1943 – Englænderne venter, at Rommel nu trækker sig helt tilbage til Tunis

Koncentreret forsvar af Rommels og von Arnims styrker i Mareth-linjen

London via Basel, STB. Torsdag formiddag

Medens man i går i militære kredse i London anså et endeligt opgør mellem Montgomerys og Rommels styrker for sandsynligt i området umiddelbart øst for Tripolis, udtaler man i dag den opfattelse, at der nu næppe kan herske tvivl om, at Rommel agter at trække sig helt tilbage til Tunis og der koncentrere sit forsvar i Marethlinjen i nær kontakt med von Arnims styrker. Grundlaget for denne opfattelse af kooresondentberetninger fra Kairo, ifølge hvilke engelske rekognosceringsflyvere har fastslået, at en stor del af Rommels styrker allerede befinder sig vest for Triplois, mens det kun er mindre afdelinger, der opholder Montgomerys styrker mellem Tripolis og Homs. Ydermere har Aksen under stærkt eskorte sat transportfartøjer ind for at aflaste kystvejen og ført tropper og materiel fra havnen i Tripolis til de østtunesisske havnebyer.

Det oplyses i en officiel rapport fra det franske hovedkvarter, at franske ørkentropper har forenet sig med styrker fra 8. Armés venstre flanke og nu forsøger at støde frem gennem ørkenen mod vest for at på denne måde at gøre et sidste forsøg på at nå kysten og omringe en del af Rommels styrker, inden hele Afrikakorpset når Tunis. I militære kredse i London mener man dog, at det vil lykkes Rommel at vinde dette kapløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1943 – 8. Armé er i kontakt med Rommels hær

Tyske faldskærmsjægere bag de allieredes linjer i Tunis

Dem 8. Armé har på ny opnået kontakt med Rommels styrker, oplyser overensstemmende Marokko Radio og engelske korrespondenter i Kairo, hvorimod der endnu ikke foreligger nogen officiel bekræftelse fra general Alexanders hovedkvarter.

Ifølge de foreliggende oplysninger har der i det sidste døgn fundet flere småtræfninger sted mellem fremskudte afdelinger af Montgomerys styrker og Rommels bagtropper, efter at engelske pionerer har renset terrænet ved Wadi el Kebir for landminer. Mellem denne slugt og den lige så dybe og utilgængelige klødt Wadi Semsem ved byen Gheddahia vest for Buerat El Hsun foregår kampene for øjeblikket i den tidligere Misuratlinje.

Om situationen i Tunis oplyses, at der har fundet forstærket patruljeaktivitet sted ved Medjes el Bab. General Girauds hovedkvarter meddeler, at der er landsat tyske faldskærmsjægere bag de allieredes linjer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. janauar 1943.

1942 – Rommel har trukket sig tilbage fra El Agheila

Aksens nye modstandslinje vente at blive ved Misurata: 300 km. vest for El Agheila og 100 km. øst for Tripoli

Med største forsigtighed fortsætter general Montgomery sin offensiv uden modstander, hedder det i korrespondanceberetninger fra den 8. armés hovedkvarter i Kairo. Efter de foreliggende meddelelser at dømmer står general Montgomerys hovedstyrker ved kystvejen, der går langs bunden af den store cyrte. Disse tropper har sent i går passeret Marsa el Brega, hvor de østlige fæstningsværker i El Agheila-stillingen har været beliggende. Det oplystes, at alt ødelagt i de betonstillinger, hvor Rommels fremskudte afdelinger lå, indtil de for et par dage siden i al hemmelighed rømmede denne linje og tak sig tilbage.

Forsøger Rommel en omrigning?

Hvor Rommels hovestyrke befinder sig, oplyses endnu ikke fra officiel side. Korrespondentberetninger er indbyrdes meget modstridende. Mens nogle vil vide, at Rommel står parat til at opfange Montgomerys fremstød umiddelbart vest for El Agheila, giver andre udtryk for den opfattelse, at de tysk-italienske styrker har trukket sig syd i retning af Marada, hvor de planlægger en omgående bevægelse mod de allierede tropper. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1942.

