1942 – Politiets nytårsønske: et mere roligt arbejdsår end 1941

Både ordens- og kriminalpolitiet ansøger om udvidelse af mandskabet. Politikommissærerne Kleberg og Elkjær fremsætter nytårsudtalelser.

1941 var et særdeles begivenhedsrigt år for Kolding Politi. Aldrig tidligere har politiet haft så meget at bestille som i det svundne år. Håndhævelsen af de mange ekstraordinære love og en stærkt stigende kriminalitet har lagt et beslag på politiets mandskab, som ofte gik ud over den normale arbejdstid. En stor pligt og et tungt ansvar hviler over det danske politi i disse tider, og i dag, da vi er gået ind i det nye år, har man knapt tid til at tænke tilbage på arbejdet i det forløbne. Der ligger arbejde nok forude.

Kolding Avis havde i går en samtale med politikommissær Kleberg fra ordenspolitiet og politikommissær Elkjær fra kriminalpolitiet om arbejdet i 1941 under de vanskelig forhold og om politiets ønsker for fremtiden. Vi talte først med politikommissær Kleberg, der fremsatte følgende nytårsudtalelse:

Arbejdet er gået under højtryk.

Før 1938 var der inden for ordenspolitiet i alt 22 politifolk; efter 1938 begyndte udvidelsen af mandskabet, og i dag udgør styrken én politikommissær, to politiassistenter, fire overbetjente og 21 politibetjente. Det er ikke nogen stor udvidelse, og den står slet ikke i forhold til det øgede arbejde, politiet har fået i disse tider. I en tid som denne, der daglig afføder nye bestemmelser, hvis overholdelse det er pålagt politiet at påse, bliver vort arbejde øget i overvældende grad. Det har vi i høj grad mærket i det svundne år. Arbejdet er gået under højtryk hele tiden. Dertil kommer så luftværnet, der har medført et stort arbejde, så man kan i det hele sige, at det har været et strengt og besværligt år for politiet at komme igennem.

Stor stigning i bøderne.

Lad mig ved årsskiftet sige, at en af de ting, der har forbavset os mest og skabe mange vaskeligheder, er den del af befolkningens mangel på forståelse for overholdelse af mørklægningsbestemmelserne, herunder også afskærmning af cykellygterne. Det er ganske hen i vejret, at folk kaster penge ud til bøder for overtrædelse af disse bestemmelser. Jeg kan nævne, at bødeforlægene fra i fjor til i år steget fra 1.800 kr. til 2.700 kr., og denne voldsomme stigning ligger væsentligst på mørklægnings-forseelser. Denne manglende forståelse har øget politiets arbejde, og dog skulle det, hvis det var helt rigtigt, høre til sjældenhederne, at folk blev noteret for den slags forseelser.

Kniber det med tilstrækkeligt mandskab?

Ja, men netop i disse dage har politimesteren indstillet til rigspolitichefen, at vi får en mindre forøgelse af styrken, og når der skal nye folk ind, venter vi at komme i betragtning. Det, der præger ordenspolitiets styrke her, er, at den består af forholdsvis unge folk, som går og venter på at komme på kursus, og flere skal derind. Dette mærkes slemt i den daglige tjeneste, da vi ingen erstatning får for de bortrejste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – Forbrydelsernes antal steg uhyggeligt i 1941

Af kriminelle sager en stigning på 547.

For politiet har 1941 været et overmåde besværligt år. De mange foranstaltninger, som har skabt et kolossalt arbejde, og dertil kommer en almindelig stigning i forbrydelsernes antal. Politimester Thalbitzer oplyser således, at man siden 1. april til dato har behandlet 2.481 kriminelle sager mod 1.934 i den tilsvarende periode året forud. Det vil sige 547 sager flere, og dertil kommer en række subsidiære sager fra andre politikredse. Men størst er stigningen for politisagernes vedkommende, hvilket bl.a. fremgår af, at der i den forløbne periode har været 2.700 bødeforlæg, mod 1.800 i tilsvarende periode i fjor. Denne voldsomme stigning skyldes for en del, oplyser politimesteren, en række krisesager, men den overvejende part går på mørklægningens og cykellygternes konto. Dels har folk overhovedet ikke haft cyklerne forsynet med lygter, og dels har lygterne ikke været afblændet på forskriftsmæssig måde. Der er anledning til at råbe vagt i gevær; thi kravene vil i det nye år absolut ikke blive mindre, hverken for cykellygterne eller mørklægningens vedkommende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Deomkrat, 31. december 1941.

