1944 – Bedre kaffeerstatning og samme ølration

Uforandrede korntildelinger, men kaffesurrogatindustrien får rug i stedet for byg.
Statens Kornkontor har på et møde i går foretaget en fordeling af korn til industrien.
Efter hvad ‘Nationaltidende’ erfarer, er bryggerindustrien for det kommende høstår, der træder i kraft den 1. september, blevet tildelt den samme ration byg som for indeværende høstår, og det bliver muligt for industrien at opretholde den nuværende ølration.
Kaffesurrogatindustrien får tildelt 12.000 tons ryg, mens denne industri under krigen har måttet nøjes med byg til fremstilling af kaffeerstatninger. Før krigen anvendtes der udelukkende rug til fremstilling af kaffeerstatninger og kaffesurrogater, men befolkningens forsyning med rug nødvendiggjorde, at industrien måtte ty til anvendelse af byg til “kaffe”. Den nu trufne ordning bevirker, at kaffesurrogatindustrien bliver i stand til at fremstille bedre erstatninger for kaffe, end det hidtil har været tilfældet under krigen.

Kilde: Uddrag, Landbrugernes Dagblad, 24. august 1944.

1943 – Mere øl og sodavand i oktober kvartal

Produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale, men flaskemanglen er stor

Oktober kvartal giver ikke blot bedre brød, men også mere øl og sodavand. Bryggerierne har fået tildelt 5.000 tons byg ekstra, så ølproduktionen kan forøges lidt, og der er i disse dage givet meddelelse om, at bryggerierne også får en ekstra sukkertildeling, så produktionen af sødvande også kan forhøjes noget.

På vor forespørgsel oplyser direktør Færch, Slotsmøllens Fabrikker, at de nye tildelinger betyder en forøgelse af produktionen på en halv snes procent for både øl og sodavands vedkommende, således at produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale. Det har knebet stærkt med at tilfredsstille efterspørgslen, så bryggerierne er selvsagt glade for de yderligere tildelinger. Direktør Færch udtaler imidlertid, at der er bevilliget ekstra byg til hvidtøl, men ikke sukker, så man må nøjes med at udvide produktionen af lyst hvidtøl, der ikke kræver så meget sukker. Man håber dog på, at der vil blive givet en ekstra sukkertildeling, når man ser, hvad årets sukkerhøst giver.

Der er ingen produkter udgået på grund af de hidtidige nedskæringer.- Der fremstilles stadig de samme sorter som tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 3. oktober 1943.

1943 – Spiritus-udskænkning efter kl. 17 forbudt

Forbuddet omfatter ikke øl og vin

Fra kompetent tysk militær side meddeltes i aftes:

I medfør af bekendtgørelsen fra den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark om etablering af undtagelsestilstand anordnes, at udskænkning af spirituosa i offentlige lokaler med virkning fra mandag den 20. september indtil videre er forbudt i tiden fra kl. 17 til kl. 10 morgen.

Gælder ikke øl og vin

Københavns Politi meddeler tirsdag: Det i går udstede forbud mod udskænkning af stærke drikke skal ifølge meddelelse fra den tyske værnemagt kun omfatte destillerede stærke drikke og drikkevarer, som er tilberedt hermed, såsom akvavit, cognac, whisky, rom og likører, derimod ikke øl og vin.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. september 1943.

1943 – Koldingenserne i varmen!

Det er småt med øl, is og sodavand. Måske ikke mere is om en måned

Mens termometret fra dag til dag kravler højere op, og strømmen til fjord og strand bliver større og større, stiger efterspøgslen efter øl, sodavand og is i tilsvarende grad, og forhandlerne af disse ædle produkter får næsten samme værdi mand og mand imellem som en cigarhandler under de nuværende forhold. For varerne er jo, som det er enhver bekendt, rationeret, og de handlende må gøre sig de hæderligste anstrengelser for at få tingene til at række længst muligt.

