Tag: Oluf Rasmussen

1943 – En tredjedel af det “normale” arbejdsløshedstal

Jacob Krause Leave a comment

En meget gunstig ledighedsprocent

Vi har i dag spurgt Oluf Rasmussen på Arbejdsanvisningskontoret om, hvordan det ligger med beskæftigelsen for tiden. Det siger sig selv, at det meget gunstige vejr har influeret særdeles heldigt på beskæftigelsesprocenten. Det viser sig, at der på denne tid af året kun er en tredjedel af det normale antal arbejdsløse. Der er således knap nok en ledig arbejdsløs i landdistrikterne, idet de 15 landdistrikter møder med kun 16 arbejdsløse.

“En ting har undret os lidt i år”, udtaler Oluf Rasmussen, “og det er, at der nu til forårssåningen kun har været meget ringe begæring efter arbejdskraft til landet. Landmanden har åbenbart i år kunnet klare den med gårdens egen arbejdskraft, måske fordi han vinteren igennem har haft et noget større folkehold. Og da forårssåningen nu snart er forbi, ser det ikke ud til at vi kan regne med nogen efterspørgsel derfra”.

Mangel på cykelgummi

Har manglen på cykelgummi ikke gjort sig gældende, når der er blevet anvist arbejdskraft fra byen til landdistrikterne?

“Sidste år fik vi tildelt gummi til 10 cykler for folk, der skulle fra byen på roearbejde i oplandet. Dengang kom tildelingen så sent frem, at den ikke fik praktisk betydning. Vi søgte da om vi ikke måtte anvende gummien til dræningsarbejde, men det blev dengang afslået. Vi håber dog, at vi i år vil få lov til at disponere over gummien efter behov og bedste skøn.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1943.

1943 – Arbejdsgivernes generalforsamling

Jacob Krause Leave a comment

Stor tilslutning til mødet i aftes

Arbejdsgivernes lokale Sammenslutning holdt i aftes generalforsamling på Industriforeningen, og der var mødt så mange, at de dårligt kunne være i salen. Fabrikant P. Beirholm dirigerede, og formanden, installatør Overbeck, gav en fyldig beretning, hvori han bl.a. omtalte den gode beskæftigelse i 1942 trods en mærkbar materialemangel. Foreningen havde haft en glædelig medlemstilvækst i det svundne år. Om erhvervsrådet udtalte formanden, at han ikke tiltroede det levedygtighed udover 3 år, men det skulle dog glæde ham, hvis han tog fejl.

Endvidere berørtes overenskomstforhandlingerne og beskæftigelsesloven og sluttelig omtalte formanden arbejdskortsystemet, som der skal god vilje til at få til at glide. Grosserer Conrad Andersen, dir. Hardorff og dir. Christiansen delte ikke formandens opfattelse af Erhvervsrådets manglende berettigelse, men fandt alle, at det nok skulle hævde sig i fremtiden.

Direktør Mehr og blikkenslager Schack genvalgtes til bestyrelsen. Senere på aftenen afsendtes en telegrafisk hilsen til Schack, der var forhindret i at være til stede. […]

Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle leve for foreningen og dirigenten. Under en lille spisning efter generalforsamlingen hyldede Oluf Rasmussen formanden, der kunne notere gode resultater i sit første formandsår. Aftenen sluttede med filmfremvisning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1942 – Ikke én bygningshåndværker ledig i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsløsheden er betydeligt lavere end på samme tid i fjor.

Beskæftigelses-situationen er stadig trods tidens mange vanskeligheder overraskende god. Arbejdsløshedstallet ligger et par hundrede lavere end på samme tid i fjor, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret. Det var fra nogle sider frygtet, at man i sommer skulle havne i den modsatte grøft, således at der skulle blive mangel på arbejdskraft, men dette har ikke været tilfældet. Der har f.eks. ikke været vanskeligheder med at skaffe de mange mand, der skulle til hørruskningen, og det ser også ud til, at der vil være nok til det øvrige landbrugsarbejde, som kommer.

Der er som altid en del arbejdsmænd og kvinder ledige, men i det store og hele er beskæftigelsen god. Det må således fremhæves, at der trods den store mangel på byggematerialer ikke er en eneste ledig håndværker inden for byggefagene.

