1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i morgen eftm.

Det er i morgen eftermiddag kl. 14, der er julekoncert i Sct. Nicolai Kirke i Kolding. Den blinde organist Skov vil indlede med et pompøst orgelværk af Johan Sebastian Bach. Kristkirkens organist Hj. Jacobsen, vil dirigere Kolding Mandskor. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved Aage Lund og Kaj Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg. Kolding Mandskor medvirker og synger bl.a. den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved Pastor Tobiasen.

Der bliver lejlighed til at give en gave til byens trængende, og forhåbentlig bliver der lagt godt i bøsserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. december 1943.

1943 – Julekoncerterne i Kolding

til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.

I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.

I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Pastor Tobiassens indsættelse som sognepræst på søndag

I Sct. Nicolai Kirkes sakristi hænger to tavler med navnene på de præster, som har virket ved kirken siden 1536, den ene bærer sognepræsternes og den anden de residerende kapellaners navne. Af disse fremgår det, at siden reformationen er hidtil 5 residerende kapellaner blevet indsat i sognepræstembedet her, nemlig:

  • Jens Sørensen Harthe, 1591
  • Poul Poulsen Paludan, 1612
  • Jens Johan Garnæs, 1813
  • Jens Severin Hvistendahl Galskjøl, 1837
  • Harald Lunddahl, 1894

Når på søndag pastor Tobiassen indsættes i sognepræstembedet, bliver han altså nr. 6 i denne række, og det er et halvt århundrede siden, en residerende kapellan sidste gang blev indsat som sognepræst ved gamle Sct. Nicolai. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1943.

1943 – Direktør Berring valgt til formand for Sct. Nicolaj Menighedsråd

Den nye formand om den forestående besættelse af præsteembedet

Sct. Nicolaj Sogns menighedsråd holdt i aftes møde på rådhuset. Pastor Tobiassen åbnede mødet og udtalte smukke mindeord om pastor Nordentofts velsignelsesrige gerning i menigheden. Derefter foretoges valg af formand og næstformand, idet pastor Tobiassen meddelte, at han ikke ønskede at beklæde posten som næstformand, så længe embedet som sognepræst ikke var besat. Derefter valtes enstemmigt direktør Berring til formand og bogtrykker Fuglsang ligeledes enstemmigt til næstformand.

Vi har bedt den nye formand for menighedsrådet sige et par ord om den forestående besættelse af sognepræstembedet ved Sct. Nicolaj Kirke. Dir. Berring udtaler:

Når et grundtvigsk menighedsrådsmedlem til et af bladene udtaler, at “vi ønsker stadigvæk at beholder pastor Tobiassen i Kolding, og alle er glade for det gode arbejde, han udfører, og den udmærkede kontakt, han har opnået mellem sig, kirken og menigheden”, kan flertallet af menighedsrådet fuldtud tiltræde dette, men vi mener ganske vist, at følgen deraf må være at vi også ønsker ham som sognepræst. Når samme menighedsrådsmedlem endvidere udtaler, at man fra grundtvigsk side “som hidtil” ønsker en grundtvigsk sognepræst til Sct. Nicolaj Kirke, skal man vist langt tilbage i præsterækken for at finde en udprøget grundtvigsk sognepræst. Flertallet af menighedsrådet er i øvrigt indforstået med, at der også bør lyde en grundtvigsk forkyndelse i Sct. Nicolaj Kirke, og vi finder det derfor naturligt, at det residerende kapellani besættes med en grundtvigsk præst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. februar 1943.

1942 – Den dræbte drengs jordefærd

Lørdag eftermiddag begravedes fra kapellet på Den Nye Kirkegård den 11-årige Børge Leif Andersen, der i tirsdags blev dræbt under Troldhedetoget. Et usædvanligt stort følge havde fyldt kapellet til sidste plads, og til den lille blomstersmykkede kiste var der sendt et væld af smukke kranse, hvoraf flere signerede.

I kapellet talte pastor Tobiassen smukt og gribende om Børge, der havde fået en så frygtelig død. Pastoren skildrede ham som en god dreng og udtalte trøstende ord til fru Andersen, der få år efter mandens død nu igen pludselig var blevet ramt af en så stor sorg. Ved graven forrettede pastor Tobiassen jordpåkastelsen, og der blev talt af forstander Forchammer, Døvstummeinstituttet i Fredericia. Også han skildrede Børge som en god og hjælpsom dreng, som man havde været glade for på instituttet, og man vil savne hans glade og frejdige væsen i fremtiden.

Kilde: Kolding Avis, 17. august 1942.

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.