1944 – Skæbnekampen på Østfronten

er afgørende for Europas fremtid for århundreder. I millionhæren af fanatiske kæmpere for en bedre fremtid og for vore børn og børnebørns skæbne står skulder ved skulder ved kammerater fra Finland, Sverige, Island, Belgien, Holland samt mange andre, også de danske frivillige i Våben-SS’ rækker.

På selvsamme front førte også deres forfædre en fanatisk kamp mod horderne fra øst. Som dengang er de også i dag besjælet af samme vilje og tro, kærlighed til hjem og folk, oprettelsen af en årtusind gammel kultur samt visheden om deres fædrelands videre beståen.
De gav og giver deres yderste – deres offer betyder forpligtelse.
Træd ind i det unge Europas rækker i kampen mod mord, terror og kaos.
Bliv soldat i Våben-SS og kammerat til dine brødre fra de beslægtede germanske lande.

Oplysninger og henvendelse til:
SS-Ersatzkommando Danmark, København V, Jernbanegade 7.

Kilde: Annonce bragt i ‘Hejmdal’, 28. august 1944.

1942 – En tysk erklæring om situationen i Danmark

Hændelser, der er egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde

Berlin (RB).

Med hensyn til de i udlandet udbredte rygter, som vil vide, at der er sket en tilspidsning af situationen i Danmark, viser man i kompetente tyske kredse den største tilbageholdenhed, men lader dog skinne igennem, at faktisk forløber i Danmark ikke alt således, som man skulle have ventet på baggrund af den yderst korrekt holdning, som alle tyske instanser i Danmark viser – en holdning, som endog gentagne gange er blevet anerkendt af den fjendtlige presse.

I Wilhelmsstrasse giver man udtryk for den opfattelse, at den i enhver henseende mønsterværdige optræden af de i Danmark stående tyske tropper såvelsom af alle derværende tyske militærinstanser og myndigheder ikke har kunnet give anledning til nogen som helst klage, men at visse danske kredse åbenbart har misforstået denne indstilling og troet, at de kan tillade sig en hel del. I denne forbindelse antydes hændelser, som er bekræftet af øjenvidner, og som tillader at drage slutninger om, at visse danske kredse har en bedømmelse af situationen, som må forekomme mærkeligt indskrænket. Fremfor alt har det, efter hvad man her erklærer, gjort et meget dårligt indtryk, at de danskere, der mod øst har sat deres liv ind som frivillige i kampen mod bolshevismen, ved deres hjemkomst er blevet mødt uden agtelse, men ringeagt og endog med spot. Sådanne hændelser er, fremhæver man her, egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde. I øvrigt afholder man sig i kompetente tyske kredse fra at beskæftige sig nærmere med de mange gisninger, som er udbredt i udlandet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.

1942 – Frikorps Danmarks hjemkomst

Modtagelsen ved Godsbanegården

Frikorps Danmark kom i går hjem på orlov. Gennem Ritzaus Bureau er udsendt en meddelelse om korpsets modtagelse, hvori det bl.a. hedder:

Frikorps Danmark kom i dag hjem på orlov, og korpset fik en storstilet modtagelse. Toget, der førte de 7-800 mand til København, rullede ind på et reserveret spor, og her fandt den første velkomst sted. Noget før togets ankomst samledes en række herrer: Det tyske riges befuldmægtigede, gesandt von Renthe-Fink, brigadeführer Kannstein, marineattaché, kontreadmiral Henning og landesgrupeführer Dalldorff, partifører Frits Clausen og stabschef Axel Juel m.fl.

Så snart toget holdt afleverede korpsets kommandør, stormbannführer Martinsen, korpsets til brigadeführer Kannstein, som kort bød velkommen hjem. Det tyske riges befuldmægtigede, minister von Renthe-Fink og partifører Frits Clausen udtalte ligeledes et velkommen tilbage. Den egentlige hjemkomstparade fandt sted på pladsen foran Godsbanegården, hvor der var opstillet en flagsmykket talerstol flankeret af en opstilling af 1. S.A.-Sturm med florsmykket fane og standarter, N.S.U.-piger og andre, og bag disse pårørende, partimedlemmer og andre. Kl. godt 16 var opstillingen til ende, og Dannebrog blev ført til fløjen. […]

Marchen gennem København

Modtagelseshøjtideligheden var dermed forbi, og med musikkorpset i spidsen marcherede bataillonen ad Bernstorffgade, Vesterbrogade, Rådhuspladsen, Strøget, Kongens Nytorv og Bredgade til Kastellet. Langs hele ruten hilstes korpset af den opstillede menneskemængde, og mens nye hilsener udveksledes med de hjemkomne soldater, regnede der atter og atter nye blomster ned over den marcherende bataillon. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. september 1942.

