1942 – Nytårsløjer, der kunne have kostet menneskeliv

Bil mod cementrør på Kolding-Haderslev landevej.

Politiet i Haderslev søger at finde gerningsmændene til nogle ualmindelige ondartede nytårsløjer. Nogle ukendte personer har nytårsnat trillet et stort brøndrør, ca. 1 meter i diameter, ud på hovedvej nr. 10 ved Rørkjær, 5, km. nord for Haderslev, og væltet det om på enden, så det lå fast.

Da en vognmand fra Haderslev ved 2-tiden kom kørende nordpå med 7 passagerer, der havde været til nytårsfest i Haderslev, opdagede chaufføren først i sidste øjeblik det grå rør, der næsten ikke var til at skelne fra vejbanen, som har cementbelægning, og der skete et sammenstød, hvorved bilens forparti blev stærkt ødelagt. En af passagererne blev slynget frem mod glasset bag førersædet og fik nogle hårde knubs, men passagererne slap i øvrigt med skrækken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1942 – Restaurationernes nytårsaften i Kolding

Der blev rekordomsætning over hele linjen.

Som det allerede kunne ses ved kort rundspørge dagen ført nytårsaften, blev årsskiftet fejret som ingen sinde tidligere i Kolding. Overalt melder man om så stor omsætning, som man aldrig før har haft det. På Astoria fortæller overtjener Forsberg, at der hele aftenen igennem herskede den bedste stemning, og alt forløb pænt og nydeligt fra først til sidst. Ved midnatsslaget sprang bomben med flag og andet pynt, og der blev holdt en tale, hvorefter man sang ‘Der er et yndigt land’. Dondes Band og sangerinden Gitte Gleerup blev hyldet og fik den ene fremkaldelse efter den anden af det begejstrede publikum.

Også på Palmehaven-Trocadero havde alle tiders rekordomsætning, og det var værd at bemærke, at næsten alle var mødt festklædte for at festligholde årsskiftet. Stemningen var fin aftenen igennem, og ved midnatstid trådte direktør J. Hansen frem og holdt nytårstalen, hvorefter man sang ‘Kong Christian’.

Alhambra var ligeledes fyldt til sidste plads og humøret holdt sig pænt inden for rimelighedens grænser lige til lukketid. På Hotel Kolding tilbragte 300 mennesker nytårsaften, og der var orkester både i den store sal og i restaurationen. […] Hotel Royale melder ligeledes om en rekordaften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1942 – Politiets nytårsønske: et mere roligt arbejdsår end 1941

Både ordens- og kriminalpolitiet ansøger om udvidelse af mandskabet. Politikommissærerne Kleberg og Elkjær fremsætter nytårsudtalelser.

1941 var et særdeles begivenhedsrigt år for Kolding Politi. Aldrig tidligere har politiet haft så meget at bestille som i det svundne år. Håndhævelsen af de mange ekstraordinære love og en stærkt stigende kriminalitet har lagt et beslag på politiets mandskab, som ofte gik ud over den normale arbejdstid. En stor pligt og et tungt ansvar hviler over det danske politi i disse tider, og i dag, da vi er gået ind i det nye år, har man knapt tid til at tænke tilbage på arbejdet i det forløbne. Der ligger arbejde nok forude.

Kolding Avis havde i går en samtale med politikommissær Kleberg fra ordenspolitiet og politikommissær Elkjær fra kriminalpolitiet om arbejdet i 1941 under de vanskelig forhold og om politiets ønsker for fremtiden. Vi talte først med politikommissær Kleberg, der fremsatte følgende nytårsudtalelse:

Arbejdet er gået under højtryk.

Før 1938 var der inden for ordenspolitiet i alt 22 politifolk; efter 1938 begyndte udvidelsen af mandskabet, og i dag udgør styrken én politikommissær, to politiassistenter, fire overbetjente og 21 politibetjente. Det er ikke nogen stor udvidelse, og den står slet ikke i forhold til det øgede arbejde, politiet har fået i disse tider. I en tid som denne, der daglig afføder nye bestemmelser, hvis overholdelse det er pålagt politiet at påse, bliver vort arbejde øget i overvældende grad. Det har vi i høj grad mærket i det svundne år. Arbejdet er gået under højtryk hele tiden. Dertil kommer så luftværnet, der har medført et stort arbejde, så man kan i det hele sige, at det har været et strengt og besværligt år for politiet at komme igennem.

Stor stigning i bøderne.

