1943 – Lørdag aften i Kolding

[…]

Om aftenen fortsatte byens borgere demonstrationen på gaderne, der var dog den forskel fra fredag aften, at der kl. 21 ikke var tysk militær på gaderne. De demonstrerende borgere gav deres harme luft, ved på ny at knuse ruder hos de forretninger, der helst vil handle med tyskerne. Der var ved 23 tiden samlet flere tusinde på Torvet, hvor de fordrev tiden med at afsynge norske og danske fædrelandssange. Midt under sangen kom der en tysk militærbil bemandet med soldater, der kørte ned af Jernbanegade, og kort efter hørtes skud fra den nedre ende af Jernbanegade. Dette gav anledning til at politiet på en ret hårdhændet måde ryddede gaderne, og hver gang de drev en gruppe af byens borgere forbi et af de steder, hvor tyskerne har kvarter, blev de beskudt inde fra af tyskerne. [..]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4

1943 – 120 anholdelser i København i aftes

For ulovlig sammenstimlen

Under nogen sammenstimlen og gadeuorden i aftes på Rådhuspladsen i København og nu i dennes omegn anholdt politiet 120 personer, der ikke havde adlydt politiets anordninger. Ingen af disse blev løsladt. Der vil i dag ved Byretten blive afsagt domme over de anholdte. For ulovlig sammenstimlen kan ifølge politiforeningen straffen stige til to års fængsel.

Mellem de tilbageholdte befandt sig nogle drenge under 15 år. Disse, som ikke kan fremstilles i retten, blev ikke hjemsendt for deres egen personlige sikkerheds skyld, ligesom politiet tog i betragtning, at sporvognene var ophørt at køre. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Koldings nye politivagt indviet i formiddags

300 års forbindelse med rådhuset brudt

Ved en lille højtidelighed hvortil foruden ordenspolitistaben kun var indbudt chefen for kriminalpolitiet og byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for byen, blev den nye politivagt i K.F.U.K.’s bygning på Rendebanen i formiddags indviet. Ca. 35 politifolk skal her have deres daglige gang.

Politimester Thalbitzer bød velkommen, særlig til byens repræsentant, byrådssekretær Jacobsen, og udtalte bl.a., at det var en historisk dag, idet politietaten i over 300 år uafbrudt har haft tilknytning til byens rådhus, men med overflytningen til de nye lokaler forsvinder enhver sådan tilknytning.

Da politimesteren i 1919 kom til Kolding, var alt politi samlet på Rådhuset, men i 1921 flyttede kriminalpolitiet op på Domhuset og senere, også politistationen med politiassistent Ree. Efterhånden var man blevet mere og mere ked af, at politivagten skulle have til huse i så dårlige lokaler – også ledelsen var utilfreds hermed, og da den nye politigård blev bevilget, herskede der stor glæde. Men den blev sat overstyr igen, da det viste sig, at der ikke i København var tilstrækkelig stor interesse for at få byggeriget af den ført igennem. Som en slags surrogat havde man nu fået gennemført flytningen hertil. Det er en meget stor forbedring, men det skal kun være en midlertidig foranstaltning. For politikommissæren, der skal lede politiet, må stadig blive boende på Domhuset med sin stab, og det svækker stadig politiet en del. For politiet skal være dér, hvor der sker noget, i gadelivet – og ikke, som nu 1½ km. ude i periferien.

Politimesteren sluttede med at udtale håbet om, at der snart måtte komme en bygning på den erhvervede grund. Her kan imidlertid udføres et godt stykke politiarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1943.

1943 – Kolding Politi får atter hunde

To af betjentene har hver anskaffet sig en hund og fået dem klaret med høje points.

Siden overbetjent Christensens hund ‘Ali’ for ca. halvt år siden blev aflivet, har ordenspolitiet i Kolding ikke rådet over rådet over nogen hund. Det er i og for sig mærkeligt, at dette ikke har haft de unge betjentes interesse i større omfang end tilfældet er. Der er jo næppe en by, hvor politiet ikke råder over en hundestab, og nytten af en hund behøver man jo ikke at understrege overfor politiet. Dertil kommer, at opnår man at få hunden kåret, får betjentene tilskud til hunden, der så naturligvis skal stå til politiets dispostion.

Helt hundeløs har politiet dog ikke været, idet kriminalpolitiet har haft en. Imidlertid har to af de unge betjente nu fået interesse for sagen og hver anskaffet sig en schæferhund, som de gennem noget tid har afrettet og trænet, og i lørdags var de så vidt, at de kunne fremstille hundene, der er 1½ år, til kåring, og de blev begge kårede med meget høje points, således at de er anerkendt som politihunde og dermed får de forskellige rettigheder, som politihunde opnår. Det er betjentene Vagn Madsen og Worsøe, der har taget arbejdet op, og hundene har fået navnene ‘Tell’ og ‘Rolff’, og det er nu meningen, at de til efteråret skal til den store landshundekonkurrence. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1942 – Døgnbevogtning til alle samfundsvigtige virksomheder

For at hindre brande eller sabotage – Forslaget fremsat i folketinget i dag

I folketingets tirsdagsmøde fremsatte justitsministeren forslag til lov om sikkerhedsforanstaltninger inden for erhvervsvirksomheder med mere. Efter forslaget er statsvirksomheder, kommunale anlæg og private erhvervsvirksomheder, hvis uforstyrrede produktion eller drift er samfundsvigtige, pligtige til efter politiets pålæg at træffe sikkerhedsforanstaltninger mod ildsvåde eller lignende og til afværgelse af skadevoldende handlinger mod virksomheder, herunder navnlig at etablere bevogtning og lignende beskyttelse inden for virksomheden. Udgifterne skal afholdes af vedkommende virksomhed selv og det antagne bevogtningsmandskab skal godkendes af politiet.

