Tag: overlærer

1943 – Et godt tilbud til de unge i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

I den praktiske ungdomsskole kan de dygtiggøre sig til gode stillinger

Den praktiske ungdomsskole i Kolding skal nu til at begynde. Foreløbig skal tilmeldinger være indleveret til Borgmesterkontoret på Rådhuset senest mandag aften, gør skolens leder, overlærer H. A. Hansen, opmærksom på, idet han udtaler håbet om, at mange unge vil benytte sig af det tilbud, der her gives de unge, det gælder både mænd og kvinder i alderen 15-18 år. Undervisningen er således tilrettelagt, at den giver de unge muligheder for at dygtiggøre sig til gode stillinger inden for deres erhverv. Skolen har virket i Kolding i 2 år. Det første år var der 81 elever, sidste år 130, men der bør være mange flere.

Undervisningen for piger drejer sig først og fremmest om madlavning og kvindelig husgerning, desuden om hjemmets materialelære og økonomi, hvilke redskaber og hjælpemidler, der er mest praktiske, og hvordan man bedst udnytter sine penge. Undervisningen i disse fag giver lejlighed til træning i dansk og regning, ligesom også samfundslære og hygiejne vil indgå i undervisningen. Litteraturen vil man også stifte bekendtskab med, og der er en times gymnastik ugentlig.

For de unge mænd bliver der undervisning i arbejdskundskab. Det er et felt, som spænder meget vidt. Der bliver tale om beregninger, tegninger og beskrivelser vedrørende det arbejde, de pågældende har med at gøre. Det kan dreje sig om jord- og betonarbejde, kendskab til motorer, generatorer, kraners og gravemaskiners betjening og meget andet, som tager sigte på at dygtiggøre de unge, så de kan påtage sig betroede pladser inden for deres felt. De unge mænd vil også få undervisning i produktionslære, erhvervslære, samfundslære og fagene giver lejlighed til øvelse i dansk og regning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – Afslutning på Døtreskolen

Jacob Krause Leave a comment

Smuk afslutningsfest på skolen i formiddag

I formiddags holdtes afslutningsfest på Kolding Døtreskole, hvor der var samlet så mange, som overhovedet kunne være i festsalen. Efter at fanen var ført ind af Else Manford, og man havde sunget ‘Nu rinder solen op af Østerlide’, bød forstanderinde frk. Krause velkommen til forældre og tidligere elever, der var kommen til stede. Hun mindedes tre af skolens gode venner, pastor Nordentoft, konsul Volkert og revisor Hansen, som var døde. Derpå takkede hun skolens lærerpersonale for dygtigt arbejde, takkede endvidere alle, voksne og børn, for året, der var gået. Man kunne – trods verdensbranden – sige tak for et roligt arbejdsår. Frk. Krause omtalte den indskrænkning i pladsen, der hidrørte fra, at 3 af de store lokaler blev overladt til den kommunale forskole, der jo efter nytår stod uden husrum. “Vi kunne have sagt nej, men sammenholdet og samfundssindet skal vise sig i, om vi kan hjælpe hinanden. VI kunne ikke være bekendt at have overskud af plads, når de andre savnede”.

Frk. Krause rettede en tak til overlærer frk. Deissner, fordi samarbejdet var gået så godt. Vore børn her på skolen har altid haft lov til at udvise en endog særdels udstrakt livlighed på gange og trapper, men frk. Deissner har fundet sig i det og vist endog glædet sig over tonen her. Frk. Krause oplyste, at der var oprettet skolesparekasse, som hun anbefalede at købe mærker til. Hun omtalte de smukke eksamener, der viser, at pigerne har taget deres opgaver alvorligt. “Det har været nogle ualmindelig flittige og tillige humørfyldte piger. Hidtil har I i jeres hjem og her på skolen haft medbør og god vind. Nu skal I ud i livet, hvor I kan møde modgang og skuffelser. Da gælder det om at få sit centrum flyttet udenfor sig selv, fordi målet her i livet ikke skal være alene fremgang for sig selv og tilfredsstillelse af egne tilbøjeligheder og længsler. Vi har fået vore evner og kræfter ikke bare for at dyrke vor egen lille person, men for at kunne give bort af vort overskud. Vort dyreste eje her i Danmark er vor frihed, som Grundloven har givet os, og denne frihed har vi fået for at kunne øve ret. Vi ejer kun for at give, og jeg vil ønske for jer, at jeres liv altid må være sådan, at I kun må stræbe efter at eje for at kunne give til fællesskabet”.