1942 – Kampe vest og øst for El-Alamein stillingen

Englænderne angriber ad kystvejen mellem Puka og Marsa Matruk – Tyske afdelinger trængt gennem Quattara-sumpene mod øst.

Berlin, STB, lørdag formiddag:

De sidste efterretninger fra den ægyptiske front viser, at kampene nu har antaget den for ørkenkrigen karakteristiske form med voldsomme sammenstød om befæstede punkter, mens motoriserede afdelinger sideløbende hermed gennemfører operationer, hvis tyngdepunkt ofte ligger langt hinsides fjendens forreste linjer. Det meddeles således, at der stadig kæmpes forbitret i området mellem Puka og Marsa Matruk, hvor den ottende armé angriber af kystvejen.

Længere mod syd inde i selve ørkenen er de tyske styrker imidlertid skudt betydeligt længere frem mod øst. Visse afdelinger er oven i løbet kommet gennem Quattara sumpene og er derefter blevet indviklet i kamp med britiske tankafdelinger, hvis opgave det er at beskytte general Montgomerys forbindelseslinjer bagud. Man betoner i denne forbindelse i tyske militære kredse, at det ikke kan blive afgørende, om Rommel vælger at opgive 100 eller 200 km. af det øde terræn i ørkenen. Afgørende nu som før er de tab, de to parter lider under kampene, samt mulighederne for at føre forstærkninger frem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. november 1942

1942 – Englænderne har taget 9.000 fanger

Men tabet af tanks, skibe og flyvemaskiner langt lavere end opgivet, erklærer man i Rom

Rom (RB.)

I herværende kompetente kredse erklærer man angående det britiske communique om slaget i Ægypten, at kun antallet af 9.000 fanger kan betragtes som stemmende med kendsgerningerne. Det drejer sig faktisk, erklærer man, om hovedstyrken af motoriserede divisioner, idet sådanne enheder under kampe som dem, der for tiden foregår på den afrikanske front, i visse tilfælde er stærkt udsatte for at blive taget til fange. Man henviser i øvrigt til, at der blandt disse fanger er mange sårede, der ikke havde nogen mulighed for at undgå fangenskab.

Hvad i øvrigt angår de tal, englænderne har opgivet af tanks og flyvemaskiner, der skal være blevet gjort ukampdygtige af englænderne, og endvidere af skibe, der skal være blevet sænket, erklærer man i de nævnte kredse, at de af Aksen lidte tab er langt lavere, end fjenden påstår. Aksetropperne kæmper godt, tilføjer man, og der er ingen grund til at nære bekymringer i anledning af de bevægelser frem og tilbage, der er karakteristisk for ørkenkrigen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1942.

1942 – Slaget i Egypten udkæmpes med stor voldsomhed

Fremstødet ved El Alamein optakten til allieret generalangreb på det afrikanske og europæiske fastland?

Berlin, S.T.B. Torsdag formiddag:

Sjældent er et slag fulgt med så åndeløs spænding som den nuværende fase i ørkenkrigen, hvor hver eneste af de sparsomme efterretninger, der når frem, sluges med begærlighed. Det fastlås i rapporterne i tyske og italienske blade, at slaget i Egypten udkæmpes med en voldsomhed, der savner ethvert sidestykke i ørkenkrigens historie. Til forståelse af de brogede efterretninger, der fremkommer om slagets gang, må det understreges, at El Alamein-stillingen ikke er en sammenhængende skyttegravskæde, men en række støttepunkter, mellem hvilke mindre fjendtlige enheder godt kan sige sig igennem til bagterrænet, uden at et egentligt gennembrud dermed er lykkedes. Englænderne har udsøgt sig nordfløjen som det for dem gunstigste afsnit til fremstødet, og de sætter voldsomt ind i det snævre område ved selve kystvejen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.