolding

Brødrene Volkert påbegynder i næste uge opførelse af en moderne nybygning

Først i næste uge påbegynder A/S Brødrene Volkerts at grave grunden ud til en større fabriksbygning på virksomhedens areal mellem Dalbygade og Agtrupvej. Den nye bygning kommer til at ligge med en 22 meter bred gavl ud til Agtrupvej og placeres i retningen syd-nord. For at kunne etablere denne nye udvidelse må der først flyttes ikke mindre end 3.000 kubikmeter jord fra grunden, ligesom et ældre hus er ved at blive revet ned for at gøre plads. Denne bygning rummede fire lejere, og ifølge den midlertidige lov er det faktisk ikke tilladt at foretage nedrivning af en beboelsesejendom, men i dette specielle tilfælde blev der givet tilladelse efter ansøgning og med Kolding Kommunes anbefaling.

Dermed var sagen dog ikke afgjort. Volkerts Fabrikker måtte skaffe de fire lejere tag over hovedet – og det var ikke så lige til. Der ligger en lille ejendom ved siden af den dødsdømte, men dens ejer ville ikke sælge den. Der blev dog med ham truffet en ordning, så at tre af lejerne kunne flytte over i denne ejendom, medens den fjerde lejer blev anbragt andet steds. De tre første lejere bor og spiser nu i pensionat, og Volkerts Fabrikker betaler tilskud til dette ophold, alt imens man på en grund tilhørende fabrikken og beliggende højere oppe på Agtrupvej opfører en villa til ejeren af den ejendom, der skal rumme de husvilde. Støberiarbejdet er allerede påbegyndt. Så omstændigt er det i vore dage at komme i gang med et byggeri.

Alle materialer – inklusive 900 tdr. cement – til stede

Selve fabriksudvidelsen bliver en bygning på 22×39 meter i tre etager. Byggenævnets tilladelse foreligger, og alle de fornødne materialer er tildelt bygherren, herunder ikke mindre end 900 tdr. cement. Hele byggeriet er anslået at ville koste ca. 300.000 kroner. Vi har haft en samtale med fabrikan Erik Volkert, der fortæller om udvidelsen og hvad der har begrundet den.

“Vi har været nødt til at foretage denne udvidelse, da pladsmanglen efterhånden er blevet ret følelig. Udvidelsen var planlagt og forberedt allerede af min far, konsul H. Volkert, men den er senere yderligere udbygget og udvidet – tilrettelæggelsen skyldes dog i det store og hele ham. Byggeriet skulle ellers være påbegyndt lige efter Påske.

Ingen søjler – og egeparket

I den nye bygning vil væveriet få plads på 1. sal. Dette anselige lokale bliver ejendommeligt derved, at der ingen søjler bliver i det store rum, og derved, at gulvet bliver belagt med egeparket. Det lyder ualmindeligt flot og dyrt, og naturligvis koster det penge, men det er ikke meget dyrere end klinker, men udskilligt behageligere for vore arbejdere at gå på. I stuen skal der være appretur, vaskeri og valkeri, og endelig i kælderen færdigvarer. Det bliver de største og de bedste lokaler på fabrikken, vi med denne nybygning får. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Kolding Byråd

Det nye tørveregnskab kan løbe rundt.

Ved begyndelsen af Byrådets møde i går aftes oplyste købmand Hansen, at der for indeværende sæson var købt tørv for 551.932 kr. og salget sammenlignet beholdningen viste, at der ville fremkomme et overskud på 19.564 kr., og regnede man med et rimeligt svind, så ville der alligevel vær et overskud på 3.330 kr.

Fredningsnævnet i Vejle Amt meddelte, at Indenrigsministeriet har frafaldet, at der foretages særlig fredning af Kolding Slotssø, idet Byrådet har truffet foranstaltninger, der anses for tilstrækkelig for formålet. Til efterretning.

Sydbanerne indvarslede til møde i dag angående garanti for dækning af driftsunderskud i året 1942-43. Byrådet delegerede Kasse- og regnskabsudvalget til møde.

Borgmesteren meddelte, at stormfloden den 13. november har bevirket skade på havnens bolværker og kajindfatninger. Til udbedring af skaden ønsker Havneudvalget godkendt en udgift på 8.000 kr., og dette beløb bevilliges. Havneudvalget indstillede til godkendelse en udgift på ca. 7.000 kr. til opførelse af et hus til opbevaring af havnens luftværnsmateriel. Senere kan huset indrettes til vaskehus. Beløbet bevilliges. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Kolding Centralmejeri står nu klar til at tages i brug!

Efter ombygningen og udvidelsen står mejeriet som et af de mest moderne i landet.

Det ombyggede og udvidede Bymejeri står nu klar til at tages i brug under navnet ‘Centralmejeriet’. Vi har haft lejlighed til at se mejeriet, hvor det nyeste nye på mejeriteknikkens område er repræsenteret, og hvor alle tidssvarende hygiejniske krav uden smålighed er imødekommet. Praktisk og smagfuldt er alt indrettet, og der bydes den nye virksomheds mange arbejdere mønsterforhold at arbejde under.

