1944 – Kupforsøg i Tyskland slået ned

Efter attentat i går mod Hitler og hærledelsen. Føreren fik kun lettere sår.

Det tyske efterretningsbureau offentliggjorde i går følgende meddelelse:

Mod Føreren blev der i dag forøvet et sprængstofattentat. Bland hans omgivelser blev herved hårdt sårede: generalløjtnant Schmundt, oberst Brandt, oberstløjtnant Borgmann, medarbejder Berger. Lettere sårede blev generaloberst Jodl, generalerne Korten, Buhle. Bodenschatz, Heusinger, Scherif og admiralerne Voss samt von Puttkamer.

Føreren selv er, bortset fra lettere brandsår og hudafskrabninger, ikke blevet såret. Han har derefter ufortøvet genoptaget sit arbejde og – som forudbestemt – modtage Il Duce til en længere samtale. Kort tid efter attentatet ankom rigsmarskallen hos Føreren.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. juli 1944

1944 – Invasionen menes at blive udstykket

Tysklands hærledelse forberedt på angreb på flere punkter og til forskellige tidspunkter
Selv om man på tysk side mere og mere er gået over til at mene, at storinvasionen ikke er alt for nær forestående, fortsættes dog af let forståelige grunde dag efter dag diskussionerne om dette emne. Tyske militæreksperter danner sig helt bestemte forestillinger om den kommende invasions taktik og om dens metoder. En af de mest kendte tyske militærskribenter, oberstløjtnant v. Olsberg, understreger i en ny afhandling om invasionen, at den afgørende krigsskueplads i forbindelse med det angelsaksiske angreb på kontinentet efter tysk bedømmelse under alle omstændigheder vil komme til at ligge ved Atlanterhavsvolden.

Man har helt bestemte grunde for denne prognose, siger v. Olberg. De vigtigste af disse grunde står i sammenhæng med de angelsaksiske arméers vældige forsyningstransporter. Hverken fra Afrika eller fra Lilleasien vil efter v. Olbergs mening en afgørende angelsaksisk storoperation kunne foretages, da man derfra ikke vil kunne sikre de nødvendige forsyninger. Kun de britiske øer vil kunne tjene som forsyningsbasis for invasionsarméer til et angreb mod kontinentet. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 4. juni 1944.

1944 – Hvis Aalborg skal evakueres

85.000 skal forlade byen, og de der skal evakueres længst bort, kommer til at marchere 100 kilometer.
I Aalborg har myndighederne i nogen tid arbejdet med evakueringsplaner, der skal træde i kraft i påkommende tilfælde, og man er nu så langt fremme med dette arbejde, at evakueringen kan sættes i gang, hvis forholdene skulle gøre det nødvendigt. En fuldstændig evakuering af Storaalborg vil betyde, at ca. 85.000 personer må forlade området, medens kun 10-15.000 bliver tilbage for at holde de livsvigtige funktioner i gang.
Premierløjtnant Svend Aage Traulsen, der er chef for evakuerings-sektionen i Aalborgs luftbeskyttelsesområde, fortæller, at evakueringsstrømmen så vidt muligt vil blive ledet sydpå, at de, der skal evakueres længst bort, kommer til at marchere 20 kilometer daglig i fem dage, hvilket er en hård tur for utrænede. Man har i øvrigt måtte udarbejde evakueringsplaner med henblik på, at broerne kan blive afbrudt. Ved et eventuelt commando-raid mod Jyllands nordvestkyst, sådan som oberstløjtnant Gerstafft har omtalt det i sine foredrag, kan Limfjorden meget let blive kamplinje, hvorved Aalborg og Nr. Sundby udsættes for stærk direkte beskydning. Bliver broerne afbrudt under sådanne operationer, vil befolkningen i Aalborg og Nr. Sundby blive evakueret nord- og østpå, medens befolkningen i byerne syd for fjorden evakueres i sydlig retning.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 24. maj 1944

1944 – 3½ million mand invasion-tropper parat i England

Roosevelt erklærer: Invasionen er umiddelbart forestående

I Sydengland står 3½ million englændere og amerikanere parat til at foretage invasion i Europa, skriver den tyske militærkommentator, oberstløjtnant von Olberg. Af denne kendsgerning drager han den slutning, at invasionens hovedstød vil blive sat ind fra denne basis. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1944.

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.