1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – En afdeling i Kolding af Foreningen Norden

Et stiftende møde fredag den 27. marts

I 13 af de danske provinsbyer er der nu afdelinger af Foreningen Norden, og nu er det slået fast, at Kolding skal være den fjortende, hvilket heller ikke skulle synes for tidligt, eftersom Kolding jo dog er den syvende største af de danske provinsbyer. Et lille tilfældigt udvalg med overbibliotekar Ebstrup i spidsen har taget sig af forberedelserne til foreningens dannelse, og man er nu så vidt, at der er fastsat stiftende møde til fredagen den 27. marts, ved hvilken lejlighed foreningens Nordens kendte og populære generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhi, og den kendte unge historiker, lektor ved Københavns Universitet Frantz Wendt vil tale. Den sidstnævnte taler om nordiske problemer, og førstnævnte viser lysbilleder fra Hindsgavl, den danske Forening Nordens højborg. Man venter sig naturligvis også, at der fremtidig vil blive en nærmere tilknytning mellem den nye Koldingafdeling og Hindsgavl:

Ingen sinde har vel danske bedre nu forstået værdien af sammenholdet mellem de nordiske folk. Det er en lykke at se, at denne forståelse også under de svære tider råder lige så stærkt i vore nordiske nabolande. Den dag, da disse føleler i højere grad end nu kan give sig praktiske udslag, skal vi i dag være med til at forberede ved at slutte op om den gamle danske Forening Norden. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1941 – Den danske bogs Uge åbnet i Kolding

Interessant udstilling af 12-1300 bind på Centralbiblioteket.

Bogudstillingen ‘Den danske bog’ åbnedes onsdag eftermiddag på Centralbiblioteket i det kommende børnebiblioteks lokaler, hvor 12-1300 bind er stillet til skue, omhyggelig ordnet i 22 forskellige grupper med navneskilt, så man straks kan finde den afdeling, man søger, og gøre sig bekendt med et lille udvalg af den litteratur, man interesserer sig for om dette hint emne. Inden bogudstillingens officielle åbning samledes en indbudt kreds i foredragssalen, hvor bibliotekets formand, kæmner P. Zoffmann, bød velkommen, og man sang ‘I tusind bøger vi våben søger’, skrevet af overbibliotekar E. Ebstrup til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Haderslev 1934.

Boghandler Barkholt sagde derefter et par ord om den danske bog. “Der var en tid”, sagde han bl.a., “da man anså den danske bog for at være grå og hverdagsagtig i sammenligning med den oversatte i stærkere farver og kunstnerisk blændende form. Det er ikke meningen, at vi vil modarbejde den oversatte litteratur, men vi vil gerne drage den danske bog frem i lyset og pege på dens alsidighed og værdi. Nutidens boghandlere hylder de åbner reolers princip. Vi ønsker, at publikum skal komme bøgerne på nærmere hold, ønsker en endnu fastere forbindelse med publikum og at knytte nye forbindelser”. […]

Overbibliotekaren gav sluttelig en kort oversigt over udstillingen, som gæsterne derefter med stor interesse tog i øjesyn. Udstillingen er åben til og med søndag, og der tages ikke entré hverken til udstillingslokalerne eller foredragene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1941.