1940 – Det triste tog af flygtninge

Den tyske presse fejrer sejren over Frankrig og bebuder, at krigen mod England nu skal begynde.

Pressens korrespondenter ved den spansk-franske grænse kan meddele til aviserne den 24. juni, at søndag den 23. juni 1940 var den travleste dag for de spanske grænsefunktionærer siden flygtningestrømmens begyndelse, ovenpå krigen i Frankrig. Fra den tyske presse forlyder det at “først og fremmest forlader de talrige emigranter fransk jord, der er blevet dem for varm. Ikke på nogen anden dag er så mange jøder, polakker og czekere gået over den fransk-spanske grænse som i går. … en kæmpe kø på over 4000 personer bliver tilbage, da det portugisiske konsulat i Bayonne lukkede tidligt på grund af søndagen. Blandt flygtningerne var i går også den norske gesandt i Paris sammen med 16 personer af gesandtskabspersonalet. – Mange flygtninge, særlig jøder, medbragte i går værdifulde malerier og gobeliner. Trængslen i gaderne i Bayonne og Hendave er så stor, at politiet er fuldstændig matesløst, og militæret har måttet træde til“.

Kilder:
Det triste tog af flygtninge, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940
Frankrig bøjede sig for betingelserne, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940

1940 – Danmark skal erobres i 1941

Ifølge Reuters meddeleler Kolding Folkeblad i dag at det engelske efterretnings-ministerium offentliggjorde den 7. april 1940 et tysk kort, som skulle være bevis på Tysklands erobringsplaner.

Kortet, der allerede skulle være udarbejdet i 1937, og vise en tiårig plan for tyskernes erobring af Europa. Kortet blev angiveligt fundet af det tjekkiske politi, under en husundersøgelse i den sudetertyske fører Konrad Henleins hovedkvarter i Prag.

Kortet viser at Østrig og Tjekkoslovakiet skulle erobres i løbet af 1938, Polen og Ungarn i løbet af 1939. Rumænien, Jugoslavien og Bulgarien skulle erobres inden udgangen af 1940. Danmark, Holland, Belgien, Svejts, Ukraine og den nordlige del af Frankrig, skulle erobres inden udgangen af 1941. Til sidst skulle hele den Skandinaviske halvø, Portugal og Storbritannien være erobret inden 1948.

De engelske myndigheder er for tiden i gang med at udbrede kortet, de har angiveligt fået trykt op imod 300.000 plakat-kopier af kortet. Allerede i september måned 1939, var kortet genstand for meget omtale i den franske presse.

Kilde: Danmark skal erobres i 1941, Kolding Folkeblad, 8. april 1940

Nyhed: Læs illegale blade på krigendagfordag.dk

Et spændende stykke Kolding lokalhistorie fra besættelsestiden, bliver nu tilgængeligt online. Der er blevet digitaliseret fire illegale blade, der blev udgivet i Kolding under besættelsen, du kan læse bladene her på krigendagfordag.dk.

Se bladene her

Budstikken:
* 1. årgang 1943; nr 1. juninr. 2. juli
* 2. årgang 1944; nr 4. august

Kolding BladetMaj 1945

Forhåbentlig vil alle illegale blade fra Kolding, som der kendes til bevarelser af, være digitaliseret på krigendagfordag.dk i 2023.

Se også andre digitaliserede kilder på siden Digitaliserede kilder

1940 – Aksel Larsen bombarderet med rådne æbler og æg

Da den kommunistiske folketingsmand Aksel Larsen, som repræsentant for DKP, skulle tale under et møde i Ikast Kro den 8. februar, var salen tæt forsamlet. Det var dog ikke alle i salen, der sympatiserende med Larsen, DKP og deres forhold til Rusland.

Folketingsmedlemmet Aksel Larsen blev bombarderet med rådne æbler, æg og hvad der ellers var blevet taget med til mødet. Efter bombarderingen valgte Larsen, og to andre DKP medlemmer at forlade mødet. Efter kommunisterne var gået blev der iværksat en indsamling til fordel for Finland, den indbragt angiveligt over 300 kr,

Fra Finlands slagmarker

Der er flere andre ting af fortælle om Finland. Bl.a. har forfatteren Nis Petersen meldt sig som frivillig ved militæret i Finland, han er i dag afrejst.

Den finske forsvarsminister har meddelt at landet har brug for jægermaskiner, for at kunne drive de russiske jægere, og mange flere mænd, “mindst 100,000 har Finland brug for“.

Hos Berlingske Tidende, som har en korrospedant ved fronten i Finland, betegner de russiske fremstød og stormløb mod de finske stillinger, som det rene massemord. Det ene kompagni efter det andet sendes imod den finske spærreild, hvorfor angrebene indtil nu har været håbløse.

Som det ser ud, så holder Mannerheim-Linjen stand. “Og russerne har ingen mulighed for at trænge igennem” hvis man spørg finnerne.

