Offensiven mod Østpreussen genoptaget. Slaget om Øsel begyndt med russisk landgang.
Det sidste døgn har atter brudt roen på Østfrontens nordlige afsnit og yderligere intensiveret slagene på sydfløjen og Balkan-fronten. Tidligt i går morges har slaget om Øsel ved indsejlingen til Riga-bugten taget sin begyndelse med russiske landgangsoperationer og samtidigt har de russiske styrker i Lithauen genoptaget offensiven mod Østpreussen.
Til krigsskuepladsen i Østbeskidernes pas har russerne ført nye styrker frem. I det ungarsk-rumænske grænseområde bølger kampene frem og tilbage, og længere mod syd nærmer slaget om Belgograd, sig sit højdepunkt. Med undtagelse af Warszawa er der herefter storslag i gang på alle vigtige tyngdepunkter af Østfronten.
Kilde: Kolding Folkeblad, 6. oktober 1944.