1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.

1944 – Ernst Jensens orkester på Sanatoriet

Også børnene på Julemærkesanatoriet fejrede i går fastelavnen. Det var mindst lige så fornøjeligt som for de børn, der i går fyldte byens gader. Sygeplejerskerne havde haft travlt med at lave dragter og pynte børnene, og på slaget 4 marcherede alle sanatoriets børn ind i den store sal til tonerne fra kapelmester Ernst Jensens orkester. Orkestret, der har vundet sig en usædvanlig smuk position blandt ‘Trocadero’s publikum, vandt også ganske børnenes hjerte ved deres fornøjelige musik. Nogle drenge opførte en morsom lille sketch, og eftermiddagen sluttede med en time med børnedanse, hvor sygeplejerskerne svang de små, der ikke var optaget af at betragte orkestret med alle dets mærkelige instrumenter. Til slut takkede overlægen Mårtensson kapelmesteren og musikerne for den velvilje og beredvillighed, de havde udvist, og børnene udtrykte deres tak og glæde gennem et kraftigt hurraråb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.

1944 – Gratis difteri-vaccination af Koldingensere indtil de 30 år?

De lokale læger har indsendt forslag herom til Byrådet

Efter hvad vi i dag erfarer, har overlægen på den medicinske afdeling på sygehuset, dr. med. Niels Nielsen, den lokale lægeforenings formand, frk. Nielsen, og kredslægen, dr. med. Aksel Hansen, i dag på et møde vedtaget at indsende forslag til Byrådet om indførelse af en betydningsfuld ændring i reglerne for difteri-vaccination i Kolding. Forslaget går ud på indførelse af gratis vaccination i op til 30 års alderen, mens grænsen for gratis vaccination hidtil har været 18 år.

Bemidlede kan eventuelt selv betale

Kredslægen udtaler over for os, at man i forslaget har indsat den pasus, at bemidlede Koldingensere eventuelt selv kan betale vaccinationen, mens det altså skulle være gratis for de øvrige Koldingensere. Hvor grænsen mellem bemidlede og ubemidlede skal trække, vil man overlade til Byrådet at træffe bestemmelse om.

“Det vil jo faktisk”, udtaler kredslægen, “økonomisk ikke komme til at betyde så meget for Byrådets budget. Men man må gå ud fra, at der kan laves en slags akkord i prisen. Man kan vel ikke regne med, at alle Koldingensere i alderen 18-30 år vil lade sig vaccinere, selv om det bliver gratis, men man kan være sikker på, at det vil komme til at betyde en forøget tilgang til lægerne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1944.

1943 – Vejle Amts tuberkulosestationer åbner til januar

En redegørelse fra overlæge Slottved, Kolding

De nyoprettede Tuberkulosestationer for Vejle Amt åbner til januar konsultation følgende steder:

  • Fredericia Sygehus hver tirsdag kl. 14-16
  • Give Sygehus d. 1. og 3. torsdag i hver måned kl. 14-15
  • Kolding Sygehus hver onsdag og lørdag kl. 13-15

Stationerne i Vejle og Hornsyld åbnes først senere. Indtil da må publikum i disse stationers distrikter søge til en af de førstnævnte stationer. Publikum kan ikke uden videre søge tuberkulosestationerne, men må først skaffe en henvisning fra sygekasselægen. Undersøgelserne bliver imidlertid fuldstændig gratis. Amtet bliver delt i 5 distrikter, der hver får en station som centrum, nemlig Vejle, Fredericia, Kolding, Hornsyld og Give. Trådene fra disse stationer samles på ‘Centralstationen’ i Kolding. Publikum skal altså søge til den station, som er nærmest og skal, for så vidt der bliver tale om gentagne besøg, altid søge den samme station. Der bliver skrevet journal for hver henvist person, og denne journal vil blive opbevaret på den lokale tuberkulosestation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1943.

1943 – Det sydjyske nerve-sanatorium bør ligge ved Kolding Fjord

Et byggeprojekt til at par millioner kroner 130-150 patienter og ca. 100 funktionærer.

Rundt om i de forskellige sydjyske byer er man begyndt at røre på sig i anledning af den kollekt, der i søndags fandt sted i alle landets kirker til et nervesanatorium under ‘Filadelfia’, anbragt i det sydlige Jylland. nu er denne kollekt, der skal skaffe midlerne til opførelsen af et meget tiltrængt nervesanatorium, ingenlunde noget nyt, idet det nu er sjette år i træk, der i landets kirker foretages indsamling til dette formål. I de andre byer begynder man altså nu at røre på sig for at få sanatoriet lagt dér, men i over halvanden år har Kolding Erhvervsråd og erhvervschefen arbejdet med sagen. Der er al mulig grund til at tro, nervesanatoriet vil komme til at ligge på disse kanter, idet forhandlingerne er meget langt fremme og en bestemt aftale ville være truffet med ‘Filidelfia’, om ikke undtagelsestilstanden var kommet og havde forhindret udvalget, hvori der sidder to overlæger, nemlig foruden overlæge H. I. Schou fra ‘Filidelfia’ også overlæge A. Johannesen, diakonissestiftelsen, i at rejse til Jylland.

I de 1½ år har der været ført mange forhandlinger til flere sider, navnlig har der været ført lange og besværlige forhandlinger om køb af en grund til formålet vest for Julemærkesanatoriet, men disse forhandlinger førte ikke til noget positivt resultat, da der ikke opnåedes enighed med grundejeren. Man fandt imidlertid en anden og til formålet absolut ikke ringere plads. Beliggende øst for sanatoriet og fabrikant Burcharths ejendom hører der 16 tdr. land og fra naturens hånd er dette sted overordentlig velegnet netop til et sådant sanatoriebyggeri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1943.

