1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.