1942 – Fader og datter bombedræbt i nat – flere mennesker såret

Tre engelske bombemaskiner skudt ned over Danmark. Luftalarm i mange byer.

Natten mellem den 23. og 24. september har engelske bombemaskiner påny overfløjet dansk territorium og på forskellige steder nedkastet spræng- og brandbomber. I Sydjylland opstod brand- og andre skader på de til nogle landejendomme hørende beboelseshuse og staldbygninger. I landbyen Rørkær ved Tønder blev 2 civile personer dræbt, nemlig vognmand Carl Hoeg og hans 19-årige datter Mathilde Henriette Hoeg. Flere andre personer blev lettere såret.

Tre af de angribende maskiner blev nedskudt af det tyske antiluftskyts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. september 1942.

1942 – Henved 2.000 spræng- og brandbomber over Sønderjylland i sidste uge

Ca. 250 ejendomme blev beskadiget, og over 50 dyr dræbtes

Det er ikke så underligt, at der tales om mirakler, forsyn og skæbne i forbindelse med den uhyggelige begivenhed natten til den 19. august 1942, da det bogstaveligt regnede med spræng- og brandbomber over store dele af Sønderjylland, uden at et eneste menneskeliv gik tabt.

Politiet har nu afsluttet de omfattende undersøgelser, og det viser sig, at der alene i Sønderborg Politikreds er nedkastet ca. 1.000 spræng- og brandbomber, der har spredt død over mange dyr og ødelæggelse af store værdier. Værst gik det ud over Holm Kommune, hvor Holm og Dyvig fik størstedelen af de mange tons sprængstoffer. Der er derudover faldet enkelte bombeserier i Ketting, Stevningnor og Hørup. På Sundeved er der ikke faldet sprængbomber, men ikke så få brandbomber, særlig i Sottrup og Broager Kommune. I alt blev en halv snes kreaturer og heste dræbt foruden nogle svin og en del fjerkræ. Politiet oplyser endvidere, at over et halvt hundrede ejendomme er stærkt beskadigede. Den samlede skade er endnu ikke opgjort, men det bliver utvivlsomt et millionbeløb.

68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber over Graasten Politikreds

En opgørelse foretaget af politiet i Graasten viser, at der er faldet 68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber i denne politikreds. Der er herved forvoldt større eller mindre beskadigelse af 52 bygninger, deriblandt antændt fem brande, og der er dræbt en hest og seks svin, to kreaturer og to kalve, i alt 21 dyr. I Graasten Kommune er der faldet fire sprængbomber, hvorved der er forvoldt skade på en skov, I Felsted Kommune en sprængbombe og ca. 150 brandbomber, der forvoldte to bygningsskader. I Kværs Kommune faldt tre sprængbomber og 55-60 brandbomber, og ikke færre end godt 20 ejendomme led større eller mindre beskadigelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. august 1942.

1942 – Bombenedslagene i Sønderjylland

Tre ejendomme ved Uge raseret af engelske bomber. 30-35 kreaturer dræbt på markerne i Aabenraa Amt.

De fortsatte undersøgelser vedrørende de engelske bomber over Sønderjylland natten til onsdag har vist, at bomberne er faldet over et bredt område på en strækning fra det østlige Als til Skærbæk-Tønder i vest, men den forvoldte skade er udelukkende sket på civil ejendom. I nærheden af Bolderslev, hvor der på en mark dræbtes to følhopper og et føl, tilhørende bygmester Asmus Mikkelsen, blev nogle huse i nærheden en del ramponerede; tagstenene faldt ned, ruderne knustes, og i stuerne faldt pudset ned fra lofterne. Kort før vejen fra Bolderslev svinger op til Urnehoved, var der faldet en række ueksploderede bomber. Her etablerede politiet omgående afspærringer med C.B.-mandskab.

Ved Lundebjerg faldt syv bomber på stribe over åben mark. De gjorde ikke anden fortræd end knuste nogle ruder i Lundebjerg Kro og en anden ejendom samt forårsagede delvis ødelæggelse af taget på kroen.

På Uge Mark faldt der en serie sprængbomber, der bevirkede stor skade på tre ejendomme, tilhørende Hans Thomsen, Jens Jensen og Laurits Svenningsen. Hos Jensen styrtede skorstenen sammen, og muren revnede, og hos Svenningsen dræbtes et får og to kvier på marken. I alt er der på markerne dræbt henved 30 kreaturer og tre heste.

