1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

1942 – Kolding Erhvervskontor fik i dag sin officielle indvielse

Kolding By som en stor forretning med erhvervschefen som handelsrejsende.

For en indbudt kreds blev Kolding Erhvervskontor, beliggende i den hyggelige gamle ejendom på Østergade, hvor guldsmed Spetzler tidligere har boet, i dag forevist for en indbudt kreds. Det viste sig at være hyggelige og lyse lokaler, fri for al overflødig prunk og særdeles praktisk indrettet. Her skal altså i den kommende tid foretages de mange forundersøgelser og analyser, der så skulle have til resultat, at Kolding på den bedste måde kan tilbyde oplandet og videre igen det øvrige land sine muligheder og fordele på den for byen bedst gavnlige måde.

Da alle var samlet, bød formanden for erhvervsrådet, købmand Carl Petersen, velkommen til hver enkelt især til borgmesteren og byrådssekretæren, til formanden for Kolding Handelsforening, købmand Kelstrup, til formanden for Turistforeningen, grosserer Conrad Andersen, til Erhvervsrådets Forretningsudvalg ved konsul Stenderup og til rådets kasserer, overretssagfører Hertz. På de indbudtes vegne takkede købmand Kelstrup for indbydelsen og udtalte, at alle sikkert – som han selv – havde fundet lokalerne lyse og hyggelige, og han sluttede med at udtale håbet om, at erhvervsrådet måtte arbejde til gavn for Kolding. Derefter redegjorde erhvervschef P. A. Høy for Erhvervsrådets arbejde og opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1942.

1941 – Koldings erhvervschef valgtes i aftes

Sekretær P. Ancher Høy enstemmigt valgt.

Kolding Erhvervsråd hold i aftes møde for at udpege erhvervschef. Rådets formand, købmand Carl Petersen, indledede med at give meddelelse om tegningen af bidrag til erhvervsrådet. Der er tegnet 14.635 kr. årlig i tre år, og der ventes endnu enkelte bidrag. Byrådet er anmodet om et yde 15.000 kr., og der er håb om, at dette vil blive bevilget. Videre meddelte formanden, at rådet har lejet kontor på 1. sal i ejendommen Østergade 9. Fra Arbejdernes Fællesorganisation havde man beklageligvis modtaget meddelelse om, at organisationen ikke ønskede at være repræsenteret i rådet. […]

Koldings erhvervschef.

Til stillingen som erhvervschef havde meldt sig 62 ansøgere. Forretningsudvalget indstillede enstemmigt sekretær i Centralorganisationen af Benzinhandlere, P. Ancher Høy, til stillingen. Denne indstilling tiltrådte erhvervsrådet enstemmigt. Erhvervschefens løn fastsattes til 8.400 kr. Den nye erhvervschef er født 1904 i Hamborg som søn af den danske sømandspræst Høy, senere sognepræst i Marstal. Erhvervschefens uddannelse er kort fortalt således: Studentereksamen, filosofikum, handelseksamen. Bestået prøve i bogholderi og dansk og tysk stenografi. Senere har Høy været i udlandet og bl.a. arbejdet som plantagearbejder og senere kontormand på Sicilien. Hjemvendt fra udlandet blev Høy kontormand i Det Danske Petroleums-Aktieselskab og indtrådte senere i et reklamefirma. Fra 1932 til 1936 drev han selvstændig reklameforretning. I 1936 ansattes Høy i den stilling han i øjeblikket beklæder, og har i årene derefter søgt yderligere uddannelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. december 1941.