1942 – Dyrskuet i Kolding

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1941 – Mere byggeri i kvarteret ved havnen

Direktør Gimbel erhverver stor grund i Sdr. Havnegade.

Vor meddelelse i går om fabrikant J. Chr. Støjbergs påtænkte byggeri ved Østerbrogade, har vakt interesse i de kredse, der har deres virksomheder beliggende i kvarteret omkring havnen. Årsagen til fabrikant Støjbergs erhvervelse af det nævnte areal var, at den grund, hvorpå Opelforretningen for øjeblikket er beliggende, i realiteten, om ikke endnu helt formelt, er solgt til direktør Gimbel. Grunden der ejes af enkefru A. L. Johansen, er ca. 3.000 kvadratmeter stor. Købesummen for grunden med påstående bygninger ligger mellem 80 og 90.000 kr. Efter hvad vi har erfaret, agter direktør Gimbel at benytte de store værksted- og garagelokaler til lagerplads, men det er ikke usandsynligt, at der i løbet af det kommende år vil rejse en større kontor- og forretningsbygning på grunden ud til gaden. Direktør Gimbel har i den anledning allerede ført forhandlinger med en arkitekt. […} Med alt det private byggeri, der sættes i gang i Kolding, må man formode, at i hvert fald bygningsindustrien og de dertil knyttede brancher kan gå den nærmeste tid i møde uden frygt for større arbejdsløshed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. november 1941.

1941 – Byggeri til 100-150.000 kroner

Mellem Østerbrogade og Aagade

Det private byggeri trives – trods de vanskelig tider – ganske udmærket i Kolding. I aftes har automobilhandler J. Chr. Støjberg – den populære Opel-forhandler i Kolding – af dr. Sofus Christensen i Vejle købt et areal på 7.000 kvadratalen, beliggende over for Saftstationen mellem Østerbrogade og Aagade, nærmere betegnet mellem Schou & Co.s tømmerplads og Brandorffs Eftfl.s lagerplads. Vi har i middags haft en samtale med fabrikant Støjberg, der udtaler, at han så hurtigt som muligt agter at gå i gang med et ret omfattende byggeri på den erhvervede grund.

Det bliver et byggeri til mellem 100-150.000 kroner og først og fremmest gælder det for mig om at få opført et første klasses moderne automobilværksted, evt. i forbindelse med nogle beboelseslejligheder. Udenomplads er der jo nok af på dette sted, og det er i vore dage det vigtigste for et automobilværksted. En automobilforretning tager jo en del plads op – og selv i disse tider har vi ikke sjældent op til en halv snes biler på pladsen, og før den 9. april kunne vi ofte have mellem 20 og 30 biler, vi skulle skaffe plads til. Så når Danmarks 150.000 opklodsede biler igen kommer til at køre, skal der jo bruges noget albuerum. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. november 1941.