1942 – Hyggelig nytårsfest i Dansk Kvindesamfund

Over et halvt hundrede mennesker havde givet møde til Dansk Kvindesamfunds nytårsfest i Kvindernes Bygning. Som nytårsfest var den måske nok noget forsinket, idet den oprindelig var fastsat til den sidste torsdag i januar, men da der den dag var så mange andre fester, var den blevet udsat til i går – som fest betragtet var den derimod såre vellykket, selvom det viste sig, at der også i går var andre ting, der kaldte på medlemmerne. Det dårlige vejr og føre udelukkede nok en del fra at komme, ikke mindst var medlemmerne fra oplandet afskåret.

Efter sangen ‘Du danske mand’ bød formanden, fru Helen Clay Pedersen velkommen, idet hun udtalte ønsket om, at foreningen stadig måtte kunne arbejde videre og at man måtte få udbytte af arbejdet. Formanden mindede i få, men varme ord vor konge og vort land. Stående sang man ‘Kongernes konge’. Fru Clay Pedersen mindedes derefter to af Dansk Kvindesamfunds i årets løb afdøde medlemmer, nemlig snedkermester Gaardhøje og fru Thomsen, Brændkjærgade. Hun omtalte foreningens byggeplaner og efter en tak til forskellige side gik man så over til aftenens musikalske underholdning, der besørgedes af brødretrioen fra det dygtige Eddys Band. […]

Næste nummer på programmet var det veldækkede kaffebord med det sædvanlige fortræffelige bagværk. Ved kaffen bad en af Dansk Kvindesamfunds Sykursus’ lærerinder, frøken Schmidt, medlemmerne se efter, om de ikke havde noget brugt tøj, de kunne undvære – man ville da meget gerne anvende det til omsyning på foreningens sykursus. Lærerinde fru Køster havde derefter en oplæsningsafdeling. […] Efter endnu en afdeling af Eddys Band, læste lærerinde fru Køster endnu en novelle, og dermed var programmet udtømt. Klokken var da også blevet lige elleve. Man sang ‘Nordfra og sydfra’ og sluttede af med ‘Altid frejdig’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1942.

1942 – Restaurationernes nytårsaften i Kolding

Der blev rekordomsætning over hele linjen.

Som det allerede kunne ses ved kort rundspørge dagen ført nytårsaften, blev årsskiftet fejret som ingen sinde tidligere i Kolding. Overalt melder man om så stor omsætning, som man aldrig før har haft det. På Astoria fortæller overtjener Forsberg, at der hele aftenen igennem herskede den bedste stemning, og alt forløb pænt og nydeligt fra først til sidst. Ved midnatsslaget sprang bomben med flag og andet pynt, og der blev holdt en tale, hvorefter man sang ‘Der er et yndigt land’. Dondes Band og sangerinden Gitte Gleerup blev hyldet og fik den ene fremkaldelse efter den anden af det begejstrede publikum.

Også på Palmehaven-Trocadero havde alle tiders rekordomsætning, og det var værd at bemærke, at næsten alle var mødt festklædte for at festligholde årsskiftet. Stemningen var fin aftenen igennem, og ved midnatstid trådte direktør J. Hansen frem og holdt nytårstalen, hvorefter man sang ‘Kong Christian’.

Alhambra var ligeledes fyldt til sidste plads og humøret holdt sig pænt inden for rimelighedens grænser lige til lukketid. På Hotel Kolding tilbragte 300 mennesker nytårsaften, og der var orkester både i den store sal og i restaurationen. […] Hotel Royale melder ligeledes om en rekordaften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1941 – Hvad man må og ikke må nytårsaften

Restaurationerne skal lukke senest kl. 2 – alt fyrværkeri forbudt.

Kolding oplevede i fjor en meget stilfærdig nytårsaften, og politiet håber, at det også bliver tilfældet i år. Al afbrænding af fyrværkeri en naturligvis stadig forbudt – der er grund til at understrege, at selv om man fra de “gode gamle dage” har fyrværkeri liggende, må det ikke benyttes i alt fald ikke udendørs. Vejret opfordrer jo næppe til længere udendørs ophold, lige så lidt som det gjorde i fjor, og der er politipatruljer ude for at sørge for, at aftenen kan forløbe stilfærdig overalt.

M.h.t. restauranterne, så er der jo for denne ene aften dispenseret fra de normale lukketidsbestemmelser. Restaurationer med udvidet åbningstilladelse må have åbent til kl. 2, men kun lukke gæster ind tin kl. 12, og ikke servere efter kl. 1. Heller ikke foreningsfester må naturligvis vare længere end til. kl. 2. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Danse-restauranterne melder fuldt hus nytårsaften

Hver eneste tomme plads vil blive besat i Montparnasse, Trocadero og Astoria.

Interessen for at fejre nytårsaften ude er åbenbart større i år end nogensinde tidligere, og byens tre danserestauranter kan allerede nu melde alt optaget. Direktør Christensen, Astoria, udtaler på vor henvendelse, at man aldrig nogensinde har været udsat for, at der blev udsolgt så tidligt. Allerede i aftes var hver eneste stol i salen forudbestilt, og der er nu kun ganske få pladser tilbage i restauranten. På Montparnasse er pladsbilletterne også revet bort, oplyser direktør Holmen Thomsen, og det samme er tilfældet for Trocadero og Palmehaven. Her er alle lokaler allerede beslaglagt ved forudbestilling, noget man aldrig tidligere har oplevet på så tidligt et tidspunkt. Og der er allerede nu bestilt flere supper end vi overhovedet serverede sidste nytårsaften, føjer direktør Juhl Hansen til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere

1941 – Ugen, der gik

Det gik gennem alle hjemlige nytårstaler, at mørket er tæt, men at håbet om og troen på en fremtid for vort land og vort folk er lyset, der skal vise os vej fremefter.

