Over et halvt hundrede mennesker havde givet møde til Dansk Kvindesamfunds nytårsfest i Kvindernes Bygning. Som nytårsfest var den måske nok noget forsinket, idet den oprindelig var fastsat til den sidste torsdag i januar, men da der den dag var så mange andre fester, var den blevet udsat til i går – som fest betragtet var den derimod såre vellykket, selvom det viste sig, at der også i går var andre ting, der kaldte på medlemmerne. Det dårlige vejr og føre udelukkede nok en del fra at komme, ikke mindst var medlemmerne fra oplandet afskåret.
Efter sangen ‘Du danske mand’ bød formanden, fru Helen Clay Pedersen velkommen, idet hun udtalte ønsket om, at foreningen stadig måtte kunne arbejde videre og at man måtte få udbytte af arbejdet. Formanden mindede i få, men varme ord vor konge og vort land. Stående sang man ‘Kongernes konge’. Fru Clay Pedersen mindedes derefter to af Dansk Kvindesamfunds i årets løb afdøde medlemmer, nemlig snedkermester Gaardhøje og fru Thomsen, Brændkjærgade. Hun omtalte foreningens byggeplaner og efter en tak til forskellige side gik man så over til aftenens musikalske underholdning, der besørgedes af brødretrioen fra det dygtige Eddys Band. […]
Næste nummer på programmet var det veldækkede kaffebord med det sædvanlige fortræffelige bagværk. Ved kaffen bad en af Dansk Kvindesamfunds Sykursus’ lærerinder, frøken Schmidt, medlemmerne se efter, om de ikke havde noget brugt tøj, de kunne undvære – man ville da meget gerne anvende det til omsyning på foreningens sykursus. Lærerinde fru Køster havde derefter en oplæsningsafdeling. […] Efter endnu en afdeling af Eddys Band, læste lærerinde fru Køster endnu en novelle, og dermed var programmet udtømt. Klokken var da også blevet lige elleve. Man sang ‘Nordfra og sydfra’ og sluttede af med ‘Altid frejdig’. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1942.