Kilde: Kolding Avis, 30. august 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Jacob Krause Leave a comment

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1942 – Der er endnu 2-300 arbejdsløse i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Sidste år og i foråret manglede landbruget arbejdskraft, men nu synes behovet tilfredsstillet, og der fremkommer et overskud.

Beskæftigelses-situationen ligger ikke alt for fast. I et tidsrum kan der være arbejdskraft nok, og i et andet kan det knibe at skaffe folk. For en stor del afhænger det noget af vejret, og arbejdsanvisningskontorerne mærker det straks, når det en tid har været ustabilt, ikke mindst i denne tid, hvor en meget betydelig del af arbejdskraften er sat ind i mosedrift.

Vi har talt med kontorbestyrer Oluf Rasmussen på Kolding Arbejdsanvisningskontor om dette problem, og hr. Rasmussen oplyser, at i modsætning til tidligere har man i år kunnet tilfredsstille efterspørgslen på arbejdskraft. Sidste år var forholdet sådan, at man måtte hente folk ind fra moserne for at kunne skaffe landbruget, hvad det skulle bruge. Men ikke i ét eneste tilfælde har man skredet ind hér i år. “Nu er det sådan”, siger hr. Rasmussen, “at mange kommer og spørger efter roearbejde, men i mange tilfælde kan vi desværre ikke hjælpe, fordi landbruget, efter hvad det ser ud til, har sikret sig arbejdskraft”.

Hvad gør de så?

Arbejdsmuligheder i Gamst Enge

“Det er ikke altid, vi kan gør noget. Vi har sendt nogle ud til Vestkysten til nogle store arbejder dér, men det kan ikke blive ret mange, fordi Esbjerg jo ligger først for. Vi regner med at kunne sætte ca. 25 mand i gang ude i Gamst Enge nu i sommer til de store grundforbedringsarbejder, men jeg kan endnu ikke sige noget bestemt om net, fordi sagen først skal afgøres. Der skulle i hvert fald arbejde til hele sommeren, så vi vil gerne have folk derud. Vi har tidligere taget dem fra Vamdrup, men de sender alle deres folk i tørvemoserne i sommer.”

Situationen er ikke så lys i Kolding

Hvor mange arbejdsløse har Kolding?

“Aah, det er ikke mange. Tallet ligger mellem 2-300, og heraf er knapt halvdelen kvinder. Det er heller ikke let at skaffe arbejde til dem, fordi de i mange tilfælde har lært i en eller anden industri, som nu må køre med stærkt reduceret arbejdskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1942.

1941 – I Kolding og på egnen skal 1.100 fejre julen som arbejdsløse

Jacob Krause Leave a comment

De fleste af dem får del i julehjælpen fra arbejdsløshedskasserne.

De vigtigste af de sædvanlige julegoder kan fås igen i år, selv om julen skal fejres noget indskrænket, hvad de materielle ting angår. Men der er også mange hjem, for hvem det ikke er nok, at købmanden har tingene. Her er det vigtigste spørgsmål at få noget at købe dem for. Særlig vil det komme til at knibe med julens mange dejlige ting i de arbejdsløses hjem, foruden at man i disse hjem må mangle den tryghedsfølelse, som giver juleglæde.

Kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, oplyser, at i alt ca. 1.100 i Kolding og de nogle og tyve oplandskommuner skal fejre julen som arbejdsløse, men det er kun 2/3 af arbejdsløshedstallet i fjor, da der var 1.600. At de 1.100 findes de 8-900 i Kolding og 2-300 i oplandskommunerne. Godt halvdelen af de arbejdsløse i Kolding er arbejdsmænd, og 100 er kvindelige arbejdere. Inden for fagene er der en del ledige malere og også nogle murere, hvorimod der ikke er mange ledige tømrere og snedkere, og i industrivirksomhederne er der så godt som ingen arbejdsløse, for tiden kun 1 inden for tekstilindustrien.

Får alle de ledige del i den ekstra juleudbetaling?

“Det kommer meget an på, i hvilke kasser de står, og hvor meget de selv har indbetalt, men i de allerfleste arbejdsløshedskasser udbetales der julehjælp til de arbejdsløse […]”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1941.