Lad mig ved årsskiftet sige, at en af de ting, der har forbavset os mest og skabe mange vaskeligheder, er den del af befolkningens mangel på forståelse for overholdelse af mørklægningsbestemmelserne, herunder også afskærmning af cykellygterne. Det er ganske hen i vejret, at folk kaster penge ud til bøder for overtrædelse af disse bestemmelser. Jeg kan nævne, at bødeforlægene fra i fjor til i år steget fra 1.800 kr. til 2.700 kr., og denne voldsomme stigning ligger væsentligst på mørklægnings-forseelser. Denne manglende forståelse har øget politiets arbejde, og dog skulle det, hvis det var helt rigtigt, høre til sjældenhederne, at folk blev noteret for den slags forseelser.

Kniber det med tilstrækkeligt mandskab?

Ja, men netop i disse dage har politimesteren indstillet til rigspolitichefen, at vi får en mindre forøgelse af styrken, og når der skal nye folk ind, venter vi at komme i betragtning. Det, der præger ordenspolitiets styrke her, er, at den består af forholdsvis unge folk, som går og venter på at komme på kursus, og flere skal derind. Dette mærkes slemt i den daglige tjeneste, da vi ingen erstatning får for de bortrejste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1942 – Nytår

Så sluttede året 1941 med en ny nazistisk rædselsdåd. Fra Norge kommer der budskab om elleve nye dødsdomme, der omgående blev fuldbyrdet. Disse elleve mænd døde for fædrelandet, og de vil aldrig blive glemt i Norge eller andetsteds hvor frihedens og retfærdighedens ånd lever.

De tyske “beskyttere” påstår at disse mænd havde gjort sig skyldig i spionage og franctireur-virksomhed, men er det mon ikke i lige så høj grad et udslag af tyskernes raseri over deres magtesløshed over for nordmændenes ukuelige fædrelandskærlighed. Denne norske patriotisme viser sig stadig modstandsdygtig, både over for trusler af hernn Joseph Terboven og lokketoner fra Quisling og hans hird af nazistiske landsforrædere.

En anden ting, der går tyskerne på nerverne, er de små raske “raids” som englænderne foretager langs den norske kyst. Forleden morgen rettede af afdeling af “commanders” (særligt uddannede stødtropper) i samarbejde med flåden og luftvåbenet, et angreb mod to norske kystbyer. Krigsskibene, der alle blev navigeret af norske lodser, sejlede ind i den lange fjord, ca. 300 km. nord for Bergen og ankom til bestemmelsesstedet ved ti-tiden om morgenen, medens det endnu var mørkt. Flyverne gik ind over byen og nedkastede røgbomber, hvorefter landgangen fra skibene fandt sted. Voldsomme gadekampe udbrød over hele byen, hvorunder samtlige tyskere blev enten dræbt eller taget til fange. I alt dræbtes der 120 tyskere medens 95 andre bragtes tilbage som fanger tillige med 9 “quislinger”. En fabrik blev ødelagt og en række skibe blev sænket. Ca. kl. 15.45 forlod englænderne byen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, januar 1942, nr. 2, årgang 1.

1941 – Kolding Kommune i året, der svandt og det år, der kommer

Bestræbelserne må samle sig om navnlig to ting: at skaffe arbejder og bygge boliger, siger borgmester Knud Hansen.

Borgmester Knud Hansen har været bortrejst nogle dage, men da hans gamle blad i formiddags bad ham om en udtalelse om det svundne år og udsigterne for det der kommer, svarer han beredvilligt:

Det svundne år har jo været i høj grad præget af krigsforholdene, og de kommunale kontorer har haft meget forøget arbejde med de fastsatte reguleringer m.v. I øvrigt har bestræbelserne fra kommunens side gået ud på at få sat så meget arbejde i gang, som den finansielt har kunnet magte. Der er udført vejarbejder som i de foregående år, men på grund af mangel på tjære og emulsion har det ikke været muligt inden efteråret at få disse vejarbejder færdigbelagt.

Den nye Sønderbro.

Arbejdet ved Haderslevvejs forlængelse er skredet planmæssigt frem, og på grund af det milde efterår har vi fået støbt beton ved pladsen ud for Sønderbros Apotek. Når hele vejarbejdet nærmer sig sin fuldførelse, vil der blive lagt asfalt såvel på betonbanen som på den øvrige strækning af den nye vej, men dette vil først kunne ske hen på sommeren 1942. Viadukten ved Sønderbro er jo nu såvidt fremskredet, at en midlertidig underføring for gående er givet fri, og det lykkedes før jul at få nedlagt den nye store hovedvandledning, således at faren for at ledningen skulle fryse er afværget.

