1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Ødelæggelsen af fjendens sidste rester på halvøen Kertsch står foran afslutningen. I området ved Charkow blev yderligere angreb, som fjenden foretog med masseindsats af styrker, slået tilbage. Herunder blev der i går ved skydning ødelagt yderligere 80 fjendtlige panservogne. Endvidere gjorde luftvåbenet 31 panservogne og over 550 køretøjer af forskellig slags ukampdygtige. Fjenden har hermed siden disse kampes begyndelse mistet i alt 447 panservogne.

I det mellemste og nordlige afsnit på Østfronten gav lokale angreb, som vi foretog, gode resultater. I det bag mellemste frontafsnit liggende afsnit blev en stor bolschevikisk bande tilintetgjort. I Lapland opnåede de tyske tropper under forbitrede skovkampe gode fremskridt. Fjendtlige modangreb blev slået tilbage.

I farvandene ved halvøen Kola blev et stort fragtskib beskadiget så stærkt ved bombefuldtræffere, at der kan regnes med, at det er gået tabt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1942

1942 – Trådte på mine

Den kendte finske krigs frontkorrespondent, redaktør ved Hufvudstadsbladet, Gunnar Johanson, er død på østfronten, efter han trådte på en mine. Johanson er kendt for hans krigsdagbog ”Vi vil ikke dø”.

Gunnar Johanson var sammen med en kollega ude i terrænet, da han kom til at træde på en mine, som sårede ham så alvorligt, at han samme dag afgik ved døden.

Kilde: Faldet på Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, side 7, 18. maj 1942

1942 – Tysk general død

Generalløjtnant Kurt Himer er, ifølge ”Volkischer Beobachter” bekendtgørelse, død den 4. april 1942 efter at være blevet hårdt såret i kampe på Østfronten. Himer var chef for en infanteridivision.

General Himer er kendt for at have deltaget i besættelsen af København i 1940, hvorefter han angiveligt boede i en længere periode på Hotel d’Angleterre.

Kilde: Tysk General … død, Fredericia Socialdemokrat, 16. maj 1942

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten blev lokale fjendtlige angreb slået tilbage, delvis under hårde kampe. Ved modangreb som vi foretog, opnåedes gode resultater. I Lapland strandede påny angreb fra fjenden. Flyvemaskiner, der var sat ind til bevæbnet sørekognoscering i Sortehavet, sænkede i strædet ved Kertsch et handelsskib på 1.300 BRT. Ved fronten i det høje nord havde fjenden i går i luftkampe særlig store tab. Tyske jagermaskiner nedskød 27 flyvemaskiner, deriblandt 22 Hurricane-maskiner, og mistede selv kun en enkelt maskine. Bombe- og styrtbombestyrker beskadigede ved bombenedkastning et stort handelsskib i Lizzabugten og bombaderede effektivt havnen Murmansk samt Murmansk-banens anlæg.

I Nordafrika har begge parter udfoldet rekognosceringsvirksomhed. I havnen la Valetta på Malta blev et i dok liggende krigsskib angrebet med bomber af svær kaliber. Italienske jagermaskiner, der ledsagede bombemaskinerne, nedskød under denne aktion 8 fjendtlige flyvemaskiner. Tyske jagermaskiner fik under forbitrede luftkampe over øen 9 fjendtlige flyvemaskiner til at styrte ned. Yderligere 2 fjendtlige flyvemaskiner blev nedskudt i Nordafrika, så at der i går i Middelhavsområdet i alt blev ødelagt 19 britiske flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1942.

1942 – Endnu en dansk sydslesviger faldet

Fra Ladelund syd for grænsen, meddeles det, at der er kommet dårlige nyheder frem til landmand Nissen og hans hustru, som at deres søn Jakob Nissen er faldet på Østfronten, på hans 33 års fødselsdag den 26. marts i 1942.

Jakob Nissen havde før været såret, han var dog igen kommet til fronten. Han blev ramt i hovedet af en granat og var død med det samme. Med hans dødsfald, “er antallet af faldne danske sydslesvigere i denne krig steget til 28“.

Kilde: Atter en dansk Sydslesviger faldet paa Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, 30. april 1942

1942 – Den tyske værnemagts beretning for søndag

Resultatrige tyske angreb på Østfronten og luftalarm på Grimsby Havn.

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Resultatrige luftangreb rettedes mod krigshavnen og havneanlæg ved Kaukasuskusten. I det mellemste og nordlige afsnit af Østfronten bragte vore egne angrebsforetagender yderligere resultater. Stærke bombe- og styrtbombeafdelinger angreb ved dag og nat militære anlæg på Malta. På statsværftet, i forsyningsanlæg, benzin- og torpedolagre og ammunitionsdepoter fremkaldte talrige bombefuldtræffere de sværeste ødelæggelser. En del flyvemaskiner blev ødelagt på jorden eller beskadiget. Bombeeskadriller angreb sidste nat den krigsvigtige britiske havn Grimsby. I stormøller og dokanlæg opstod der store brande og eksplosioner. I tiden fra den 20. marts til den 10. april mistede det britiske luftvåben 273 flyvemaskiner, deraf 97 over Middelhavet og Nordafrika. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. april 1942.

1942 – Den tyske hærberetning

Hårde kampe på Østfronten

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler:
I Donez-området blev angreb af stærke, fjendtlige styrker på ny slået tilbage. Også i det mellemste og nordligste frontafsnit afvistes fjendtlige angreb under hårde kampe. Ved et tysk angreb i området nordøst for Orel kastede en motoriseret infanteridivisions tropper fjenden ud af hans stilling, tog hundreder af fanger og erobrede syv kanoner samt 65 granatkastere og maskingeværer.

Italienske luftjagere angreb på den sydlige del af østfronten en overlegen, fjendtlig luftjagerafdeling og nedskød uden selv at lide tab med sikkerhed fire og sandsynligvis yderligere to af de tolv sovjetrussiske flyvemaskiner, de kæmpede med. I ugelange hårde forsvarskampe har den øvre-bayerske 97. lette infanteridivision og den brandenburgske 257. infanteridivision tilbagevist talrige af panservogne ledsagede overlegne, fjendtlige styrker og tilføjet sovjetrusserne svære tab af mennesker og materiel.

I Nordafrika afvistes et angreb af britiske rekognosceringsstyrker. Resultatrige luftangreb rettedes mod flyvepladserne i Marmarica og i det ægyptiske kystområde. Ørkenbanen blev bombaderet med god virkning. På øen Malta bombarderedes statsværfter og undervandsbåds-fortøjningspladser i La Valetta og de britiske flyvepladser dag og nat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. april 1942.

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.