1942 – Amerikanerne sender store luftstyrker og tropper til England

Kun tonnage-problemet hindrer allieret landgangsforsøg i Vesteuropa.

Det anses nu i almindelighed for givet, at forsendelsen af store, amerikanske luftstyrker og tropper, først og fremmest afdelinger med uddannelse som “commandoes” til England er et af resultaterne af forhandlingerne i London. Om dette i sin videre udvikling betyder indledningen til en engelsk-amerikansk offensiv med åbning af en vestfront allerede i sommer, er et spørgsmål, der ikke kan besvares, før militæret har foretaget sit udspil; men muligheden vil antagelig blive livligt diskuteret, ikke mindst fordi man alene i diskussionen håber at kunne skabe en nervekrig mod Tyskland og usikkerhed omkring de allieredes planer.

Flere blade kommenterer ifølge ‘Stockholm-Tidningen’ de nylig afsluttede forhandlinger ud fra den opfattelse, at man nu må være nået til et punkt, da Englands og Amerikas krigsproblem ikke længere først og fremmest er et produktionsspørgsmål, men mere et rent militært anliggende. Det kan lyde paradoksalt, fortsætter korrespondenten, men netop flådetabene i krigen mod japanerne har i mange kredse skabt den overbevisning, at de allierede må tage initiativet i Europa og Middelhavet og helst i år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – Amerikanerne ønsker front i Vesteuropa

Mod Tyskland med England som basis i løbet af sommeren.

Under forhandlingerne mellem Churchill, Hopkins og general Marshall koordineredes ifølge ‘Stockholms Tidningen’s korrespondent de reviderede planer for forårets og sommerens militære aktioner. Der foreligger fuldt færdige projekter fra generalstabene, både hvad angår Europa og den nære orient. I Amerika har man indtrykket af, at det er general Marshalls opfattelse, at man med England som basis bør åbne en front mod Tyskland i Vesteuropa i løbet af sommeren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1942.

1942 – Intet spændt forhold Tyskland-Sverige

Sveriges stærke forsvarsberedskab er ikke en mobilisering.

Under overskriften ‘Det internationale rygtemarked’ beklager ‘Social-Demokraten’ sig i dag i en ledende artikel over de mange urigtige rygter om Sverige i forbindelse med stormagtskrigen og skriver bl.a.:

I forskellige landes presse og radio forvrænges og forvanskes svensk opfattelse og svenske handlinger. Vore blades udtalelser drages på den mest ugenerte og forfalske måde ind i krigspropagandaen og spredes i radioen. Det er aldeles umuligt at skrive på en anden måde, at propagandisterne derude ikke kan vende det skrevne ord til deres egen fordel. I midten af denne måned blev vort land genstand for et tydeligt, målbevidst, let propagandafelttog, fortsætter ‘Social-Demokraten.’

På samme dag havde ikke mindre end 15 britiske blade artikler om, at Tyskland var i færd med at opmarchere for at angribe Sverige. Sandsynligvis var der mange flere, der var ude i samme gade, selv om vi ikke har haft lejlighed til at høre derom. En af de aviser, der gik længst, var arbejderbladet Daily Herald, der den 10. marts skrev: “Invasionen i Sverige bliver antagelig Hitlers næste skridt. Tegn tyder på, at tyskernes planer om en offensiv mod Sverige nærmer sig deres fuldførelse.” Ekkoet fra denne pressekampagne har naturligvis givet genlyd i radioen. Også i Amerika spredes rygterne. […]

Propagandaen rettes mod Sverige. Den vil skræmme os til at rokke ved vor neutralitet. Man forsikrer os venligt om, at hvis vi kommer i krig, kan vi stole på effektiv hjælp. Disse forsikringer hører til den slags, der er gjort forgæves., understreger ‘Social-Demokraten’. Sverige har ikke i sinde at opgive sin neutrale holdning, og kun et overfald kan i denn henseende ændre vor stilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1942.

1942 – Fiskerne i Gl. Aalbo vil have en fiskerihavn

Der er tegnet 20.000 kr., og havnepladsen er sikret.

Stenderup Strands Fiskeriforening, der tæller ca. 30 fiskere, arbejder for tiden på at få bygget en fiskerihavn i Gl. Aalbo. Tidligere sognerådsformand Hans Langhoff har skænket en havneplads til en værdi af ca. 5.000 kr., og der er blandt private tegnet ca. 20.000 kr. til formålet. Man regner med at komme op på et tegnet beløb af 40.000 kr., hvoraf det skulle være muligt at få tilskud eller lån til resten. Den samlede udgift er anslået til ca. 150.000-160.000 kr.

Landstingsmand Severin Hansen, der er medlem af Havnebygningsvæsenets Besigtigelsesudvalg, har set på forholdene og erklæret dem for tilfredsstillende. Fisker Emil Hede, Gl. Aalbo, udtaler over for os, at en fiskerihavn vil være af overordentlig stor betydning for de 30 familier, der lever af fiskeri. Under de nuværende forhold må fiskerne trække bådene på land, og er afskåret fra at fiske i 2-3 måneder af året, mens de med en fiskerihavn vil kunne beholde bådene i vand og fiske så godt som hele året.

For en del år siden var der også planer om en havn i Gl. Aalbo. Der blev tegnet ca. 15.000 kr., men så strandede planerne, fordi der ikke kunne rejses flere midler. Men nu mener man ganske bestemt, at havnen skal blive til virkelighed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1941 – Politistation på Damgaards hjørne?

Planer om at erhverve hjørneejendommen og nabogrunden.

Kolding Politis lokaleforhold har jo i mange år været dårlige m.h.t. politivagten på Rådhuset. Trods udvidelser var mulighederne her så begrænsede, at det var og er til gene ikke blot for politifolkene selv, men også for de mange, som har ærinde her, og dobbelt galt er det naturligvis blevet efter udvidelsen af politistyrken.

Planerne om at få indrettet en anden politistation med central beliggenhed har da også været drøftet i lang tid, men det ser nu ud til, at der ikke er så langt til deres virkeliggørelse.

Hele politivæsenet sorterer jo nu under staten, og det bliver altså denne, der skal sørge for de nye lokaler. Det er ingen hemmelighed, at der i den sidste tid har været ført forhandlinger om en løsning, hvorefter den nye politistation skulle opføres på hjørnet over for den nuværende politivagt. Ejendommen her tilhører snedkermester Damgaard, og ved at erhverve den samt naboejendommen mod syd skulle der kunne blive plads til en rummelig og velindrettet 2-etagers bygning, samtidigt med, at det blev muligt at regulere hjørnet, så der blev bedre indkørselsforhold fra Vestergade […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1941.