1945 – Flagtog på fredag gennem Kolding

Festgudstjeneste om aftenen

Kolding var den første by i Danmark, der festligholdt 15. juni-dagen – Valdemars- og Genforeningensdagen – med børneflagoptog gennem gaderne, men idéen slog an i mange andre byer. For første gang siden 1940 genoptages den smukke tradition på fredag.

Om eftermiddagen samles børnene i Sct. Nicolai Kirke, og herfra går turen med flagene gennem gaderne. Rusten bliver fra kirken: Bredgade, Rendebanen, Helligkorsgade, Klostergade, Munkegade, Jernbanegade, Akseltorv og Markdannersgade til Slotsgården, hvor borgmester V. Juhl taler til børnene.

Om aftenen er der festgudstjeneste for voksne i Sct. Nicolai Kirke, hvor provst Rørdam, Fredericia, og sognepræst Tobiasssen prædiker.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.

1945 – Sejren er vundet! Frihedsrådet kalder til folkemøde

I Kolding mandag den 21. maj kl. 15 i Staldgården

Indmarch af frihedskæmpere

Taler af borgmester Juhl, sognepræst Tobiasssen, kriminaldommer Strøbech, maskinarbejder C. O. Nielsen, slagteriarbejder Hans Hjelm, fru lærer Alminde, stud. med. Lebæk Rasmussen, pastor Sølling.

Musik fra kl. 14.

Frihedsrådets Lokalkomité.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. maj 1945.

1945 – Minde- og takke gudstjenester i kirkerne

Borgmester Juhl vil tale i Sct. Nicolai Kirke i morgen

Ved gudstjenesterne i morgen rundt om i kirkerne i byen og på landet vil der blive hold takke- og mindeandagter.

I Sct. Nicolai Kirke vil der i morgen kl. 19.30 blive holdt en minde- og takkegudstjeneste, ved hvilken borgmester Juhl og sognepræst Tobiassen vil tale, og domorganist Hansen, Haderslev, vil musicere, bl.a. over nationale melodier. Det henstilles til kirkegængerne foruden salmebøgerne at medtage Konge-sangbogen. De nationale foreningers og de allierede faner vil pryde kirken – aftensangen kl. 16.30 bortfalder.

I aften holdes der kl. 19.30 en takkeandagt i Sct. Michaels Kirke. Gudstjenestetiderne i morgen er uændrede, bortset fra, at andagten om eftermiddagen holdes kl. 17 i stedet for som tidligere kl. 16.

I Immanuelskirken bliver der, foruden højmessen i morgen formiddag, kl. 13.30 en festgudstjeneste for børnene.

I Vamdrup Kirke holdes der takkegudstjeneste i aften kl. 20, i Nørre Bjert Kirke i morgen kl. 19.30 og i Harte Kirke kl. 14. I Bramdrup Kirke bliver der ingen gudstjeneste.

Kirkemusik-aftenen udsat

Kirkemusikaftenen, der, som averteret, skulle holdes på mandag i Sct. Nicolai Kirke, er bleven udsat til mandag den 14. maj.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. maj 1945.

1945 – Basunblæsning Påskemorgen fra Koldinghus Kæmpetårn

15 blæsere på tårnet i en halv time

Der vil fremtidig ved de store højtider, Påske, Pinse og Jul, i Kolding blive indført en ny skik. Efter anmodning fra Sct. Nicolaj Menighedsråd har Byrådet bevilliget udgifterne til basunblæsning fra Koldinghus Kæmpetårn. Man begynder Påskemorgen. Der vil først blive kimet med klokkerne fra byens kirker kl. 9-9.15, derefter tager 15 blæsere fat på Kæmpetårnet. Der blæses i en halv time, og programmet er de gamle og kendte Påskesalmer. Fra 9.45-10 kimes der igen.

Det er pastor Tobiassen, der har fået idéen til basunblæsningen. Når han går i sin have i Hyrdestræde, har han lagt mærke til, at man tydeligt kan høre, hvad der siges fra slotstårnet, altså: der er gode lydforhold deroppe fra. Falder forsøget Påskemorgen heldigt ud, håber man, at basunblæsningen kan indgå som en fast tradition ved de store højtider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1945.

1944 – Mindegudstjeneste i Sct. Nicolai

Sct. Nicolai Kirke fyldtes i går eftermiddags til sidste plads til mindegudstjenesten for den unge Jørgen Kelstrup. Kirken var smukt pyntet med grønt og blomster, og koret var dækket af et stort Dannebrog.

Højtideligheden indledtes med et præludium, og efter salmen ‘For dig, o herre, som dage kun’, og ‘Blomstre som en rosengård’, talte sognepræst Tobiassen ud fra Paulus’ ord: “Bunden af ånden drager jeg til Jerusalem, uden at vide, hvad der skal ske med mig”. Det er Paulus’ afsked med sine venner. Han ved ikke, at Gud vil følge ham, selv på de mørkeste veje.

Pastor Tobiassen sluttede med en omtale af den unge Jørgen Kelstrup og lyste velsignelse over hans minde. Efter solosangen ‘Jeg er træt og går til ro’, sang man ‘Altid frejdig, når du går’, hvorefter højtideligheden sluttede med, at to svogre udtalte smukke mindeord, og på familiens vegne takkede for den store deltagelse, der her var udvist.