1942 – 121 faldne ved Frikorps Danmark

Korpset får nu fire ugers orlov herhjemme

Ritzaus Bureau erfarer lørdag fra Waffen-SS: På grund af Frikorps Danmarks fremragende indsats under de hårde kampe på Østfrontens nordlige afsnit, som fandt sit udtryk i tildelingen af 91 jernkors til danske frivillige, har rigsføreren for SS tilstået Frikorps Danmark en 4 ugers hjemmeorlov som en taknemmelige anerkendelse af den frivillige danske indsat i den fælles kamp mod bolsjevismen og for de germanske folks frie fremtid. Frikorps Danmark ventes til København allerede mandag eller tirsdag og vil foreløbigt gå i kvarter her i nogle dage.

De faldne her fra egnen

[…] I den fælles europæiske kamp mod den truende bolsjevisme har Frikorps Danmark siden midten af maj d. a. på det nordlige frontafsnit stået skulder ved skulder med de tyske tropper i den hårde kamp mod Sovjetunionens talmæssigt overlegne styrke. Med fremragende heltemodig tapperhed er Frikorps Danmark trængt sejrrigt igennem overalt, hvor det skulle stå sin prøve, og har tilføjet fjenden svære tab. under disse svære kampe har 121 danske frivillige, som kæmpede i Frikorps Danmark, ofret deres liv for Europas befrielsen og for den store germanske fremtid. 5 danske SS-frivillige savnes. Disse frivillige har med deres blod ydet et ærefuldt bidrag til den danske våbenære i den største og mest afgørende af alle tiders kampe

For Danmarks ære og for en fælles germansk fremtid mod bolsjevismen:

Svend Skov, Grindsted, f. 14.12.12, faldet 27.5.42.

Johs. Frandsen, Vejle, f. 11.3.18, faldet 11.6.42.

Martin P. S. Feddersen, Haderslev, f. 11.1.15, faldet 11.6.42.

Alf. Nielsen, Haderslev, f. 10.6.15, faldet 11.6.42.

Willy D. Nielsen, Vejle, f. 1.1.18, faldet 11.7.42.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1941 – Frikorps Danmark

Frikorps Danmarks Presseafdeling meddeler: Generaldirektoratet for Postvæsenet har oplyst, at der gælder følgende regler for postforsendelser til og fra Frikorps Danmark.

Der kan sendes almindelige breve af vægt indtil 100 gr. samt brevkort. De påtagnes med ordet “Feltpost”. Forsendelserne kan ikke anbefales. I stedet skal anføres den pågældende troppeafdelings feltpostnummer. I forbindelse med modtagerens navn må intet anføres, som kan give oplysning om vedkommende troppeafdelings art, f.eks. kanoner, pioner, telegrafist osv. Derimod er det tilladt at anføre soldat, løjtnant osv. Brevforsendelser fra Danmark til frikorpset skal være frankeret forud til indenlandsk landsportotakst. Feltpostforsendelser til Danmark, der indgår ufrankeret, udleveres uden opkrævning af porto. Frikorps Danmarks Presseafdeling tilføjer, at alle oplysninger, bl.a. om feltpostnummer, kan fås ved henvendelse til hvervekontorerne landet over. […]

Kilde: Uddrag, Nordjyllands Social-Demokrat, 6. september 1941.

1941 – Anden Bataillon af Frikorps Danmark afrejst

Anden Bataillon af Frikorps Danmark afrejste lørdag eftermiddag fra Hellerup Station efter en forudgående højtidlighed og parade. Mandskabet, der var i civilt tøj, formeredes i kolonner, hvorefter kaptajn E. N. Møller foran fronten holdt en kort tale, hvori han bøde de nye medlemmer velkommen i Frikorps Danmarks rækker.

Vis, udtalte kaptajnen bl.a., at I allerede nu kan foretage en smuk og soldatermæssig afmarch, husk at I rejser af sted med den kgl. danske regerings vidende og velvilje, at I drager ud, ledet af danske officerer og under Dannebrog. Tusinder og atter tusinder herhjemme tænker på jer, at I må gøre korpset og den danske hær ære. Fremtiden hos jer er uvis. Der vil blive stillet store krav, måske større end nogle har tænkt på forhånd. Vis jer i tiden, der kommer, som gode danske soldater.

Efter talen spillede et musikkorps fra Værnemagten ‘Kong Christian’ og de tyske nationalhymner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1941.

1941 – Nyt hold frivillige til Frikorps Danmark afrejst igår

Tale af kaptajn E. N. Møller
Fra Ingeniørkasernen i Ryvangen afsendtes i går eftermiddag det andet større kontingent af frivillige til Frikorps Danmark. Til stede ved højtideligheden var vicepræsident, SS-Oberführer Kanstein og det tyske riges befuldmægtigede Dr. Schaler, endvidere repræsentanter for Våben SS, de tyske myndigheder, N.S.D.A.P, D.N.S.A.P samt den tyske koloni.
Chefen for Frikorps Danmarks stabskontor, kaptajn E. N. Møller bød de unge mennesker velkommen i Frikorps Danmark, idet han mindede dem om, at de rejste med den kongelige danske regerings vidende og velvilje og at de ville blive kommanderet af danske officerer og under Dannebrog. Han udtalte, at tusinder ville tænke på dem. Fremtiden ville blive uvis og Frikorpset ville sikkert blive sat overfor alvorlige opgaver […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.