Der indsamles stadigt

Vintersportsforeningen i Kolding arrangere søndag den 11. februar 1940 en skøjteopvisning på Marielundssøen, hvor overskuddet tilfalder Finlandshjælpe. Arrangementet starter kl. 10 og vil vare en time frem. Blandt andet er det Danmarksmesterparret Per Cock-Clausen og fr. Bornstein som kommer til at stå for opvisningen.

De samarieter som i den eneste tid har gået fra gade til gade i byen og indsamler gaver til Finland, anmoder om at folk kun udlevere til de folk, som bære samarieternes armbind. I aften vil samarieterne komme forbi Kollinsgade, Agtrupvej, Borthigsgade, Mariegade, Søparken og Piledamsvej.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1940 – Svar fra Greig

I december måned bragte flere aviser, som havde erfaret, at jeg lå i neutralitetsvagt i Finmark, nogle sarkastiske forespørgsler til mig, om hvorledes det nu stod til med min politiske tro. På det tidspunkt, da disse blade kom min i hænde, var der pålagt de troppeafdelinger, som jeg tilhører, den mest absolutte censur, med forbud mod at skrive noget som helst brev og mod brug af telegraf og telefon. Et sådan forbud kan komme igen, og en nogenlunde anstændig redaktør burde forstå, at under sådanne forhold går det egentlig ikke an at angribe eller provokere folk, som må undvære det privilegium at sidde hjemme og udtale sig frit.

Den sidste forespørgsel til mig kommer fra Lofotposten. Bladet meddeler, at forfatteren Arnulf Øverland har været mandig nok til at tage afstand fra Sovjetunionen og erklære, at hans tanker, som alle andre Nordmænds tanker, i dag er hos Finland.

Nu anmodes jeg om en lignende bekendelse, idet bladet vistnok synes, at dette hører til en neutralitetsvagts pligter.

Jeg skal her indskrænke mig til at udtale, at mine tanker i dag er dér, hvor øjensynlig meget få borgerlige journalisters tanker er, nemlig hos Norge, hos det arbejdende norske Folk, som vil have Fred.

Her oppe ser vi ikke andet, end at Storaviserne sydfra, som vi får tilsendt i dyngevis, på deres hæderspladser er fulde af indlæg fra forretningsfolk, læger, jurister, foruden oldinge af alle slags erhverv, som ikke synes, de kan leve hæderligt som nordmænd, før de har styrtet dette lands arbejdere og fiskere ud i en krig. De læses med den største bitterhed her nordpå, disse artikler, og samtidig lægges der også mærke til, at folk netop fra krigsophidsernes samfundslag viser en udpræget skyhed, når det gælder om at aftjene noget så lempeligt som en finmarksk neutralitetsvagt på en vinterdag.

Lad mig til slut sige, at den eneste fjende, jeg kender i dette øjeblik, er de neutralitetsbrydere, som er indenfor vore grænser, og som ved hjælp af aviserne hver eneste dag falder landets neutralitetsvagt i ryggen.

Finnmark, 4. januar 1940
Nordahl Greig

Kilde: Arbejderbladet, 12. januar 1940

1939 – Fædrelandet flytter

Det nationalsocialistiske blad i Kolding Fædrelandet, bekræfter nu selv at redaktion og trykkeri i meget nær fremtid flytter til København.

Fædrelandet drives af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, ved folketingsvalget tidligere i 1939 fik partiet 31.032 stemmer på landsplan, eller 1,8 procent af stemmerne. Avisen er udkommet som dagblad siden januar måned.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. oktober 1939, side 4
Danmarkshistorie.dk
Mediestream, Fædrelandet (Kolding) (1939), statsbiblioteket.dk

1939 – Det ny soldaterhjem åbner

I Helligkorsgade er det ny soldaterhjem i dag åbnet, under ledelse af soldatermissonær Eigild Nielsen. Tidligere havde soldaterhjemmet lokaler hos K.F.U.M..

Soldaterne kan opretholde sig på hjemmet så meget de vil, og forhåbentligt få bedre kammeratskaber imellem hinanden. Derudover kan soldaterne få to kopper kaffe og to stykker brød for bare 30 Øre, men soldaternes dagløn er heller ikke særlig stor. Desuden får de gratis brevpapir.

Det er særligt Koldingkredens Soldatervenner som har hjulpet med den økonomiske finansiering, og byen har gratis stillet lokaler til rådighed for hjemmet.

Soldaterne kan på hjemmet spille spil, høre radio og hver aften kl. 8:30 er der aftensang, med en lille andagt bagefter. Der vil også være forskellige blade, som der kan læses i.

En del soldater benytter også aftnerne til at gå på teknisk skole og lærer nyt, hvilket hjemmets leder også opfordre soldaterne til.

Kilde: Det ny Soldaterhjem i Kolding, 14. oktober 1939, Kolding Foleblad
7. oktober 1939, side 6, Kolding Folkeblad