1943 – Frit Danmark

I det illegale blad Frit Danmark, der udgives af en kreds af danske, kan man i årets 11. udgave læse at der den 18. februar var brand i Ford-garagerne i Kolding, fordi Tyskerne parkere her.

Der er sket meget rundt om i Danmark den seneste måned, der har særligt i København været mange sabotager, både på virksomheder og jernbanelinjerne.

En del tyske soldater skulle angiveligt være ankommet til Fredericia direkte fra Østfronten, det skulle, ifølge den illegale presse, være et ubehageligt møde for byens borgere, for soldaterne stjæler hensynsløst fra byens handlende. Nogle af tyskerne skulle angiveligt også have brudt en godsvogn op, hvor de stjal æg, som de spiste rå.

Kilde: Frit Danmark, nr 11, marts 1943, digitaliseret på illegalpresse.dk

1943 – Brev til DKPs partiafdeling i Esbjerg

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Holger Vivike, under dæknavnet Sigurd Skov (S.S.), det er sendt til DKPs partiafdeling i Esbjerg. Dateret 6. marts 1943. Her bringes et uddrag med fokus på omtale af sabotage i Kolding mod Højskolehjemmet den 25. februar 1943 og den generelle situation for det syddanske modstandsarbejde.

Gode Kammerater!
6. marts 1943

Såvel i Ribe som Tønder køber de papir op, som de imidlertid lagrer op hos sig selv til dårligere tider, som jo papirmæssigt set kan indtræffe når som helst.

Ingen af vore kammerater i Kolding lader til at være berørt af attentatet(1), men dem kommer de måske til senere. Derimod er en 7-8 Odense kammerater arresteret i forbindelse med tyveriet af de 42 geværer.(2) Det er efterhånden en noget hårdt ramt by. At i (Esbjerg red.) hidtil har undgået meget af den slags skyldes sikkert en nogenlunde danske politimester.

Ellers stadig intet mere nyt om valget udover, at ca. 50 blade stævnes for at have omtalt eventuel valg for meget. Det kunne jo tyde på, at der ingen bliver, men noget bestemt ved jeg ikke.

Hilsen og håndslag
Sigurd

1. Sabotage imod højskolehjemmet i Kolding den 25. februar 1943.
2. Ved tyveri fra en jernbanevogn i Odense blev der den 22. januar 1943 fjernet en del geværer, antallet nævnes i anden kilde som 37 geværer.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 532-533, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Digterpræsten stjal en cykel

Den 4. august 1942 kunne danske aviser bringe meddelelse om at den kendte digterpræst, pastor Kaj Munk, forleden havde stjålet en cykel, hvilket Munk selv skulle have bekræftet.

Kaj Munk havde talt på Askov Højskole, og da han skulle rejse tidligt den næste morgen, opdagede han, at tiden var løbet fra ham. Der var kun få minutter til at nå ned til stationen, der ligger 3 kilometer fra højskolen. Resolut lirkede digterpræsten cykelskuret op, og tog en cykel, hvorefter han ”i rekordtid tilbagelagde vejen til stationen”.

På stationen betalte digterpræsten en vognmand 5 kroner, for at bringe cyklen tilbage til højskolen.

Kilde: Lolland-Falster Social-Demokrat, 4. august 1942, side 3

1942 – Trådte på mine

Den kendte finske krigs frontkorrespondent, redaktør ved Hufvudstadsbladet, Gunnar Johanson, er død på østfronten, efter han trådte på en mine. Johanson er kendt for hans krigsdagbog ”Vi vil ikke dø”.

Gunnar Johanson var sammen med en kollega ude i terrænet, da han kom til at træde på en mine, som sårede ham så alvorligt, at han samme dag afgik ved døden.

Kilde: Faldet på Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, side 7, 18. maj 1942

1941 – Den danske Front

På et møde i København afholdtes om aften den 18. februar 1941, så et nyt dansk parti dagens lys, da man på mødet stiftede partiet under navnet ”Den danske Front”, der angivelig stiftes efter splittelse i det nazistiske parti DNSAP. Som ledere af partiet valgtes civilingeniør Kai Rinck, H. Thorsen, Otto Lønskov, kaptajn Jacob Holm og F.J. Hinne.

I en radioudsendelsen på stiftelses aften kl. 19, blev i øvrigt oplyst, at blandt stifterne var godsejer Grevenkop-Castenskiold, fhv. landsretssagfører Eiler Pontoppidan og tidligere partisekretær Back-Pedersen.

Læs mere

1941 – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven

Efter flere nazistiske presse angreb på Socialdemokratiet, svarede partiet igen igennem sine egne aviser.

