1944 – Mange allierede flyvere skudt ned over Danmark

Syv maskiner styrtede ned over Øst- og Midtjylland i Påsken, deraf tre vest for Vejle

Påskedag og natten til i går, blev luftmæssigt endnu mere urolige end de første Påskedage. I flere perioder var der større overflyvninger over Danmark, og med undtagelse af det nordlige Jylland, havde så at sige hele landet flyvervarsel mindst én gang i døgnets løb. Flere steder havde man endda to alarmer. Ifølge meldinger fra Ritzaus Bureau blev i alt 17 maskiner skudt ned over dansk område. Ingen danske personer led overlast. En meget stor del af maskinernes besætninger, der gennemgående var på 7 mand, omkom. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1944 – ‘Dollarprinsessen’ i Industriforeningen

“Danmarks nye Glunter” 2. Påskedag

Industriforeningens teaterchef, installatør H. Overbeck, arbejder for tiden med planer om en opførelse af ‘Dollarprinsessen’. Hvis sagen går i orden – og det er der god udsigt til – vil den kendte operette blive opført på Alhambra i nær fremtid. Det er Gerda Christophersen-tournéen, der spiller ‘Dollarprinsessen’ i John Prices iscenesættelse og med Holger Bjerre som danseinstruktør. Hovedrollerne spilles af operettesangerinden Johnny Rosenvold, operasangerinde ved Det kgl. Teater Asta Nørgaard og operasangeren Edi Laider, der jo er en gammel kending i Kolding.

Den traditionelle 2. Påskedags underholdning bliver “Danmarks nye Glunter”, Kaj Oluf Bach som magisteren og Frans Andersson som Glunten. Da akkompagneres af pianisten Hans Hammer.

Industriforeningens næste filmforedrag bliver tirsdag eftermiddag og aften på Hotel Kolding. Foredragsholderen er cand.mag. Poul Hansen, der viser sin farvefilm fra Grønland.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. marts 1944.

1944 – Ny katolsk præst i Kolding

På grund af svigtende helbred trækker den katolske præst i Kolding, pastor J. vand Rijckevorsel, sig til påske tilbage som sognepræst ved Sct. Michaels Kirke. Til hans efterfølger er udnævnt den katolske sognepræst i Køge, pastor Vilhelm Nølke, der er 35 år. Biskop Suhr vil komme hertil og foretage indsættelsen. Det bliver en af påskedagene.

Pastor Rijckevorsel, der er 66 år, og kom til Kolding fra Assens i 1933, bliver boende i Kolding. Jeg er glad for byen, siger han, og her er jeg groet fast. Præsten har selv ejendom i Marcus Allé, hvor han vil flytte ind. Det er en mavesygdom i forbindelse med blodtryklidelse, der har fået pastor Rijckevorsel til at tage beslutningen om sin tilbagetrædelse, idet han ikke mener at kunne passe sit embede, som det skal. Pastor Rijckevorsel, der er hollandsk bankiersøn, har gjort sig særdeles agtet og respekteret i Kolding, hvor han er blevet kendt som en loyal borger og betydelig personlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1944.

1943 – Aksel Schiøtz koncert i Industriforeningen

Den traditionelle underholdning 2. Påskedags aften plejer at være en af de store aftener i Industriforeningen. Det var også tilfældet i aftes. Teatersalen var fyldt til sidste plads, da Aksel Schiøtz trådte frem på scenen i en hel lille have af hortensier og grønne slyngplanter. Helt billig er Aksel Schiøtz vist ikke, men festarrangør kan til gengæld med ro i sindet se aftenen i møde, når Aksel Schiøtz’ navn står på programmet. Succesen er sangerens trofaste følgesvend. Industriforeningens forlystelseschef, installatør H. Overbeck, blev heller ikke skuffet i sine forventninger til denne aften.

Med Eyvind Møller, som en dygtig og diskret akkompagnatør ved flygelet sang Aksel Schiøtz et stort program, der indledes med udtog af Schuberts ‘Die schöne Müllerin’. Aksel Schiøtz havde på forhånd bedt tilhørerne om at vente med det eventuelle bifald, til han havde sunget alle seks numre. Så fik han ro til at samle sig om opgaven – og bifaldet var naturligvis seksdoblet, da han var færdig! Efter Schubert fulgte de Griegske toner til Vinjes ‘Ved Ronderne’, H. C. Andersens ‘To brune øjne’, og ‘Jeg elsker dig’ og Munchs ‘Udfarten’. Efter et par engelske folkemelodier, en nysselig lille love song ‘Passing by’, og det humørfyldte frieri ‘Oh no John’, sprag Aksel Schiøtz via den finske folkevise ‘Det var i vårens Ljusa tid’ over i den danske repertoire, der jo er han styrke og grundlaget for hans enorme popularitet. Det var en perlekæde af klassiske småstykker af H. C. Andersen, Aarestrup, Oehlenschlæger, Heiberg, Ludvig Holstein, Helge Rode, Otto Gelsted og Blicher til kendte og elskede toner af Rung, Heise, Weyse, Carl Nielsen og Ring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.