I selve mejeriet, hvor mælken skal behandles, skinner de forkromede rør og maskiner omkap med de kridtvide vægfliser, og gulvene er belagt med gule og rødbrune klinker. Ventilations- og lysforholdene kan simpelthen ikke være bedre, og lokalerne er store og rummelige. […]

Der er kælder under hele bygningen, og hernede er indrettet en række rum til forskellig formål. Der er et særligt rum til flødepiskning, et til ostelager, og et vandpumperum, hvor bl.a. findes en pumpe til oppumpning af åvandet. Dette anvendes til kedlerne (naturligvis først efter en grundig renselsesproces), fordi dette vand er “blødt”, så det ikke afsætter sten i kedlerne. Derved spares et stort beløb, som ellers skulle have været anvendt til ret jævnlig kedeludskiftning. […]

To smukke butikker

Men foruden det egentlige mejeri findes der i bygningen to smukt indrettede butikker til forhandling af mælk og ost. Tidligere var der en lille butik i kælderen, men nu har man fået to store butikker i gadehøjde, Butikkerne er udvendig beklædt med gule klinker og indvendig med smørgule og mælkehvide fliser. Butikkerne er overordentlig smukke både ud- og indvendig og bag dem findes et lille hyggeligt lokale, hvor ekspeditionspersonalet har opholdsrum og kontor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. december 1941.

1941 – Arkitekten fortæller om Koldings nye politigård

En 2-etagers bygning, rimeligvis med fladt tag, og udelukkende beregnet på politiet.

Opførelsen af den nye politigård på “Damgaards Hjørne” vil jo i ikke uvæsentlig grad ændre bybilledet her på en af de mest centrale punkter i byen, og med megen interesse spørger man derfor nu, da opførelsen er en kendsgerning, hvorledes bygningen vil komme til at se ud. Vi retter spørgsmålet til Justitsministeriets arkitekt, Chr. Borch, København, der skal forestå opførelsen til forår, og han svarer:

Endnu er der ingen endelig tegning, kun en skitse, men det bliver altså en 2-etagers bygning – det har Byrådet ønsket – og den opføres rimeligvis i røde sted. Bygningen bliver, på grund af arealets form, temmelig lang, men smal og jeg vil gerne dække de grimme gavle, som nedrivningen vil åbenbare. Facaden må jo også gå lidt uregelmæssigt for at følge indhugget i gadelinjen. Hovedindgangen bliver over mod Rådhuset, medens der i den vestlige del af arealet bliver en mur omkring en gård med garager. […] Til selve bygningen er der regnet med en sum på ca. 300.000 kr., og det er meningen at politiet (ordenspolitiet) skal have alle lokalerne. I kælderetagen, der forsynes med tilstrækkeligt svært loft til også at kunne tjene som beskyttelsesrum, bliver der detentioner, hittegodsafdeling, fyrrum m.m. I stueetagen bliver selve politistationen, vagtlokale, garderober o. l., og på 1. sal kontorer for det ledende personale og andre ekspeditioner. Der bliver en korridor ind mod gården og kontorer til gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1941.

1941 – Fællesforeningens store nybygning i Kolding rejst

Man har valgt de dårlige tider til et omfattende byggeri landet over, og Fællesforeningen beskæftiger ligeså mange folk nu som under normale tider.

Fællesforeningens bestyrelse har valgt den politik at lægge hen i gode tider for gennem de oparbejdede fonds at fremme byggeri og bringe liv i samfundets funktioner, når det er dårlige tider, sagde direktør Vilstrup i går, da Fællesforeningen holdt rejsegilde for den store nybygning, hvor administration, salgsafdeling og manufakturafdeling får til huse.

Byggeriet i Kolding var i øvrigt planlagt inden krigen kom, og er også kendt, at arbejdet i nogen tid efter den 9. april 1940 lå stille, men nu står bygningen der i hovedtrækkene, og til 1. september tages de første lokaler i brug. Det har givet beskæftigelse til mange af byens arbejdere og håndværkere, og Fællesforeningens afdelinger i Kolding beskæftiger i dag ca. 350 arbejdere og funktionærer; det er lige så mange som normalt, og i juli måned var der endda 3 pct. flere beskæftiget end normalt. Skønt råmaterialerne nu er ved at svinde, har Fællesforeningen taget nye produktionsgrene og erstatningsindustrier op, og det er dette, der har holdt beskæftigelsen vedlige.

Det er en monumental bygning, der er skabt, moderne i linjer og konstruktur. I stueetagen bliver der butik, på førstesal kontorbygning og laboratorium, og på 2. sal indrettes en sal, der kan rumme 400 mennesker og med siddeplads til 190. Denne sal beregnes dels til foredragssal for de mange besøgende, der kommer for at bese virksomheden selskabsvis, dels vil der blive udstillinger, og hvis forholdene gør det ønskeligt, at der oprettes frokoststue, kan denne også få plads i salens rum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.