Efter talen, der hilstes med bifald, sang mellemskolens elever under lærer Karl Munks ledelse nogle smukke flerstemmige sange, ligeledes hilst af bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1943

1943 – Børnebespisningen på Sdr. Vang

Jacob Krause Leave a comment

24.419 børn har spist på skolen

I går eftermiddags holdtes der en lille afslutningsfest på Sdr. Vang Skolen for vintersæsonens børnebespisning. Det assisterende lærerpersonale, køkkenpersonalet og de hjælpsomme unge “opvartningspiger” fra Riis Toft Skolen deltog tilligemed repræsentanter for Kolding Byråd. Overlærer H. A. Hansen redegjorde for sæsonens forløb. Bespisningen var begyndt i novbr. måned, men om søndagen havde ingen bespisning været, da der om søndagen erfaringsmæssigt, kun kom meget få børn. Nu kunne derfor også personalet få en ugentlig fridag. Til gengæld havde man fået adskillige flere søgnedage, idet man fortsat bespisningen til den 16. maj, mens man tidligere plejede at holde op i april. Der var dog den sidste måned kommet for få elever til måltiderne, så man overvejede til næste år at begynde noget tidligere i stedet for.

Af statistikken fremgik det, at den ret, der var serveret oftest, var kærnemælksvælling, der havde stået på spisekortet 24 gange i løbet af sæsonen, øllebrød var serveret 18 gange, gule ærter 3 grønkålssuppe 6, lobescowes 5 og kartoffelgrød med flæsk også 5 gange. 7 dage havde man kunnet servere restmad – intet går til spilde ved børnebespisningen. Der havde været spisning 133 dage og der var bespist 24.419 børn, hvilket svarer til 184 børn pr. dag. Det er lidt mindre end sædvanlig gennem de sidste år, og man har spekuleret lidt over, hvad årsagen kan være hertil. Muligvis har den mildere vinter gjort sit til det, men på den anden side kan en større beskæftigelsesgrad i kvarteret også have gjort sit. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1943.

1942 – Go-On vil bygge et weekend-hus

Jacob Krause Leave a comment

10 damer fik idrætsmærket i aftes

Go-On havde i aftes indbudt sine medlemmer til en festlighed i Saxildhus’ selskabslokaler. Den fik et yderst festligt og fornøjeligt forløb med stor deltagelse fra medlemmernes side, såvel gamle som nye. Der blev forevist et par udmærkede film, bl.a. fra Grønland og en gymnastikfilm.

Ved kaffebordet uddelte overlærer H. A. Hansen – første gang i klubbens historie – idrætsmærker til kvindelige medlemmer. Følgende damer fik idrætsmærket: frøken Anni Jensen, frøken Asta Sparrevohn, frøken Gudrun Lauridsen, frøken Marie Nielsen, frøken Kamma Hansen, frøken Erna Jochumsen, frøken Margrethe Lauridsen, frøken Gerda Vilger, fru Emilie Jensen og Fru Elna Krogh. Det blev besluttet at holde medlemsmøde en gang hver måned i vintersæsonen.

Overlærer H. A. Hansen omtalte, at klubben omgås med planer om at bygge et weekend-hus, såfremt man kan finde en grund til det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1942.

1942 – Kolding-kvinder til møde

Jacob Krause Leave a comment

Overlærer fru Tørsleff hævder, at vore børn er forkælede, og at forældrene er helt tossede efter af få børnene i eksamensskole.

Det tredje møde i foredragsrækken ‘Ved vi, hvad vi bør vide?’ som Danske Kvinders Samfundstjeneste arrangerer, holdtes i går eftermiddags på biblioteket, hvor formanden fru ørelæge Hvidt, kunne byde velkommen til et hundrede damer.

Forældrene er helt tossede efter eksamensskolen

Først talte overlærer fru Tørsleff, Haderslev om skole og hjem, idet hun gik ud fra Grundtvigs og Kolds kristelige og nationale skoletanker, hvori lægges mere vægt på oplysning om livet, end på udelukkende kundskaber.

“Skolen skulle gerne være som et fyrtårn i folket, et sted, hvor man udvikler børnenes evner, styrker deres karakter og giver dem nyttige og værdifulde kundskaber. At styrke deres karakter kan skolen ikke selv gøre, det må forældrene hjælpe til med. Det bebrejdes ofte os skolefolk, at vi lægger for megen vægt på kundskaber alene, men hvor finder man et samfund, der som det danske hænger sig i eksaminer? Forældrene er helt tossede efter at få deres børn i eksamensskole. De spørger aldrig lærerne, om deres søn er en standhaftig og hjælpsom lille en, men; Kan han komme i Mellemskolen? I vor tid, med skolepaladser og eksamensskoler, kan man så spørge: Er der noget tilbage af Grundtvig og Kold? Ja, det er der. Hele den danske skolelovgivning er præget af hjemmenes indflydelse. Man kan f.eks. få Forældreråd alle steder, bare man gider. Når forældrene ikke er så begejstrede, er det vel, fordi disse råd fik for ringe magt. Men det er vemodigt, at forældrene ikke er mere med.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Hele Kolding skal kunne få varm mad

Jacob Krause Leave a comment

Selv om gassen svigter er der komfurer nok til at afværge den værste katastrofe – Kommunen sætter to store komfurer op.