1942 – Finske skolebørn på sommerferie i Danmark?

Inden udgangen af maj kommer yderligere 2.000 småbørn til landet.

København, tirsdag. R.B.

Skoleråd Erik Mandelin, der er leder af general Mannerheims Barnskyddsførbund, har i Påsken opholdt sig i Danmark, og ved et møde i Finlandshjælpen i dag fremsatte skoleråden en række udtalelser. Han indledes med en tak for den generøse hjælp fra Danmark og betonede, at den nordiske enhedstanke var meget stærk i Finland. Det oplystes, at der inden udgangen af maj måned vil blive sendt yderligere 2.000 finske børn til Danmark. Det er børn i alderen 2-7 år, men man ville også meget gerne have de underernærede børn i den skolepligtige alder anbragt i private danske hjem i sommerferien. Efter en omtale af fadderskaberne, der foruden den økonomiske betydning også bidrog stærkt til at knytte forbindelser mellem Finland og Danmark, redegjorde taleren for planerne om en dyrkningskampagne blandt børnene i 7-12 års alderen. Man håber at komme op på 100.000 dyrkere, der hver får et stykke jord på 200 kvadratmeter til rådighed, og herpå kan de dyrke grøntsager og lignende til hele familiens behov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. april 1942.

1942 – Også swingpjatter i Kolding?

Et par swingpjatter samlede i går stort opløb i København og måtte politibeskyttes

Atter i går samlede et par såkaldte swingpjatter et mægtigt opløb på Strøget. Folk tabte helt påskehumøret og gav sig til at true de unge mennesker, slå hatten af dem og rive i deres tøj. Stemningen blev mere og mere ophidset, og det er ikke godt at vide, hvorledes det ville være gået, hvis ikke en betjent var dukket op. På Nytorvs Politistation lod overbetjenten swingpjatterne gå mannequin og deres påklædning var ingenlunde efter hans smag. Alligevel lod han dem gå uden at optage rapport. Der vil nu antagelig i de nærmeste dage blive udsendt civile betjente til forhindring af demonstrationer som denne. Også dagen i forvejen var et par swingpjatter blevet truet, så de måtte tages med på politistationen. […]

Også “pjatteri” i Kolding?

Endnu er det fortrinsvis i Stockholm og København, swingpjatterne optræder. I København har de endog deres egen danseklub, hvor “herrerne” møder i skohornsbukser, lang ternet jakke, langt hår og bredskygget hat, og hvor de drikker gul sodavand og til de sidste swingplader dansker med deres swingpiger, som er i swingkjoler.

I Kolding er der kun set enkelte tilløb til swingpjatteri. De få “pjatter”, vi har, holder sig til den brede hat, det lange hår og den lange jakke, mens man endnu ikke har set de snævre bukser. Og opløb har de ikke vakt. Men man skal jo aldrig forsværge noget. Pjatteriet fra København, som vi nu trækker medlidende på smilebåndet af, er en skønne dag måske også over Kolding? Tilløbet er der, det har De, kære læser, sikkert også selv bemærket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.

1942 – Barnedåbsrekord i Sct. Nicolai Kirke

Usædvanligt mange kirkelige handlinger i Påsken.

Der har altid været mange bryllupper i Påsken. Det kan bl.a. ses af, at sølvbryllup og guldbryllup ofte falder på denne årstid. Men i år synes usædvanligt mange unge par at benytte påsken til bryllupshøjtidelighed. Det gælder i Kolding især i Kristkirken. I Sct. Nicolai Kirke er der kun et enkelt påske-bryllup, men til gengæld sættes der rekord med hensyn til barnedåb. I begge sogne mærkes det, at mange forældre holder barnedåb i Påsken, men på dette område er Sct. Nicolai Kirke førende. Langfredag blev der døbt syv børn i denne kirke, og i dag bliver ti børn døbt. Det er det største antal i kirken – siden sognedelingen i hvert fald. Og 2. Påskedag bliver yderligere nogle børn døbt.

I Kristkirken bliver i dag døbt fem, hvilket ikke er usædvanligt mange for denne kirkes vedkommende, men der har også de øvrige Påskedage været adskillige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. april 1942.