Hr. Frits Clausens partiorgan Fædrelandet har fået en pænere tone og roser sig af det flere gange om ugen: Se, er vi da ikke pæne! At det mere snavsede arbejde så overlades talentet Steen Rasmussen ved ugebladet Nationalsocialisten, er kun en praktisk arbejdsfordeling i disse tider, hvor vi alle må dele det forhåndenværende arbejde.

Nu har Fædrelandet fået en ny streng på sin stradivarius. Bladet klynker! Klynker sådan rigtig hjerteligt, hvad man slet ikke umiddelbart ville tiltro et udpræget kamporgan, som vil intet mindre end omstyrte ”systemet”. I går bringer Fædrelandet på forsiden en firespaltet artikel med bladets største typer i følgende rubriker: Den åndelige borgerkrig må og skal bringes til ophør – systemet kan ikke forsvare at fortsætte sin kamp mod nationalsocialisterne, som arbejder på rent dansk grundlag – der tales om metoder, som er fremmede for os danske, men det er systemet, der har indført dem.

Og så fortælles der i artiklen om disse skrækkelige angreb, som systemet slet ikke kan være bekendt. Tænk, andre partiers agitationer tilsøler dem, ja, de har endog på redaktionen fået anonyme breve, som de har overladt opdagelsespolitiet til granskning.

Man må næsten få medlidenhed med de herrer. Vi andre får ganske vist også anonyme breve med trusler om vold og andet – for et par måneder siden kom der til Social-Demokraten redaktør et sådan brev. Brevet, der var underskrevet S A. 280. lovede, at en stormtrop ville komme den følgende aften og i tilslutning til en artikel i Fædrelandet kidnappe redaktøren. – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven.

Vi må i øvrigt beklage, at det aldrig er lykkes os helt at forstå, hvad man fra nationalsocialistisk side mener med betegnelsen ”systemet”. Hvem er det, og hvad er det? Er det brugt i nedsættende betydning, er det et hånsudtryk? Formentlig! Mener man regeringen eller regeringspartierne, hvorfor da ikke bruge disse ord? Det var vistnok noget for pressens moralvogtere og sprogrensere at bede Fædrelandet bruge udtryk, som var forståelige for alle.

For Socialdemokratiets vedkommende frabeder vi os udtrykket ”Systemet”. Vi er socialdemokratiet og vil man angribe os, må man bruge vort navn. Nu siger bladet, at nationalsocialisterne kun har anvendt systemets egne metoder. De ”midler og metoder”, som vi har bebrejdet Fædrelandet – udslettelse af blade, stille folk op ved muren og kidnapning af redaktører – har det i hvert fald aldrig lært af det danske socialdemokrati, som aldrig har truet med eller anvendt dem.

Bladet slutter med nogle bemærkninger om den åndelige borgerkrig.

Vi venter Hr. Statsminister Staunings stilling til den åndelige borgerkrig. Skal den fortsættes, så for os gerne, men vi tager da de våben i anvendelse, som er nødvendige til sikring af personlig ære, til fjernelse af rygtesmede og til opnåelse af tåbelige (skal formentlig være tålelige. Red. Anm.) tilstande for mennesker, hvis åndelige indstilling ikke falder sammen med det smuldrende systems.

– Lads os sige til Fædrelandet’s let forvirrede artikel, at der er hverken åndelig eller anden borgerkrig i Danmark. Der foregår en politisk kamp mellem partier og idealer, som vi altid har haft for skik i Danmark, hvor meningsfriheden er så stor, og i denne politiske kamp må alle partier have lige ret, det er demokratiets lov.

Demokratiske partier og demokratisk presse har kun svaret på angreb. Hvis Hr. Clausens parti nu ikke tåler angreb mere, da tilkommer det de danske nationalsocialister, der begyndte angrebene på os, også at gøre begyndelsen ved at ophøre med angrebene.

Kilde: Aandelig Borgerkrig, Fre. Socialdemokrat, side 3, 8. februar 1941

1940 – Injuriesag mod Kolding Folkeblad

Om formiddagen den 29. december 1940 afsagde Kolding Civilret dom i en sag, som Bondepartiets folketingsmand Valdemar Thomsen havde anlagt imod redaktør N.E. Therkilsen, Kolding Folkeblad. Anledningen var et referat, som bladet havde bragt af en tale fra Venstres Ungdoms rejsesekretær Hanry Hansen, Skærbæk, “der havde stemplet den gerning, L.S., Bondepartiet og Nationalsocialisterne udførte lig den, Rane Jonsen udøvede i Finnerup Lade“. For de æresfornærmende udtalelser, blev Redaktør Therkilsen idømt 400 kroner i bøde og 125 i sagsomkostninger, dog afvistes Bondepartiets erstatningskrav. Taleren havde selv godkendt referatet.

Kilde: Injuriesag mod Kolding Folkeblad, Fædrelandet, 29. december 1940