I bemærkningerne understreges det, at Justitsministeriet må anse det for absolut nødvendigt, at der træffes særlige foranstaltninger til afværgelse af ødelæggelse af samfundsvigtige virksomheder og af varebeholdninger af væsentlig forsyningsmæssig betydning for landet. Opgaven er så omfattende, at den ikke udelukkende kan pålægges politiet, og man finder det da også rimeligt, at de pågældende virksomheder selv sørger for den fornødne beskyttelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1942 – Nu sættes terroren ind!

Søndag den 1. november kaldtes udenrigsminister Scavenius til Berlin for at modtage direktiver om, hvorledes nazisterne ønskede at Danmark skulle praktisere sin i henhold til aftalerne af 9. april 1940 tilsikrede ret til selv at bestemme over egne forhold. Resultatet af denne rejse kendes af enhver og kommenteres andetsteds i bladet.

Imidlertid synes det, som om regeringen har ment det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at tækkes tyskerne og dermed understøtte Scavenius under hans forhandlinger med Ribbentrop. Ialfald foretog rigspolitiet sammen med Gestapo natten til mandag den 2. november massearrestationer over hele landet. Menneskejagten fortsattes i dagene derefter. Den vil ikke ophøre før nazismen er udryddet.

Det var ikke noget ringe resultat, hr. Scavenius mandag formiddag kunne forelægge Ribbentrop som bevis for sin gode vilje til at medvirke for det “europæiske skæbnefællesskab”. Så vidt vi har bragt i erfaring, fængsledes der alene den første nat mere end 200 personer. I de følgende dage foretoges yderligere ligeså mange arrestationer – arbejdere, fagforeningsledere, funktionærer, håndværkere, studenter, lærere og andre. For mange af de fængslede gælder, at de indtil 22. juni 1941 var medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, men mange har til gengæld aldrig haft berøring med dette parti og aner sikkert endnu i dag ikke, hvorfor de er arresteret.

Nogen konkret anklage mod de fængslede har der for størstepartens vedkommende ikke kunnet rejses. Ved de grundlovsstridigt foretagne husundersøgelser er der ikke forefundet materiale, som kunne begrunde en sådan anklage. Hele aktionen må ses som et forsøg på at tækkes tyskerne og lette forhandlingernes gang. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, 1. årgang.

1942 – Politibetjent såret under eftersøgning af en illegal virksomhed i København

Eftersøgningen stod i forbindelse med den sag, hvorunder overbetjent Østergaard-Nielsen blev dræbt. Den eftersøgte blev dræbt på stedet.

København, lørdag (RB).

Politiet har i de seneste dage eftersøgt en person, der var sigtet for illegal virksomhed her i landet i forbindelse med den sag, hvorunder en anden eftersøgt fornylig dræbte overbetjent Østergaard-Nielsen. Som led i eftersøgningen indfandt Københavns opdagelsespoliti sig i dag til morgen i en lejlighed på Østerbro, hvor den eftersøgte efter foreliggende oplysninger skulle holde til som logerende. Den person, der blev antruffet i det pågældende værelse, satte sig til modværge, da han fik at vide, at det danske politi ville tale med ham, og da politimændene ville anholde ham, affyrede han et pistolskud mod en af dem. Der blev herved tilføjet den pågældende politimand et strejfsår i underlivet. […] Den eftersøgte blev ramt af flere kugler og dræbt på stedet.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.

1942 – Danskere! Hold sammen mod undertrykkerne!

Hvornår lærer vi herhjemme at holde op med at hjælpe og støtte vore undertrykkere? Hver gang man ser – eller tror at have set – en faldskærm eller andet materiel, der tilhører en ven, der er kommet fra England for senere at være os behjælpelige med at smide vore højst uvelkomne “gæster” ud, ja så farer “man” straks til telefonen for at vise sit “borgersind”.

Hvis DE engang skulle være så heldig at se en faldskærmsmand, så hjælp ham af al Deres magt, eller hvis De er bange for følgerne, så ti i hvert fald stille med, hvad De har set. De må være klar over, at de mænd, der kommer, gør et højst påkrævet stykke arbejde, og at de, hvis de bliver grebet af det danske politi, straks vil blive forlangt udleveret af tyskerne. Hvad der derefter sker med dem, er der ingen tvivl om – likvidation, som det så taktfuldt hedder.

ALTSÅ! Hvis en mand, der er kommet hertil for at hjælpe os i vor kamp mod nazisterne, bliver pågrebet ved DERES uforsigtighed, har DE et mord på samvittigheden.

Derfor: HJÆLP HAM! eller TI STILLE!

Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, 23. august 1942, nr. 11, 1. årgang.