Næst efter kongens og statsministerens manende ord om at vise korrekthed og ubetinget samdrægtighed lagde man mærke til indenrigsminister Knud Kristensens djærve radiotale med hans stærke understregning af samarbejdets betydning for danskheden. Indenrigsministeren gik endog så vidt, at han sagde, at dette samarbejde måtte holde også fremefter, når den situation, der havde kaldt på samarbejdet, ikke var mere. Ellers vilde samarbejdet ikke være meget værd, mente man.

Disse betragtninger har vakt opmærksomhed i vide kredse, og de kommenteres livligt.

Hvorledes fremtiden vil forme sig, ved ingen, og det er for tidligt at tale om, hvorledes vi skal indrette os, når den nuværende situation er forbi. Men samarbejdet har opgaver nok over for øjeblikkets krav. Vi vil også mene, at det netop er overfor de vanskeligheder, som situationen byder, at samlingen i folket skal bestå sin prøve. Kan den det, vil samarbejdet også sætte spor frem efter.

Nogle, der endda særlig slår på deres danskhed, men hidtil har gjort sig bemærket ved at bryde de love, der er sat for at opfylde kongens og regeringens bud om at vise ro og værdighed, har selv sat sig udenfor det folkelige samarbejde. Og de søger nu at øve ond gerning overfor folk og land for i situationen at skabe en fordel for dem selv på helhedens bekostning. Men sådan gerning dømmer sig selv.

Dette lille mindretal, der står udenfor det folkelige samarbejde, vil benytte sig af alle midler til at bryde samarbejdet, og de har i løbesedler bebudet visse personers afgang og krævet en ny regering.

Men der dannes ingen dansk regering uden om rigsdagen. Sådan har det været dansk skik gennem 40 år, og denne statsskik brydes ikke af et mindretal, stort eller lille.

Folkets selvbestemmelsesret, retten til frit at vælge sine repræsentanter i rigsdag, regering og kommuner er en del af det danske folks væsen, og det giver vi ikke slip på.

I fald man lod det komme til brist her, ville samarbejdet intet være værd.

Men dette samarbejde stiller også krav til hver enkelt af os. Betinget samdrægtighed, korrekthed, ro og værdighed er de grundpiller, hvorpå det danske folk må bære sin skæbne, trofast i tanke og sind mod, hvad der er dansk.

Det samfund, det danske folk havde bygget op under demokrati og folkestyre, var det bedste i verden. Dette er også fornylig erkendt gennem bladrøster ude fra, men andre føjer så til, at neutrale lande kan ikke vente fortsat at få lov til at bevare en høj levestandard i fremtiden eller under nyordningen i Europa.

Sådanne presserøster er uheldige, og de stå ikke i samklang med de officielt givne løfter om ikke at antaste vor frihed og selvstændighed. Men på disse løfter og i ubetinget samdrægtighed bygger det danske folk sin fremtid.

Afskrift af Kolding Socialdemokrats avisleder 6. januar 1941

Kilde: Ugen, der gik, Kolding Socialdemokrat, side 3, 6. januar 1941

1941 – Statsminister Staunings nytårstale

Nytårsaften holdt den danske statsminister Stauning en tale til det danske folk, talen kunne ligesom Kong Chr. X’s nyhedstale høres igennem radioen, og havde følgende ordlyd:

Et nyt år begynder, og vi forlader det gamle år uden sorg. Vi har levet et år, som formede sig meget usædvanlig, et år, der bragte os alle overraskelser og skuffelser, men dog et år, der har virket ved sin alvorsfulde lære, som har fået os til at indse, hvor meget godt og smukt vort land rummer, et år, der med voldsom kraft har talt til os om vort fædreland og om de værdier, der er skabt igennem mange slægtsled. Værdier, som vi ikke vil miste.

Læs mere

1940 – Kong Christians Nytårsbudskab

Nytårsaften kl. 19.15 kunne man i radioen høre den danske kong Christian d. 10’s nytårsbudskab, med følgende ordlyd:

Det år, som er udløbet, er et år, som aldrig vil glemmes. I denne stund går mine tanker til dem, som i det forløbne år har mistet deres kære samt satte deres liv til i fædrelandets tjeneste. Det være sig til lands som til vands. I dyb ærbødighed hædrer jeg deres minde, og den indsats, disse mænd har gjort, vil til fjerne tider minde om, at de ofrede deres liv som fædrelandets værdige sønner.

Tiderne er alvorlige og tunge og kun ved fælles hjælp, ved ubetinget samdrægtighed, vil det lykkes os at komme igennem trængslerne. For den kærlighed, der er strømmet dronningen og mig i møde i det forløbne år, og ikke mindst for al den hyldest, som blev mig til del hin septemberdag, takker jeg alle af hele mit hjerte. Den tillid, der vises mig, giver mig kraft og styrke til at virke videre til landets vel.

Mine tanker går også til Island, Færøerne og Grønland, med hvem vi nu er uden forbindelse, og jeg takker også dem for deres trofasthed imod mig i det forløbne år.

Fremtiden kender ingen af os, men har lov til at tro og håbe på lysere tider for os alle. Jeg er overbevist om, at alle forstår øjeblikkets alvor, og det gælder nu mere end nogensinde, at alle optræder fuldt ud korrekt under de forhold, hvorunder vi befinder os, og idet jeg ønsker alle et godt nytår, beder jeg gud velsigne Danmark, Island Færøerne og Grønland.

Enkelte ord er tilrettet nudansk, bl.a således aa er å.
Kilde: Kolding Socialdemokrat, forsiden 2. januar 1941