På grund af den svigtende kultilførsel har de kommunale myndigheder sat fuld fart på arbejdet med at tilrettelægge en massebespisning af den danske befolkning. I København har der været holdt en teoretisk prøvebespisning. Der regner man med at kunne udlevere en halv million portioner var mad á 60 øre om dagen, hvis gassen skulle svigte helt. I Aarhus og flere andre byer har der længe været tilrettelagt en nødbespisning.

I Kolding er man derimod gået en anden vej. Som bekendt er der forlængst oprettet et folkekøkken, men det er vist mere af økonomiske grunde end af hensyn til gasmangel. 80-85 mennesker spiser her om dagen, og besøget er ikke steget nævneværdigt, efter at gasrationeringen er trådt i kraft. Men dette folkekøkken kan i sin nuværende form ikke klare en nødsituation alene. Derfor har det bespisningsudvalg, som Byrådet har nedsat, udarbejdet en anden plan. Udvalget består af overlærer H. A. Hansen, overlærer Nygaard, fru Lind, pantefoged Frands Sørensen og fru Kristine Sørensen.

Fru Lind oplyser på vor forespørgsel, at udvalget har skaffet sig en fuldstændig oversigt over, hvor mange komfurer der findes i Kolding. Som bekendt har man på ansøgningerne om brændselskort skulle oplyse, om man havde komfur, og disse oplysninger er nu samlede. Foruden de private komfurer er der på den samlede oversigt opført alle store komfurer på restaurationer, hoteller, i fødevareforretninger o.l. Desværre er der ikke komfurer i skolekøkkenerne, men kommunen har bestilt to store komfurer, som skal stilles op i børnebespisnings-køkkenerne på Sdr. Vang Skole og i Skolegade. Med alle disse komfurer regner man med, at en katastrofe kan afværges, således at hele byen – omend med besvær – vil kunne få varm mad, selv om gastilførslen svigter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juli 1942.

1942 – Skøjteinstruktionen druknede i vand!

Jacob Krause Leave a comment

Den skøjteinstruktion, der i dag skulle begynde for alle byens skoleelever på Slotssøen, var alt andet end begunstiget af vejret. Der var af skolemyndighederne og byen gjort et stort forarbejde for denne instruktion, og der var i går blevet fejet en større bane til anvendelse for undervisningen – og endnu i aftes ved midnatstid så vejret ud til at skulle blive ganske udmærket for sådan en undervisning. Men i dag vågnede man atter op til et af de bratte og voldsomme vejromslag, som man åbenbart i denne vinter i særlig grad skal indstille sig på. Banen på Slotssøen var føget til med et tykt og klæbrigt lag tøsne, men mange mand var gået i gang med at feje banen ren, for at undervisningen kunne blive gennemført.

Imidlertid sneede og regnede det med stadig større voldsomhed. Opholdet på isen blev for eleverne en plage i stedet for at det skulle være en fornøjelse. For ved 9-tiden var der mødt flere klasser fra byens forskellige skoler med overlærer H. A. Hansen og et halvt dusin lærere i spidsen. Efter at de mange elever havde overværet den første times undervisning af instruktricen fru Netta Hansen, måtte eleverne, lærerne og instruktøren opgive ævret. Eleverne var gennemblødte til skindet – og det er ikke heldigt, når de bagefter skal sidde på skolebænken. Lærerne og skøjteinstruktricen, der var den mest gennemblødte af dem alle, måtte derefter opgive den videre undervisning. For eleveres helbreds skyld var det uforsvarligt at fortsætte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.

1942 – Skole-gymnastikken ombyttes med skøjteundervisning på Slotssøen

Jacob Krause Leave a comment

Alle Koldings skolebørn vil få instruktion i at løbe på skøjter.

Førstkommende torsdag, fredag og lørdag vil den tidligere omtalte skøjteinstruktør fru Netta Hansen komme til Kolding for at undervise medlemmer af Kolding Vinteridrætsforening på banen på Marielundssøen. For at udbrede kendskabet til rigtigt skøjteløb og for at fremme interessen for skøjteløbet i det og vide kredse, har formanden for Kolding Vinteridrætsforening henvendt sig til overlærer H. A. Hansen for at tilbyde en ordning, hvorefter alle byens skoleelever i skolernes gymnastiktimer vil kunne få undervisning i skøjteløb af en virkelig kvalificeret lærerkraft på dette område. Overlærer Hansen var straks begejstret for tanken og forelagde den for Skolekommissionens formand, togfører Larsen, hvorefter forslaget har været behandlet i et udvalgsmøde, og her besluttede man at modtage tilbuddet. Herefter vil alle de skoleelever, der løber på skøjter – og det gør vel næsten de fleste – kunne glæde sig til friske og lærerige gymnastiktimer på isen sidst i denne uge. For at skoleeleverne ikke skal have for langt at gå på skøjtebanerne, vil der blive fejet en passende bane på Slotssøen til brug for undervisning af eleverne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1942.