Et lille barn fra Kolding er indlagt på Kolding Sygehus til observation for difteritis, men der er ikke fundet difteribaciller. Der er for tiden 4 difteri-patienter på sygehuset, alle fra oplandet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 10. marts 1945.
Tag: Patienter
1944 – Kolding får ikke gigtsanatoriet
Skanderborg er nu udpeget
Som bekendt har flere jyske byer i de sidste år trukket tov om, hvem der skulle have Rigsforeningens jyske gigtsanatorium. Ikke mindre end 14 jyske byer, deriblandt Kolding, har givet tilbud om gratis grund, men indtil i går har det stået hen i det uvisse, hvilken by der ville blive den foretrukne. For Sjællands vedkommende har sagen længe været klar, og Hørsholm får denne landsdels nye sanatorium. På et hovedbestyrelsesmøde i Rigsforeningen til bekæmpelse af rheumatiske sygdomme i går i København blev problemet løst for Jyllands vedkommende, idet man med alle stemmer mod én vedtog at lægge sanatoriet i Skanderborg. Hvornår de to nye sanatorier vil blive opført, kan der endnu ikke siges noget sikkert om, ligesom man kun kan gisne om omkostningerne, men nogen billig affære bliver det ikke. I alt regner man med 600 sengepladser, 300 på hvert sanatorium, og at der er hårdt brug for dem, fremgår af den kendsgerning, at der for øjeblikket er 18 ugers ventetid for at gigtpatienter kan komme under passende kur.
Kilde: Kolding Folkeblad, 20. maj 1944.
1943 – Det sydjyske nerve-sanatorium bør ligge ved Kolding Fjord
Et byggeprojekt til at par millioner kroner 130-150 patienter og ca. 100 funktionærer.
Rundt om i de forskellige sydjyske byer er man begyndt at røre på sig i anledning af den kollekt, der i søndags fandt sted i alle landets kirker til et nervesanatorium under ‘Filadelfia’, anbragt i det sydlige Jylland. nu er denne kollekt, der skal skaffe midlerne til opførelsen af et meget tiltrængt nervesanatorium, ingenlunde noget nyt, idet det nu er sjette år i træk, der i landets kirker foretages indsamling til dette formål. I de andre byer begynder man altså nu at røre på sig for at få sanatoriet lagt dér, men i over halvanden år har Kolding Erhvervsråd og erhvervschefen arbejdet med sagen. Der er al mulig grund til at tro, nervesanatoriet vil komme til at ligge på disse kanter, idet forhandlingerne er meget langt fremme og en bestemt aftale ville være truffet med ‘Filidelfia’, om ikke undtagelsestilstanden var kommet og havde forhindret udvalget, hvori der sidder to overlæger, nemlig foruden overlæge H. I. Schou fra ‘Filidelfia’ også overlæge A. Johannesen, diakonissestiftelsen, i at rejse til Jylland.
I de 1½ år har der været ført mange forhandlinger til flere sider, navnlig har der været ført lange og besværlige forhandlinger om køb af en grund til formålet vest for Julemærkesanatoriet, men disse forhandlinger førte ikke til noget positivt resultat, da der ikke opnåedes enighed med grundejeren. Man fandt imidlertid en anden og til formålet absolut ikke ringere plads. Beliggende øst for sanatoriet og fabrikant Burcharths ejendom hører der 16 tdr. land og fra naturens hånd er dette sted overordentlig velegnet netop til et sådant sanatoriebyggeri. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1943.
1942 – Tuberkulosen i tiltagen på Koldingegnen
Kredslægen om, hvad man skal gøre for at forebygge
Kendte tuberkulose-specialister har nylig hævet en advarende røst mod faren for tuberkulosens overhåndtagen. Vi har i den anledning forespurgt kredslæge Dr. med. Axel Hansen, om der også på Koldingegnen har kunnet spores fremgang i denne snigende samfunds-farsot.
“Sidste år var antallet af friske tilfælde af tuberkulose ikke i stigning”, svarer kredslægen, “men i år synes der at være udsigt til en betydelig tiltagen, ikke mindst i antallet af de alvorligere tilfælde, hvor patienterne møder op med ret udbredt tuberkulose”.
Hvor kan man især søge årsagerne til denne tilbagegang i den almindelige sundhedstilstand?
“Vi kommer ikke udenom, at den stadig dårligere og dårligere ernæring har en væsentlig skyld for, at befolkningens sundhedstilstand svækkes. En anden – også ganske betydelig – skyd har mørklægningen i forbindelse med det kostbare brændsel, der – begge dele i forening – bevirker, at folk ikke sørger for at få deres stuer luftet ordentlig ud”.