I nærheden af Hotel Eliselund faldt der engelske bomber, deraf én i dammen ved Laksmølle og én ved Højtoft, hvor verandaen gav efter for lufttrykket. I Felsted falder der seks bomber ved landevejen lige vest for byen om omdannede asfaltvejen til en skæv, knudret vej. Landevejen fra Søgaard til Kværs var et sted helt overdænget af jord fra flere nedslag, der bevirkede skade på en nærliggende ejendom. Desuden var der hist og her faldet brandbomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. august 1942.

1942 – Utilfredshed med erstatningerne for bombeskaderne i Tønder

Selvrisikoen er for stor.

Vurderingen af bombeskaderne i Tønder er endnu ikke nær tilendebragt. Mange hjem har lidt skade på deres indbo enten under den ene eller anden form. Glasstumper fra knuste ruder har ødelagt møblerne, skåret betrækkene i stykker på polstermøbler og ødelagt sengetøj, og der er sket mange andre skader. Efterhånden som vurderingen skrider frem, viser det sig, at de erstatninger, der til sin tid kan fås udbetalt ikke nær dækker tabene. I loven om krigsforsikring af privat indbo hedder det i paragraf 5 blandt andet:

Af sin samlede skade bærer den enkelte skadelidende selv indtil 3 pct. af værdien for skaden af samtlige ham tilhørende af forsikringen omfattende genstande. For skader under 50 kr. ydes ingen forsikring. Denne bestemmelse betyder et hul i loven, skriver ‘Hejmdal’. Det har mange borgere i Tønder erfaret. Flere af de skadelidte har forhøjet deres brandforsikringssum for indbo på grund af de stigende priser på alle ting. Denne forhøjelse betyder i dag et tab for de skadelidte. Bladet nævner nogle tilfælde. En af de skadelidte havde forhøjet sin forsikringssum fra 15.000 til 25.000 kr. Der skete en del skader på indboet, og skadens størrelse vurderedes til 850 kr. Af disse 850 kr. skal den skadelidte selv i henhold til den nævnte lovbestemmelse bære indtil 3 pct. af værdien før skaden af samtlige af forsikringen omfattende genstande. Det kan jo kun forstås således, at vedkommende selv skal bære 3 pct. af 25.000 kr. eller 750 kr., altså med andre ord, han får udbetalt 100 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1942 – Fem dræbte af bomber i Sønderjylland

Angreb på Tønder og på et godstog lørdag eftermiddag. To engelske maskiner skudt ned – en ved Rejsby og en i Aarhusbugten.

Ritzaus Bureau erfarer:

Lørdag eftermiddag har flere engelske bombeflyvere overfløjet Sydjylland. De nedkastede brand- og sprængbomber over Tønder, hvorved følgende personer dræbtes: dyrlæge Carl Chr. Jensen og dennes 15-årige datter Inge Jensen samt fru Edith Margrethe Larsen og dennes 4-årige datter Birgit Larsen. Samtidig blev flere personer mere eller mindre sårede. Endvidere blev en del beboelses- og forretningsejendomme beskadigede.

Lokomotivet for et godstog, der kørte på strækningen fra Tønder mod Ribe, blev i nærheden af Døstrup ramt af en bombe, hvorved lokomotivføreren Niels Henry Andersen, dræbtes og fyrbøderen såredes hårdt. Der skete ingen anden materiel skade end på lokomotivet.

En af de engelske bombemaskiner blev skudt ned af det tyske luftværn. Den styrtede ned i nærheden af Rejsby. Af dens besætning var to mand døde. Natten til søndag var der atter overflyvninger af engelske flyvere over Jylland. En af dem blev skudt ned i nærheden af Aarhus og styrtede brændende i havet. Der skete ingen bombeskader i nattens løb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Den tyske værnemagts beretning for søndag

Resultatrige tyske angreb på Østfronten og luftalarm på Grimsby Havn.

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Resultatrige luftangreb rettedes mod krigshavnen og havneanlæg ved Kaukasuskusten. I det mellemste og nordlige afsnit af Østfronten bragte vore egne angrebsforetagender yderligere resultater. Stærke bombe- og styrtbombeafdelinger angreb ved dag og nat militære anlæg på Malta. På statsværftet, i forsyningsanlæg, benzin- og torpedolagre og ammunitionsdepoter fremkaldte talrige bombefuldtræffere de sværeste ødelæggelser. En del flyvemaskiner blev ødelagt på jorden eller beskadiget. Bombeeskadriller angreb sidste nat den krigsvigtige britiske havn Grimsby. I stormøller og dokanlæg opstod der store brande og eksplosioner. I tiden fra den 20. marts til den 10. april mistede det britiske luftvåben 273 flyvemaskiner, deraf 97 over Middelhavet og Nordafrika. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. april 1942.