1943 – Dysenteri-dødsfald i Kolding

Lille Christiansfeld-pige død på sygehuset

For nogle dage siden blev en lille pige, den 13-årige Ingeborg Selch, datter af arbejdsmand Selch, Christiansfeld, overført fra Sct. Hedvigs Klinik i Kolding til Kolding Sygehus’ medicinske afdeling, og her konstaterede man, at hun var angreben af dysenteri. Hendes tilstand forværredes, og efter nogle dages ophold på Kolding Sygehus indtrådte døden.

Overlæge Nielsen oplyser på vor forespørgsel, at han kun har kendskab til dette ene tilfælde, så der kan ikke på nogen måde tales om en epidemi. Det er ikke fastslået, om sygdommen har været af samme specielle art som tilfældene i Aarhus. Overlægen indskærper i anledning af dødsfaldet betydningen af gennemført renlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1942 – Vi skal have luftværn i omegnskommunerne

Et møde i går i Kolding for repræsentanter for landkommunerne

Kolding Luftværnsforening havde i går indbudt kommunalbestyrelser, brandfogeder, sognefogeder og lærere fra det nærmeste opland til et måde på Rutebilcaféen. Formanden, overlæge Djørup, bød velkommen og udtalte, at hensigten med mødet var få lejlighed til at give lidt oplysning om de forskellige luftværnsforanstaltninger, der fuldstændig mangler på landet. Da det siden 9. april 1940 har vist sig, at mange bomber er faldet på landet, har man ment, at det ville være på sin plads at få oprettet såkaldte hjælpekolonner i landsbyerne.

Disse kolonners størrelse skal være på 10-12 mand i byer med under 500 indbyggere. Luftværnets betingelse for disses oprettelse er, at de:

  1. står under politiet
  2. står under direkte kommando af en luftværnsleder
  3. at de kun træde i funktion efter ordre fra politimesteren

De skal bestå af 4 tjenestegrene, nemlig 1) politi, 2) brandvæsen, 3) sanitet og 4) den tekniske tjeneste. Da Dansk Luftværnsforening henvendte sig til Indenrigsministeriet om at få en sådan tjeneste oprettet, gav ministeriet sin tilladelse hertil, såfremt det blev en frivillig tjeneste og uden udgift for det offentlige. Dog skal de forskellige sogneråd betale de nødvendige rekvisitter.

For hver by skal der udnævnes en luftværnsleder, og denne mand bliver så sendt på et 2 dages kursus, betalt af Dansk Luftværnsforening. De øvrige medlemmer af kolonnen står så under hans kommando og er pligtig til at møde, når han forlanger; dog kan man trække sig tilbage med en måneds varsel.

Endvidere talte politikommissær Kleberg, der kraftigt og manede betonede, at disse foranstaltninger i høj grad var påkrævet i den nuværende situation, og navnlig her på egnen. I Sønderjylland havde man dem ikke ved det sidste bombardement natten mellem 18. og 19. august, og så sent som den 14. september modtog Kolding Politistation anmodning om rydningshjælp til en af de bomberamte ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Kongen har haft en god nat

Tilstanden tilfredsstilende, men der er lidt smerter

Overlæge Mogens Fenger, Diakonissestiftelsen, udtalte til morgen over for Ritzaus Bureau: “Hans Majestæt Kongen har det godt. Han har sovet næsten hele natten, og kræfter og humør er gode, selv om der til morgen er lidt smerter. Temperaturen er 37,7. Tilstanden er i det hele tilfredsstillende”.

Det var et forfærdeligt uheld, siger Kongen

Som tidligere omtalt skete uheldet ved hjørnet af den lille vej, der mellem Esplanaden og Den Svenske Kirke fører over mod Amaliegade. Sandsynligheden taler for, skriver Politiken i dag, at Kongen umiddelbart forinden har genvundet herredømmet så meget over det løbske dyr, at det har reageret for en drejning. Det er også sandsynligt, at rideturen ikke havde fået den alvorlige afslutning, hvis hesten ikke endnu en gang havde reageret voldsomt, havde krummet ryggen og kastet hovedet mod jorden. Ved den voldsomme bevægelse blev tømmerne revet ud af kongens hænder, og han styrtede ved hestens højre side. Om disse sekunder sagde Kongen i øvrigt selv i ambulancen på vej til Amalienborg: “Det var et forfærdeligt uheld. Hesten slog pludselig med hovedet og krummede ryggen. Jeg mistede fuldstændig taget på den, og så gik jeg ned på hovedet”.

Kaffejomfru tørrede Kongens blodige ansigt

De første, der kom til efter ulykken, var flyttemand C. A. Hansen og hans søn. De var på vej til Kastellet med deres flyttevogn. De ilede hen til Kongen og fik ham lagt til rette ved skråningen, og umiddelbart efter kom Esplanadepavillonens kaffejomfru, fru Marie Nielsen, ilende til Forfærdet så hun på Kongens ansigt. Blodet løb ned over det og ned på uniformen. Så lagde fru Nielsen sig pludselig resolut på knæ, skubbede sig ind under Kongens hoved og lagde det i sit skød. Derefter tørrede hun varsomt ansigtet rent for blod og snavs med sit lommetørklæde. Ængstelige og fulde af bekymring stod folk udenom, flere kom til, men der blev holdt en vid ring åben, hvor den sårede konge lå. Pludselig slog han øjnene op, og det første han sagde, var: “Send bud efter en ambulance, jeg vil gerne hurtig hjem!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942.