1941 – 7 kommunister for Landsretten

Søfyrbødernes tidligere formand idømt 16 års fængsel.

Landsretten afsagde i dag dom over de 7 kommunister, der i juli ved Københavns Buret idømtes hårde fængselsstraffe for grove sabotagehandlinger. Tilhørspladserne i retten var overfyldte, og der var stort opbud af politi; men oplæsningen af dommene påhørtes i ro. Ved Landsrettens dom idømtes sømand Kaj Geil 16 års fængsel med fradrag af 6 måneder for udstået varetægtsarrest. Sømand Albert Hansen en tillægsstraf på 11 år minus 4 måneder, sømand Gustav Ludvig Vilhelm Langfors 12 års fængsel minus 6 måneder, havnearbejder Kjeld Lykke Jensen Vanmann 6 års fængsel minus 6 måneder, søfyrbøder Harald Emanuel Rasmussen 1½ års fængsel minus 6 måneder og fhv. formand for Søfyrbøderens Forbund Erik Aage Rikard Jensen 16 års fængsel minus 6 måneder. Kontoristinde Elsebeth Mollerup frikendtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1941.

1941 – Politiets sag mod Kolding-beværtningen

Sagen optoges til dom.

Den sag, hvorunder politimesteren i Kolding kræver en beværtning sat under politiets bestemmelser, var i dag atter til behandling i kriminalretten, og efter at en politibetjent var blevet afhørt som vidne og herunder havde skildret, hvordan han ved et besøg en enkelt gang havde overværet, at værten måtte bære to af kunderne, der var så berusede, at de ikke kunne stå på benene, udenfor, tog man fat på proceduren. Anklageren, politifm. Schlichtkrull fik først ordet og henholdt sig til den retten fremsendte skriftlige erklæring og til det inden retten fremkomne. Politiet kræver bestemmelsesret over næringsadkomsten, da beværtning ikke drives på en sådan måde, at man kan have det gående således. Forsvareren, landsretssagf. Juhl, havde den opfattelse, at politiet havde forset sig lidt på fru P.

Spørgsmålet er, om fru P. har drevet sin forretning på en sådan måde, at man ikke kan være tjent med det. Vel er der sket noget derude, sagde forsvareren, men det sker der så at sige på alle beværtninger. Nu har fru P. og hendes mand engang fået deres bevilling, så kan man ikke sådan pludselig tage deres næring fra dem, som det vil ske, hvis politiet – efter hvad jeg har forstået – kræver forretningen lukket kl. 8. Manden er 58 og fru P. er 51, og de vil ikke kunne begynde en forretning igen, og deres penge vil være tabt. Det er en meget alvorlig sag for dem. At folk er berusede på restaurationer, er ikke en sjældenhed. Jeg har personligt overværet, at folk har været beruset på de fineste steder i Kolding – ja, jeg har endog overværet, at folk har brækket sig på de fineste restaurationer i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1941.

1941 – Arkitekten fortæller om Koldings nye politigård

En 2-etagers bygning, rimeligvis med fladt tag, og udelukkende beregnet på politiet.

Opførelsen af den nye politigård på “Damgaards Hjørne” vil jo i ikke uvæsentlig grad ændre bybilledet her på en af de mest centrale punkter i byen, og med megen interesse spørger man derfor nu, da opførelsen er en kendsgerning, hvorledes bygningen vil komme til at se ud. Vi retter spørgsmålet til Justitsministeriets arkitekt, Chr. Borch, København, der skal forestå opførelsen til forår, og han svarer:

Endnu er der ingen endelig tegning, kun en skitse, men det bliver altså en 2-etagers bygning – det har Byrådet ønsket – og den opføres rimeligvis i røde sted. Bygningen bliver, på grund af arealets form, temmelig lang, men smal og jeg vil gerne dække de grimme gavle, som nedrivningen vil åbenbare. Facaden må jo også gå lidt uregelmæssigt for at følge indhugget i gadelinjen. Hovedindgangen bliver over mod Rådhuset, medens der i den vestlige del af arealet bliver en mur omkring en gård med garager. […] Til selve bygningen er der regnet med en sum på ca. 300.000 kr., og det er meningen at politiet (ordenspolitiet) skal have alle lokalerne. I kælderetagen, der forsynes med tilstrækkeligt svært loft til også at kunne tjene som beskyttelsesrum, bliver der detentioner, hittegodsafdeling, fyrrum m.m. I stueetagen bliver selve politistationen, vagtlokale, garderober o. l., og på 1. sal kontorer for det ledende personale og andre ekspeditioner. Der bliver en korridor ind mod gården og kontorer til gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1941.

