1942 – Kampe vest og øst for El-Alamein stillingen

Englænderne angriber ad kystvejen mellem Puka og Marsa Matruk – Tyske afdelinger trængt gennem Quattara-sumpene mod øst.

Berlin, STB, lørdag formiddag:

De sidste efterretninger fra den ægyptiske front viser, at kampene nu har antaget den for ørkenkrigen karakteristiske form med voldsomme sammenstød om befæstede punkter, mens motoriserede afdelinger sideløbende hermed gennemfører operationer, hvis tyngdepunkt ofte ligger langt hinsides fjendens forreste linjer. Det meddeles således, at der stadig kæmpes forbitret i området mellem Puka og Marsa Matruk, hvor den ottende armé angriber af kystvejen.

Længere mod syd inde i selve ørkenen er de tyske styrker imidlertid skudt betydeligt længere frem mod øst. Visse afdelinger er oven i løbet kommet gennem Quattara sumpene og er derefter blevet indviklet i kamp med britiske tankafdelinger, hvis opgave det er at beskytte general Montgomerys forbindelseslinjer bagud. Man betoner i denne forbindelse i tyske militære kredse, at det ikke kan blive afgørende, om Rommel vælger at opgive 100 eller 200 km. af det øde terræn i ørkenen. Afgørende nu som før er de tab, de to parter lider under kampene, samt mulighederne for at føre forstærkninger frem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. november 1942

1942 – Englænderne har taget 9.000 fanger

Men tabet af tanks, skibe og flyvemaskiner langt lavere end opgivet, erklærer man i Rom

Rom (RB.)

I herværende kompetente kredse erklærer man angående det britiske communique om slaget i Ægypten, at kun antallet af 9.000 fanger kan betragtes som stemmende med kendsgerningerne. Det drejer sig faktisk, erklærer man, om hovedstyrken af motoriserede divisioner, idet sådanne enheder under kampe som dem, der for tiden foregår på den afrikanske front, i visse tilfælde er stærkt udsatte for at blive taget til fange. Man henviser i øvrigt til, at der blandt disse fanger er mange sårede, der ikke havde nogen mulighed for at undgå fangenskab.

Hvad i øvrigt angår de tal, englænderne har opgivet af tanks og flyvemaskiner, der skal være blevet gjort ukampdygtige af englænderne, og endvidere af skibe, der skal være blevet sænket, erklærer man i de nævnte kredse, at de af Aksen lidte tab er langt lavere, end fjenden påstår. Aksetropperne kæmper godt, tilføjer man, og der er ingen grund til at nære bekymringer i anledning af de bevægelser frem og tilbage, der er karakteristisk for ørkenkrigen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1942.

1942 – Slaget i Egypten udkæmpes med stor voldsomhed

Fremstødet ved El Alamein optakten til allieret generalangreb på det afrikanske og europæiske fastland?

Berlin, S.T.B. Torsdag formiddag:

Sjældent er et slag fulgt med så åndeløs spænding som den nuværende fase i ørkenkrigen, hvor hver eneste af de sparsomme efterretninger, der når frem, sluges med begærlighed. Det fastlås i rapporterne i tyske og italienske blade, at slaget i Egypten udkæmpes med en voldsomhed, der savner ethvert sidestykke i ørkenkrigens historie. Til forståelse af de brogede efterretninger, der fremkommer om slagets gang, må det understreges, at El Alamein-stillingen ikke er en sammenhængende skyttegravskæde, men en række støttepunkter, mellem hvilke mindre fjendtlige enheder godt kan sige sig igennem til bagterrænet, uden at et egentligt gennembrud dermed er lykkedes. Englænderne har udsøgt sig nordfløjen som det for dem gunstigste afsnit til fremstødet, og de sætter voldsomt ind i det snævre område ved selve kystvejen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.