Vi havde i går en lille varmesamtale med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre, hvordan man på Slotsmøllen og Dana-Is klare sagerne:

Vore forhandlere af øl får stadigvæk de 70-72 pct. af den normale tildeling af pilsner- og lagerøl, 70-80 pct. af hvidtøllet og 60 pct. af sodavandet, altså en rationering, der såmænd slet ikke er allerværst endda, men alligevel kan forhandlerne langt fra få det til at slå til. Men vi kan ikke, hvor gerne vi end ville, hjælpe med ekstratildelinger. Det er der ikke byg til for ølles vedkommende og ikke sukker til for sodavandets vedkommende.

Hvordan med urationerede mineralvande?

Ja, dem har folk sandelig lært at drikke. Det er jo også en dejlig drik, der slukker tørsten udmærket, og vi kan mærke, at salget er blevet flere gange fordoblet.

Kunne behovet for sodavand ikke dækkes, hvis der kom lidt mindre sukker i produktet?

Muligvis, men det ville kun betyde en forringelse af kvaliteterne. Og jeg ser sådan på det, at det er blevet bedre at sælge lidt mindre og bevare det gode renommé, end sælge mere af en dårligere kvalitet. Det vil i så fald komme til at svide til virksomheden selv, når disse unormale ting er ovre. OG det mener jeg med hensyn til øl. Stadigvæk førkrigskvalitet. […]

Hvordan med ispindene. De er vel også kraftigt rationerede?

Også her har vi måtte begrænse salget betydeligt. Vore forhandlere får dagligt en bestemt portion is, som de så må holde hus med. Men det, vi kan fremstille fra dag til dag, dækker jo ikke så nær behovet. Det er der slet ikke sukker til.

Og fløden?

Indtil nu har vi fået den fløde, vi skal bruge, men også denne tildeling har i øvrigt været stærkt truet i den sidste tid, og jeg tror, Koldingenserne må belave sig på, at produktionen af ispinde må indstilles i løbet af en månedstid takket være forbud mod anvendelse af fløde til sådan produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1943.

1943 – Øl er ved at blive en velhaver-drik

Hvis øllet sættes op til 53 øre, vil de mindre bemidlede ikke få råd til at drikke det. Der er byg nok til at forøge ølproduktionen

Det er mange år siden, snapsen ophørte med at være den fattige mands drik, nu er øllet også ved at blive en velhaver-drik. Det kan knibe hårdt for almindelige mennesker at give 50 øre for en bajer i håndkøb og op imod en krone på en restaurant, men hvis den nu, som det forlyder, skal sættes yderligere 3 øre i vejret – og det bliver mindst 5 øre på restauranterne – skærer man simpelthen den mindre bemidlede klasse væk som ølkunde.

Byg nok til at sætte produktionen op

Oprindelig brugte bryggeriindustrien ca. 50.000 tons byg om året til at fremstille det gode danske øl. Da man mente at skulle skære ned på ølproduktionen som på alt andet, tillod man kun bryggerierne at anvende 35.000 tons i stedet for de sædvanlige 50.000 tons, og fra den dag er det, at befolkningen får udleveret 70 procent af det øl-kvantum, der tidligere var til disposition. Og samtidig med, at den fremmede spiritus og vin mere og mere udgår af markedet, bliver presset på at købe øl stærkere og stærkere. Der er i øvrigt rigeligt byg i landet til at ølproduktionen kunne sættes op igen på dens tidligere højde. Bryggerierne har også fået lov til at indløbe en del byg i fri handel, men samtidig har de fået at vide, at de ikke må bruge det foreløbig. Hvis man tillod bryggeriindustrien at købe det nødvendige byg i åbent marked og sætte produktionen i hvert fald noget i vejret, ville der derved indkomme et ikke ubetydeligt merbeløb i skat, og så blev man ikke nødt til at sætte øllet de 2-3 øre i vejret, som påtænkes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. maj 1943.

1942 – Galt med nytårsøllet

Men bryggerierne har ikke nedsat tildelingen

I de sidste dage har det været vanskeligt at købe øl hos købmændene, så mange har haft svært ved at få øl til nytårsbordet.

Er tildelingerne skåret ned? spørger vi direktør Færch, Slotsmøllen.

“Nej, vi leverer som de andre bryggerier 70 pct. af normalforbruget, beregnet måned for måned. Men efterspørgslen efter øl er jo steget, da den øvrige spiritus næsten er forsvunden, og dette mærkes naturligvis særligt ved højtiderne. Er det særligt småt med øl i øjeblikket, må det være, fordi der er solgt for meget til jul.”