Kilde: Kolding Folkeblad, 16. december 1944.

1944 – Julekoncert i Sct. Nicolai Kirke på søndag

Domorganist Hansen, Haderslev, medvirker ved orglet

De tre store, kirkelige fester er naturligvis kristeligt begrundede, men de er tillige årstidsprægede. Den kære jul kommer i mørketiden, samtidig med det længe ventede solhverv. Også i år, da vi synes at mørket er tættere end nogensinde, trænger vi til julen, ikke blot som nogle dag i kalenderen, men som den ægte kristne og danske jul, der bærer over alle sorger.

Julens første budbringer har allerede landet sig se her i Kolding. De første juletræer stritter med de grønne nåle på byens pladser, og i kirken og i mange hjem har man den smukke skik at tænde adventskransen, forretningerne har kogende travlt med de allersidste forberedelser til juleudstillingerne.

Velgørenhedskoncerterne står nu også for døren og forberedes med energiske øvelser og prøver. Efter traditionen er Sct. Nicolai Kirkes julekoncert altid den anden søndag i december, altså i år førstekommende søndag den 10. december. Sognepræst Tobiassen vil holde andagt, ligesom der bliver lejlighed til for menigheden at være medvirkende i salmesang. I øvrigt er der sørget for gode musikalske kræfter; i flere år har domorganist Hansen, Haderslev, været forespurgt om bistand, og endelig i år er domorganisten ledig og vil glæde os med sit aldeles virtuose orgelspil. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. december 1944.

1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Bisættelsen af eksplosionskatastrofens ofre

Gribende højtidelighed i krematoriet og ved Sygehuset.

Onsdag formiddag kl. 10 blev Kolding Folkeblads flag atter hejst på halv stang – for fjerde gang i disse sorgtunge dage. Efter fru Therkildsens ønske var tidspunktet for bisættelsen af redaktør Therkilsen og hans unge datter ændret fra torsdag eftermiddag til onsdag, og højtideligheden fandt sted i krematoriet under ganske stilfærdige former. Kun de nærmeste pårørende og nærtstående venner overværede højtideligheden i krematoriet, hvor de hvide, blomstersmykkede kister stod side om side i koret. Dørene til kirkegården var lukket op, og en stor menneskeskare kunne herfra følge højtideligheden.

Højtideligheden indledtes med salmen ‘Nu falmer skoven trindt om land’, og derefter holdt sognepræst pastor Tobiasen en stærk personlig tale ud fra ordene fra den gamle pagt “Salige I, som sår ved alle vande” (Esajas 32):


Er er tale om mennesker, der gerne vil gøre godt på alle måder og over for alle mennesker. Der har fra mange sider i disse dage lydt gode ord om redaktør Therkildsen og hans datter. Vi vil gerne her, når det er kirkens røst, der lyder, mindes ham som den forkynder, han var, og vi vil gerne her sige Gud tak for, hvad han gav ham at være som forkynder iblandt os. Han såede ved alle vande, og vi véd ikke få eksempler på, hvordan han var mange ramte til stor personlig hjælp. Lørdagen før sin død skrev han fra sin talerstol om betydningen af at finde ind i kirken for dér at søge det bedste: “Der henter vi mod for tunge savn og styrke til dagens møje”. Dagen efter sad han sammen med os i menigheden og sang den salme, vi nu begyndte med. Redaktør Therkilsen gik frimodig gennem livet, fordi han havde fundet ind til det bedste, fordi han havde sit liv forankret i det, som aldrig glipper. Sådan er det også når vi tænker på ham og Danmarks fremtid. […]

Derefter foretog pastor Tobiasen jordpåkastelsen på de to kister. Man sang ‘Alt står i Guds faderhånd’ og redaktør Therkilsens søn, Kjeld Rask Therkilsen, takkede på sin moders og egne vegne for al deltagelse og medfølelse. […]

Portner Gejlagers bisættelse
fandt sted kl. 17 fra Kolding Sygehus’ kapel. Her var samlet en stor skare fra alle kredse i byen for at bevidne familien og de pårørende deres deltagelse. I kapellet stod den hvide blomstersmykkede kiste, og op imod den lå alle de mange kranse, der var nået frem. Man sang ‘Guds fred er mere end englevagt’ og efter bøn og trosbekendelse samt fadervor sang man ‘Til Himlen trækker din miskundhed Gud’. Medarbejdere fra Folkebladets tekniske afdeling bar kisten ud til rustvognen, og det store følge fulgte vognen gennem byen, overalt hilst med ærbødighed og blottede hoveder. Flagene vajede på halv, og fra sit sygeleje kunne fru Gejlager gennem vinduet se processionen dreje ud af sygehusets gård. Mange steder i gaderne var der strøet grønt og blomster på ligtogets vej. Ved Seest Bakke gjorde bilen holdt, og mens følget gik foran og dannede spalier, gled bilen langsomt frem med kisten og de nærmeste pårørende til Vamdrup, hvor den hensattes i kapellet. Her finder begravelsen sted fredag eftermiddag.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1944.