Hvordan skal man få folk til at lufte tilstrækkeligt ud nu, da man sikkert ikke kan få det brændsel, man skal bruge?
“Man bør gennemlufte sine stuer flere gange daglig. Det lyder måske drabeligt, men denne udluftning behøver kun at være ganske kortvarigt, bedst er det med gennemtræk, det er det mest økonomiske, og derved behøver stuerne ikke at blive afkølet, og den dyrebare varme bliver i huset.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.
1942 – Kolding-sygeplejerske hjem fra Finland
Den unge sygeplejerske frk. Anna Margrethe Mogensen, datter af arbejdsmand Peter M. Mogensen, Solsortevej, Kolding er i disse dage vendt hjem fra Finland, hvor hun har arbejdet på hospitaler i 14 måneder. Frk. Mogensen er elev fra Kolding Sygehus, hvor hun nu igen har fået ansættelse. Hun rejste til Finland i februar 1941.
Jeg interesserede mig for at komme ud at se noget nyt, siger hun, og der er heller ingen steder, hvor man i øjeblikket kan være til større hjælp end i Finland. Når jeg nu er vendt tilbage, er det ikke på grund af, at jeg var blevet ked af gerningen deroppe – tværtimod, jeg længes efter Finland, og når jeg alligevel nu har “vendt næsen hjem”, er det på grund af, at min familie synes, at jeg nu havde været borte længe nok.
Blandt evakuerede Helsingforspatienter
Rejsen derop gik over Sverige med rutebåden fra Stockholm til Åbo. Der var megen is den gang, og vi måtte have isbryder foran. Det var sent om aftenen, vi nåede Åbo og fik derfor lov til at blive i båden natten over. Næste dag gik så rejsen til mit bestemmelsessted, Nickby eller Nikkila, som byen hedder på finsk. Den ligger et godt stykke nord for Helsingfors, inde i landet. Her havde jeg fået ansættelse på Finlands største sindssygehospital. Vi havde det meget roligt den første tid – det var jo mellem krigene – men da kampene påny begyndte mellem Finland og Rusland i juli i fjor fik vi en hel mængde, 3-400 evakuerede Helsingfors-patienter derud, så festsalen og alle mulige lokaler måtte pakkes med senge. De kom kørende med patienterne både nat og dag. I begyndelsen var det meget vanskeligt at forstå finnerne. Med svensk-finnerne kunne det gå an, men med de rigtige finner; det var ikke nemt. Nattevagtsjournalerne skulle føres på finsk, og det var et stort arbejde med hjælp af en ordborg at få sat det nødvendige sammen. […]
Sommerbesøg på danskers gård
I nærheden af Nikkila ejede for resten en dansker ved navn Simonsen en større gård. Han var kommet til Finland som mejerist i sin tid og havde giftet sig med en finskfødt dansk dame. Da de fik at vide, at der var danske i byen, blev vi inviteret ud på gården, der bar det smukke navn Savijärvi, hvor vi måtte komme så tit, det passede os. Den lå i en smuk typisk finsk egn ned mod en sø. Det var ved sommertide, og vi benyttede os tit af tilbuddet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. april 1942.
1939 – Frivillige til evakuering af sygehuspatienterne
Kommunen vil nu etablere sanddepoter forskellige steder i byen.
Tilflugtsrum til 10 pct. af byens befolkning.
Det civile luftværn holdt i går møde på rådhuset. Borgmesteren gennemgik planen for Afsnitskommandostationen i “Borgen”, der tiltrådtes.
Ved gennemgang af planen for ordenspolitiets tjeneste fremsatte overlæge Djørup ønske om, at også By- og Amtssygehuset sikres af politiet mod, at uvedkommende under kritiske situationer søger til sygehuset og spurgte, hvad brandvæsenet havde tænkt sig at detachere til sygehusets sikring.
Brandinspektøren oplyste, at der bliver afgivet ti brandmænd og en motorsprøjte til brandslukningstjeneste på sygehuset, hvorefter man tiltrådte planen med den tilføjelse, at ordenspolititjenesten for sygehusets vedkommende overtages af brandvæsenets personale, idet dog politiets patruljer kan tilkaldes.
Endvidere drøftedes evakuering ved politiets foranstaltning fra sygehuset af patienter, der kan tåle flytning, og da det under disse drøftelser viste sig, at der var almindelig mangel på mandskab, gav politimesteren tilladelse til, at der blev averteret efter frivilligt mandskab […]
Kilde: Jydske Tidende, 12. november 1939.