Større beskæftigelse end i de sidste 8 år.

Det fyldningsarbejde, der skulle have været udført på havnen, har ikke kunnet komme i gang på grund af, at vognmændene har været stærkt optaget af anden kørsel. I øvrigt har beskæftigelsen, takket være ikke mindst reparationslovene, været større i 1941 end den har været de sidste 8 år. Af byggearbejder har vi opført den fjerde aldersrentebolig, der blev taget i brug til oktober. Den højere Almenskolens gymnastikbygning, som der har været arbejdet på i flere måneder, nærmere sig nu sin fuldførelse og den vil, hvis vejret ikke lægger hindringer i vejen, være færdig i løbet af et par måneder. Parkanlægget på den østre side af Dyrehavevej er omtrent færdigt. Plæner skal tilsås og der skal foretages nogle beplantninger i løbet af næste eftersommer og efterår. Så er parken færdig.

Opgaverne, der trænger sig på.

Med hensyn til det nye år, da er det mit ønske og håb, at krigen må være afsluttet inden næste årsskifte. Men derom kan ingen vide noget i dag. Det vil navnlig være to opgaver for Kolding Kommune: at skaffe arbejder i så vid udstrækning som muligt og skaffe boliger. Det er en bydende nødvendighed både direkte og indirekte at fremme boligbyggeriet, ellers kommer vi til næste efterår ud for dette at skulle beslaglægge nogle af skolerne til husvildeafdeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 31. december 1941.

1941 – Knaphed på Nytårstorsk

Julestormen har besværliggjort fiskeriet.

Torsk er efterhånden bleven en fast ret i en mængde hjem nytårsaften, og vi spurgte i formiddag fiskehandler Vinding, om man regner med at kunne tilfredsstille efterspørgslen. Det kommer sikkert til at knibe, lød svaret, da det er meget småt med torsk i disse dage, hvor alle folk vil have torsk. Fiskerne har ikke kunnet komme ud i juledagen på grund af stormen, og nu efter at vinden er falden, er strømmen så stærk, at fiskeriet besværliggøres meget. Dertil kommer, at fiskerne i disse pretroleumsknappe tider ikke er meget for at gå ud , undtagen i godt vejr, da der ellers bruges for meget petroleum til et for ringe fiskeri. Og fra andre fiskepladser kan vi heller ikke vente at få ret mange torsk. Det er snart lige meget, hvor man ringer hen, så har de ingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Hvad man må og ikke må nytårsaften

Restaurationerne skal lukke senest kl. 2 – alt fyrværkeri forbudt.

Kolding oplevede i fjor en meget stilfærdig nytårsaften, og politiet håber, at det også bliver tilfældet i år. Al afbrænding af fyrværkeri en naturligvis stadig forbudt – der er grund til at understrege, at selv om man fra de “gode gamle dage” har fyrværkeri liggende, må det ikke benyttes i alt fald ikke udendørs. Vejret opfordrer jo næppe til længere udendørs ophold, lige så lidt som det gjorde i fjor, og der er politipatruljer ude for at sørge for, at aftenen kan forløbe stilfærdig overalt.

M.h.t. restauranterne, så er der jo for denne ene aften dispenseret fra de normale lukketidsbestemmelser. Restaurationer med udvidet åbningstilladelse må have åbent til kl. 2, men kun lukke gæster ind tin kl. 12, og ikke servere efter kl. 1. Heller ikke foreningsfester må naturligvis vare længere end til. kl. 2. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Danse-restauranterne melder fuldt hus nytårsaften

Hver eneste tomme plads vil blive besat i Montparnasse, Trocadero og Astoria.

Interessen for at fejre nytårsaften ude er åbenbart større i år end nogensinde tidligere, og byens tre danserestauranter kan allerede nu melde alt optaget. Direktør Christensen, Astoria, udtaler på vor henvendelse, at man aldrig nogensinde har været udsat for, at der blev udsolgt så tidligt. Allerede i aftes var hver eneste stol i salen forudbestilt, og der er nu kun ganske få pladser tilbage i restauranten. På Montparnasse er pladsbilletterne også revet bort, oplyser direktør Holmen Thomsen, og det samme er tilfældet for Trocadero og Palmehaven. Her er alle lokaler allerede beslaglagt ved forudbestilling, noget man aldrig tidligere har oplevet på så tidligt et tidspunkt. Og der er allerede nu bestilt flere supper end vi overhovedet serverede sidste nytårsaften, føjer direktør Juhl Hansen til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.