1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere

1941 – Ugen, der gik

Det gik gennem alle hjemlige nytårstaler, at mørket er tæt, men at håbet om og troen på en fremtid for vort land og vort folk er lyset, der skal vise os vej fremefter.

Næst efter kongens og statsministerens manende ord om at vise korrekthed og ubetinget samdrægtighed lagde man mærke til indenrigsminister Knud Kristensens djærve radiotale med hans stærke understregning af samarbejdets betydning for danskheden. Indenrigsministeren gik endog så vidt, at han sagde, at dette samarbejde måtte holde også fremefter, når den situation, der havde kaldt på samarbejdet, ikke var mere. Ellers vilde samarbejdet ikke være meget værd, mente man.

Disse betragtninger har vakt opmærksomhed i vide kredse, og de kommenteres livligt.

Hvorledes fremtiden vil forme sig, ved ingen, og det er for tidligt at tale om, hvorledes vi skal indrette os, når den nuværende situation er forbi. Men samarbejdet har opgaver nok over for øjeblikkets krav. Vi vil også mene, at det netop er overfor de vanskeligheder, som situationen byder, at samlingen i folket skal bestå sin prøve. Kan den det, vil samarbejdet også sætte spor frem efter.

Nogle, der endda særlig slår på deres danskhed, men hidtil har gjort sig bemærket ved at bryde de love, der er sat for at opfylde kongens og regeringens bud om at vise ro og værdighed, har selv sat sig udenfor det folkelige samarbejde. Og de søger nu at øve ond gerning overfor folk og land for i situationen at skabe en fordel for dem selv på helhedens bekostning. Men sådan gerning dømmer sig selv.

Dette lille mindretal, der står udenfor det folkelige samarbejde, vil benytte sig af alle midler til at bryde samarbejdet, og de har i løbesedler bebudet visse personers afgang og krævet en ny regering.

Men der dannes ingen dansk regering uden om rigsdagen. Sådan har det været dansk skik gennem 40 år, og denne statsskik brydes ikke af et mindretal, stort eller lille.

Folkets selvbestemmelsesret, retten til frit at vælge sine repræsentanter i rigsdag, regering og kommuner er en del af det danske folks væsen, og det giver vi ikke slip på.

I fald man lod det komme til brist her, ville samarbejdet intet være værd.

Men dette samarbejde stiller også krav til hver enkelt af os. Betinget samdrægtighed, korrekthed, ro og værdighed er de grundpiller, hvorpå det danske folk må bære sin skæbne, trofast i tanke og sind mod, hvad der er dansk.

Det samfund, det danske folk havde bygget op under demokrati og folkestyre, var det bedste i verden. Dette er også fornylig erkendt gennem bladrøster ude fra, men andre føjer så til, at neutrale lande kan ikke vente fortsat at få lov til at bevare en høj levestandard i fremtiden eller under nyordningen i Europa.

Sådanne presserøster er uheldige, og de stå ikke i samklang med de officielt givne løfter om ikke at antaste vor frihed og selvstændighed. Men på disse løfter og i ubetinget samdrægtighed bygger det danske folk sin fremtid.

Afskrift af Kolding Socialdemokrats avisleder 6. januar 1941

Kilde: Ugen, der gik, Kolding Socialdemokrat, side 3, 6. januar 1941

1941 – Statsminister Staunings nytårstale

Nytårsaften holdt den danske statsminister Stauning en tale til det danske folk, talen kunne ligesom Kong Chr. X’s nyhedstale høres igennem radioen, og havde følgende ordlyd:

Et nyt år begynder, og vi forlader det gamle år uden sorg. Vi har levet et år, som formede sig meget usædvanlig, et år, der bragte os alle overraskelser og skuffelser, men dog et år, der har virket ved sin alvorsfulde lære, som har fået os til at indse, hvor meget godt og smukt vort land rummer, et år, der med voldsom kraft har talt til os om vort fædreland og om de værdier, der er skabt igennem mange slægtsled. Værdier, som vi ikke vil miste.

Læs mere

1940 – Kong Christians Nytårsbudskab

Nytårsaften kl. 19.15 kunne man i radioen høre den danske kong Christian d. 10’s nytårsbudskab, med følgende ordlyd:

Det år, som er udløbet, er et år, som aldrig vil glemmes. I denne stund går mine tanker til dem, som i det forløbne år har mistet deres kære samt satte deres liv til i fædrelandets tjeneste. Det være sig til lands som til vands. I dyb ærbødighed hædrer jeg deres minde, og den indsats, disse mænd har gjort, vil til fjerne tider minde om, at de ofrede deres liv som fædrelandets værdige sønner.

Tiderne er alvorlige og tunge og kun ved fælles hjælp, ved ubetinget samdrægtighed, vil det lykkes os at komme igennem trængslerne. For den kærlighed, der er strømmet dronningen og mig i møde i det forløbne år, og ikke mindst for al den hyldest, som blev mig til del hin septemberdag, takker jeg alle af hele mit hjerte. Den tillid, der vises mig, giver mig kraft og styrke til at virke videre til landets vel.

Mine tanker går også til Island, Færøerne og Grønland, med hvem vi nu er uden forbindelse, og jeg takker også dem for deres trofasthed imod mig i det forløbne år.

Fremtiden kender ingen af os, men har lov til at tro og håbe på lysere tider for os alle. Jeg er overbevist om, at alle forstår øjeblikkets alvor, og det gælder nu mere end nogensinde, at alle optræder fuldt ud korrekt under de forhold, hvorunder vi befinder os, og idet jeg ønsker alle et godt nytår, beder jeg gud velsigne Danmark, Island Færøerne og Grønland.

Enkelte ord er tilrettet nudansk, bl.a således aa er å.
Kilde: Kolding Socialdemokrat, forsiden 2. januar 1941

1940 – 600 til V.U.-nytårsfest i Finlandshjælpens tegn

Frisk og muntrende tale af V.U.s landsformand Jens Christensen – så stor tilslutning som aldrig før.

V.U.s nytårsfest lørdag aften på Industriforeningen i Kolding stod helt i Finlandshjælpens tegn. Aftenens taler, landsformanden, Gdr. Jens Christensen, Højbogaard ved Aalborg, slog fast som noget ganske naturligt, at dansk ungdom ud fra den nordiske indstilling tog stilling til fordel for det finske folk – og så ydede vort broderfolk al den hjælp, det var muligt.

Formanden for Koldingegnens V.U., Hans Koed Jensen, Viuf, og Gdr. Henry Buhl, Nr. Bjært, sluttede sig i varme ord til landsformandens udtalelser og det samme gjorde hele den store forsamling, der talte over 600 unge fra Kolding by og egn, ved at give en smuk pengegave til Kolding Folkeblads Finlandsindsamling …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1940.

1939 – Bekendtgørelse fra politiet om fyrværkeri

I medfør af politilov af 4. februar 1871 § 7 forbydes det herved i politikreds 34 fra 1. december d.A. til 7.januar 1940, begge dage inkl., at sælge fyrværkerisager, raketer, kanonslag, kinesiske pistoler, knaldkork og andre med sprængstof forsynede genstande, heri dog ikke indbefattet Stjernekastere.

Forbudet gælder, uanset, om der foreligger en forinden 1. December d.A. indgaaet Aftale om Leveringen.

Overtrædelse af Forbudet straffes med Bøder eller Fængsel.

Politimesteren i Kolding m.v., den 15. november 1939
Thalbitzer

Kilde: Bekendtgørelse fra Politiet, 15. november 1939