Og hvidtøllet?

“Ja, dér leverer vi noget mere end 70 pct., idet vi har fået en særlig tildeling, der kun må bruges til denne ølsort.”

Sodavand?

“Her leverer vi endnu 100 pct. af det tidligere forbrug; men den stigende efterspørgsel gør sig også gældende på dette område, så det alligevel virker som knaphed. Hvad vi kan levere i fremtiden, afhænger af vor sukkertildeling. Jeg er bange for, at den skæres mere ned end de 25 pct.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1942.

1942 – Slotsmøllen fik 68 pct. af normalt bygforbrug

Det kniber med kapsler. Udbyttet 7 procent.

A/S Slotsmøllens Fabrikker holdt lørdag eftermiddag generalforsamling i Industriforeningen. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen. Til dirigent valgtes bankdir. Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde følgende beretning:

“Det forløbne driftsår har været præget af de vanskeligheder, hvorunder bryggerierne for øjeblikket arbejder. Jeg tænker her bl.a. på, at vi kun fik tildelt ca. 74 pct. af den byg, vi normalt bruger, og at vi af denne tildeling endog igen har måttet aflevere en tolvtedel, således at vor virkelige tildeling kun androg ca. 68 pct. af vort normalforbrug. Der har også været vanskeligheder med fremskaffelsen af andre råvarer, men det er gået nogenlunde på grund af de ret store beholdninger, vi lå inde med. For øjeblikket er det særligt crown-cork, der er galt med. Tilførslerne af materiale til fremstilling af disse er meget små, så det er blevet nødvendigt at bruge genoprettede crown-cork, der bliver steriliseret og forsynet med nye korkskiver af aluminiumsindlæg.

Som fælge af, at vi ikke har kunnet disponere frit med hensyn til vore bygindkøb, har vi måttet rationere vore gamle kunder og sige nej til de nye, der meldte sig. Da det er meget småt med udenlandsk vin og spiritus, og beskæftigelsen i det forløbne år har været relativ god, har vi – trods den regnfulde sommer – haft let ved at afsætte alt det øl, vi på nogen måde har kunnet fremstille af vor byg-tildeling. Vort mineralvandsag viste atter en betydelig fremgang, som vi håber må fortsætte i det kommende år. […]

Vi har i driftsåret opnået et efter forholdende ret tilfredsstillende resultat, så vi atter i år er i stand til at udbetale 7 pct. i dividende. Ølskatten og omsætningsafgiften har i år andraget 320.578 kr. […]

Udenlandsk brændsel har vi ikke modtaget meget af, så vi har væsentligt måttet klare os med tørv og brundkul. Af hensyn til mørklægningen og for at spare på lys og brændsel har vi atter i vinter ændret arbejdstiden, så der kun holdes ½ times frokost i stedet for den normale middagspause.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Danske arbejdere svarer de tyske agenter med strejker

Strejken hos Carlsberg forleden har vakt en glædelig opmærksomhed i vide kredse; endelig er der ved at ske noget, endelig møder de tyske forsøg på at knægte friheden og retten i Danmark solidarisk modstand hos befolkningen. Strejken hos Carlsberg er i øvrigt ikke nogen enestående begivenhed, men det er formodentlig indtil videre den største samlede modstand mod de fra tysk side inspirerede forsøg på at terrorisere danske arbejdere gennem små grupper af nazister og tyske agenter.

2.500 mand gik to dage i strejke på Carlsberg bryggerierne. Omstændighederne ved denne konflikt, der kun må omtales ganske kort i aviserne, og som ikke fik anden forklaring, end at det drejede sig om “interne” forhold, er følgende: På Carlsberg har der gennem lang tid eksisteret en gruppe nazister, en snes i alt, som udfoldede en energisk agitations- og angivervirksomhed. De har snæver forbindelse med en på byggeriet ansat tysk statsborger, hvis egentlige mission er omgivet med mystik, men dog næppe er mere uigennemtrængelig end at man er klar over, at det er en eller anden form for spionage, der er hans hovedopgave. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 20. september 1942, nr. 6, 1. årgang.