1940 – Smuk jule-stiftelsesfest i Kolding Husmoderforening

Samtidig med fem års fødselsdagsfest.

Kolding Husmoderforening havde i lørdags indbudt sine medlemmer til den årlige stiftelsesfest i Palmehaven, og det var i år foreningens fem års fødselsdag. I det hyggelige restaurationslokale, der denne aften var forbeholdt Husmoderforeningen, stod de lange borde smukt pyntede med blomster og lys.

Der var dækket til et hundrede deltagere; men det viste sig ikke at slå til. Der måtte arrangeres et ekstra bord, så der blev fuldt hus. Der var også møde adskillige herrer som gæster. Der har vist aldrig før været så mange deltagere af det “stærke køn”.

Efter formandens, fru driftsbestyrer Eriksens velkomst sang man ‘I Danmark er jeg født’, og så holdt pastor Poller festtalen, der var anlagt som en god dansk tale på kristelig grundlag, holdt i ønskets form ud fra et vers hvis indhold var omtrent således:

“Julefred fra nådens ord. Højtid over hjemmets bord. Hjerteliv for herrens sag. Virkelyst til nye dag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. december 1940.