1940 – Fosterfordrivelsessagen fra Grindsted

Den 29. juli 1940 begyndte nævningetinget i Kolding på behandling af en stor fosterfordrivelsessag fra Grindsted.

Sagen omfatter en snes kvinder, hovedpersonerne er dog ægteparret Ane Marie og Holger Wesche fra Grindsted. Sagen blev opklaret på grund af et trusselsbrev, fordi en kone fra Grindsted egnen ønskede at blive skilt fra sin mand, der for et par år forinden var havnet i Vridsløselille fængslet, på grund af en blodskamsaffære. Manden ville ikke gå med til skilsmissen, i stedet lykkes det ham, igennem en anden fange, at få smuglet et brev ud til konen, hvori han krævede at hun undlod at kræve skilsmisse, og indgav en bebådningsansøgning, “for ellers vidste hun jo nok … “.

Brevet havnede i politiets hænder, der straks begyndte at forhøre hvad den sag drejede sig om, hvorefter lavinen begyndte at rulle.

Læs mere

1940 – Ville i år være fyldt 100år

Den 99 årige gamle veteran, der havde med i 1864-krigen, Niels Villumsen, fra Andbæk ved Lem, er afgået ved døden, den nyhed bringer aviserne idag. Den gamle veteran ville være fyldt 100 år den 1. juni i år (1940).

Han gjorde i sin tid tjeneste ved 9. regiments 3. kompagni og blev under en træfning ved Oversø tager til fange, derfor måtte han tilbringe et halvt års tid i den preussiske fangelejr Magdeburg.

Det er lidt over et år siden at Koldingegnens sidste veteran fra 1864 Christopher Geerthsen, den 2. januar 1939, blev begravet på Ødis Kirkegård.

Kilde: 99-aarig Veteran død, Kolding Socialdemokrat, 10. feb 1940

1940 – Møde i erhvervsøkonomiske råd

Situationen for brændsel, benzin og kaffe skal diskuteres af erhvervs-økonomiske råd på et møde den 7. februar 1940. Der er særligt en indstilling fra Brændselsnævnet om besparelser på brændsel.

De københavnske restauratører drøfter den ordning at holde lukket en aften om ugen, istedet for at lukke klokken 23, således som det har været overvejet i Brændselsnævnet.

Den hårde vinter har haft mange konsekvenser for danskerne. Som en konsekvens af tiderne har Ødis sognekommune valgt at lukke skolerne frem til fredag, på grund af brændselsmangel.

Hos både Kolding Sydbaner og Troldhedebanen er der atter regelmæssigt drift efter fygning, der dog os gjorde man hurtigt måtte skifte fra motortogene til damptog.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 5. februar 1940

1939 – Øvelserne på Koldingegnen i dag

Der holdes i dag på Koldingegnen, omkring Elbodalen og ved Ødis, gruppeøvelse under ledelse af chefen for 7. Regiment, Oberst H. C. Hansen.

Hvide styrker er under fremrykning fra vest med en hovedkolonne over Vester Nebel-Viuf mod Kongsted. Hvid vil i løbet af dagen nå Elbodalen. Røde styrker er under fremrykning med en hovedkolonne fra øst over Fredericia, Kongsted, Haastrup, Viuf, for at slå Hvid.

I morges har Rødt og Hvidt rytteri været i kamp om Viuf (på hovedvejen Vejle-Kolding). Rød er overlegen i luften. Hvid har fremskudt en sikringsbataillon (12. Bataillon) under kommando af Oberstløjtnant Kaalund-Jørgensen, og Rød en sikringsbataillon (10. Bataillon og 7. Regiments Kanonkompagni) under kommando af Oberstløjtnant, Greve Trampe…

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1939.

1939 – Flyveblade nedkastet i tusindvis

En eller flere galt orienterede flyver har i nat, over næsten hele Sønderjylland og Syddanmark nedkastet flyveblade, forfattet på tysk. Der er ingen tvivl om det er de samme sedler, som engelske flyvere de sidste dage i milliontal har spredt over Vesttyskland. Der er ikke fundet nogen blade i Kolding, men her på egnen meldes om fundne blade i Vonsild, Ødis, Fovslet, Ødis-Bramdrup, Hjarup, Gamst, Andst, Vejen egnen, Brørup og Føvling.

Teksten fra flyvebladet gengives her:

Advarsel!

England til det tyske folk.

Naziregeringen har trods de førende stormagters anstrengelser styrtet verden ind i en krig.

Denne krig er en forbrydelse. Det tyske folk må skelne ganske klart mellem det påskud, som dets regerings for at få en anledning til krigen, og de grundsætninger, som tvinger England og Frankrig til at forsvare Polen.

Fra Begyndelsen har den engelske regering erklæret, at der intet var det polske spørgsmål, der kunde retfærdiggøre en europæisk krig med alle dens tragiske følger.

5 måneder efter Münchener-Forliget blev Czekoslovakiets selvstændighed brutalt trådt under fødder. Hvis Polen ikke også skal rammes af den samme skæbne, da måtte vi fastholde, at fredelige forhandlingsmetoder ikke måtte gøres umulige gennem voldstrussel. Og at den aftale, der blev truffet, måtte yde Polen livsret og også ærlig holdes. Et diktat kunde vi hverken tillade eller modtage.

Når Hr. Hitler troede, at den engelske regering af angst for krigen vilde lade Polen i stikken, så har han taget alvorligt fejl. For det første bryder England ikke sit én gang givne ord. Desuden er det på tide, at den brutale vold, som naziregeringen vil påtvinge verden, bydes et alvorligt: Holdt! Med denne krig stiller rigskansleren sig mod den engelske regerings ubøjelige vilje, en vilje, bag hvilken står ikke blot det engelske verdensriges samlede hjælpekilder og midler, men også et forbund med andre stormagter. Det drejer sig om regning af menneskefriheden og fri folks ret til at leve frit.

Indtil det sidste øjeblik har paven, de forenede staters præsident og den belgiske konge i Belgiens, Hollands, Luxembourgs, Danmarks, Sveriges, Norges og Finlands navn forgæves henvendt sig til jeres naziregering med indtrængende anmodninger om at vælge forhandlingsvejen i stedet for krigens vej.

Det bryder nu ind over jer en katastrofe, hvorunder riget står isoleret i de civiliserede folks selvskab uden nogen som helst understøttelse, bortset fra det kommunistiske Rusland.

Denne krig kan i ikke vinde.

Mod jer står meget større midler og hjælpekilder end jeres egne.

I årevis er sandheden holdt skjult for jer gennem den skarpeste censur og gennem et utroligt system af stikkere og angivere. I må ikke engang tale om de i jeres navn skete grusomheder.

Mod jer står fri folks forenede kraft, folk, som med åbne øjne til det sidste kæmper for friheden.

Os er krigen lige så meget imod som jer, men glem ikke, at England en gang tvunget til krig, uvægerligt også vil føre den til ende. Englands nerver er sejge, dets hjælp uudtømmelig. Vi giver ikke efter.

Giv videre!

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939