1941 – Politiet tager formynderskab over Kolding-beværtning

Søgelyset rettes nu mod dem, der skaber berusere!

Forleden bragte vi en notits hvori gengaves en dommers synspunkter vedrørende beværternes skyldsspørgsmål i de mange berusersager. Dommeren krævede det gjort almindeligt, at beværtere, der havde tolereret, at gæster drak sig berusede i deres lokaler, skulle idømmes samme hæftestraffe som de berusede. For et halvt års tid siden blev et par Esbjerg-beværtninger på grund af det levned, der førtes dér, undergivet politiets bestemmelser, som det hedder, det ville i Esbjerg sige, at politiet i perioder kunne bestemme, at forretningerne skulle lukkes f.eks. kl. 4 om eftermiddagen. Det ville igen sige, at sådanne forretninger i meget høj grad fik deres omsætning beskåret, men at der var brug for en sådan foranstaltning i Esbjerg, var der ingen tvivl om efter de skildringer, der gennem retsmøder kom frem.

Efter hvad vi erfarer, har politiet i Kolding nu også måttet gribe til en sådan foranstaltning over for en mindre beværtning i Kolding, der i øvrigt for få måneder siden fik en ny indehaver. Inden ret længe kunne politiet mærke, at det ikke var en helt “fin” forretning; både direkte og indirekte gav den politiet en masse at bestille, og en stor del af dens kunder gik lige fra det pågældende værtshus direkte i detentionen. I alt har politiet måttet tage sig af 9 berusere i den korte tid, forretningen ikke har været drevet under den pågældende indehaver – og de har for deres besøg i beværtningen måttet idømmes hæftestraffe. Desuden har der fundet forskellige andre misligheder sted, så den gode orden og tone har været tilsidesat i høj grad, og da politiet den 22. oktober så sig nødsaget til at give beværteren en meget skarp advarsel, var det alvorligt ment. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1941.

1941 – Mange lystændere blev noteret – og enkelte færdselister

Der var mange mennesker på gaden lørdag aften, da alarmen lød. Publikum har tre minutter til at bringe sig i beskyttelsesrum og har efter den tid ikke yderligere respit. De vil da uvægerlig blive noteret, hvis de ikke kan efterkomme de politimæssige bud i forbindelse med luftalarmen. Hele civilbeskyttelsesmandskabet var da også rykket i marken, og var parat til at gribe ind, hvor der fandt lovovertrædelser sted.

Og der blev også noget for politiet og tillægspolitiet at gøre. der var virkelig en del mennesker på gaderne, som ikke måtte være der, efter luftalarmen, og politiet måtte også skride til at notere nogle. Der var dog enkelte i mellem, som var kommen til Kolding fra oplandet, og som fortalte, at de var uvidende om, at der var luftalarm i byen, og denne undskyldning lød jo trolig nok, og dem vil man antagelig ikke gøre noget.

Der var ikke så få, der forglemte sig selv, hvad lys og mørke angår, og de vil nu få en alvorlig påmindelse om, at det nu engang ikke er praktisk at tænde lys når man ikke har mørklagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1941.

1941 – Når politiet skal holde styr på hjæperne

Fire C.B.-betjente var på stationen fredag nat og tre stak af.

Politiet er under de nuværende ekstraordinære forhold overbebyrdet med arbejde, og særlig galt bliver det, når politiet også skal holde styr på dem, der skulle være til hjælp, nemlig C.B.-betjentene. Der har siden C.B.-ordningen trådte i kraft, været forskellige beretninger fremme om “lidt for kåde føl”, beretninger, som i allerhøjeste grad har skadet C.B.ernes renommé. Også i Kolding har der været enkelte uheldige affærer, men for første gang optræder de koldingensiske C.B.ere som “kollektive urostiftere”.

I lørdags idømtes en C.B.er, som havde været i slagsmål fredag aften, 20 dages hæfte. Det viser sig imidlertid nu, at han absolut ikke har været den eneste, der fejrede Luftværnsdagen på denne lidt upassende måde. Ikke færre end 4 C.B.’ere måtte, efter hvad vi erfarer, fredag nat med på vagten, hvor de tre dog blev forskånede for spiritusprøve. Og så var der endda tre, som stak af fra politiet, efter at de var anholdte. De optrådte alle på restaurant i uniform (vistnok i strid med reglementet) […]

Kilde. Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. oktober 1941.