Tag: oberstløjtnant

1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Foreningen Norden i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

Jacob Krause Leave a comment

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1942 – En afdeling i Kolding af Foreningen Norden

Jacob Krause Leave a comment

Et stiftende møde fredag den 27. marts

I 13 af de danske provinsbyer er der nu afdelinger af Foreningen Norden, og nu er det slået fast, at Kolding skal være den fjortende, hvilket heller ikke skulle synes for tidligt, eftersom Kolding jo dog er den syvende største af de danske provinsbyer. Et lille tilfældigt udvalg med overbibliotekar Ebstrup i spidsen har taget sig af forberedelserne til foreningens dannelse, og man er nu så vidt, at der er fastsat stiftende møde til fredagen den 27. marts, ved hvilken lejlighed foreningens Nordens kendte og populære generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhi, og den kendte unge historiker, lektor ved Københavns Universitet Frantz Wendt vil tale. Den sidstnævnte taler om nordiske problemer, og førstnævnte viser lysbilleder fra Hindsgavl, den danske Forening Nordens højborg. Man venter sig naturligvis også, at der fremtidig vil blive en nærmere tilknytning mellem den nye Koldingafdeling og Hindsgavl:

Ingen sinde har vel danske bedre nu forstået værdien af sammenholdet mellem de nordiske folk. Det er en lykke at se, at denne forståelse også under de svære tider råder lige så stærkt i vore nordiske nabolande. Den dag, da disse føleler i højere grad end nu kan give sig praktiske udslag, skal vi i dag være med til at forberede ved at slutte op om den gamle danske Forening Norden. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Jacob Krause Leave a comment

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.