1942 – Juleindsamlingen i Kolding gav 9.200 kr.

Det hidtil største resultat.

Juleindsamlingen i år er den største, der har været. Den indbragte i alt 9.228 kr. 34 øre mod sidste år 6.729 kr. 89 øre.

Kassebeholdning fra 1940 228 kr. 92 øre, Politiets indsamling af kapsler 411 kr. 63 øre og 565 kr. 57 øre, indsamlet ved Kolding Social-demokrat, 99 kr. 60 øre, renter af J. Holms obligation 45 kr., fra en anonym giver 1.000 kr., anonym 1.500 kr., Landsmandsbanken 50 kr., Sparekassen 75 kr., Folkebanken 75 kr., Diskontokassen 75., Jens Juhls Savværk 50 kr., Dansk Målerværksted 20 kr., Frøkontoret 10 kr., A/S Nordisk Solar 15 kr., P. J. Schultz’ Efttgr. 100 kr., N. H. 25 ør., Kolding Rotaryklub 20 kr., I. O. G. T.’s julesparebøsse 75 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.

1942 – Dobbelt-smugkro afsløret i Kolding

Gæsten lærte fidusen og begyndte for sig selv.

Efter hvad vi erfarer, er det lykkedes politiet i Kolding at komme på sporet af et par smugkrosvirksomheder i Kolding. De er oprettet af et par familier i den vestlige bydel. Det begyndte på den måde, at man iagttog, at en mand og hans hustru holdt meget til på et af byens danseetablissementer. Det var dog ikke så meget for dansens skyld som for at kapre kunder til deres egen virksomhed. Når det så kom til lukketid, havde de altid haft held til at komme i selskab med andre – mere eller mindre velbeslåede – mennesker, som de så trak med sig hjem. I hjemmet flød spiritus og øl i stride strømme til ret anselige priser.

En af gæsterne fandt idéen med at lure på restaurationsgæsterne så udmærket og indbringende, at han fandt på at etablere sig med sin egen virksomhed inden for branchen. Også denne forretning “gik godt“, indtil politiet altså nu mødte frem og ødelagde de gode indtjeningsmuligheder i disse lyssky virksomheder, hvor for resten spiritussen – i hvert fald for den enes vedkommende – ikke var det eneste forretningsobjekt.

Ved samme lejlighed har også en af Koldings foreninger fået søgelyset rettet på sig. Foreningen holdt til i etablissementet, hvor kunderne kapredes, og alle de gæster fra smugkroerne, som man har fået fat i, har deltaget i den omtalte forenings festlige arrangementer uden at være medlemmer af foreningen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. januar 1942.

1942 – Nytårsløjer, der kunne have kostet menneskeliv

Bil mod cementrør på Kolding-Haderslev landevej.

Politiet i Haderslev søger at finde gerningsmændene til nogle ualmindelige ondartede nytårsløjer. Nogle ukendte personer har nytårsnat trillet et stort brøndrør, ca. 1 meter i diameter, ud på hovedvej nr. 10 ved Rørkjær, 5, km. nord for Haderslev, og væltet det om på enden, så det lå fast.

Da en vognmand fra Haderslev ved 2-tiden kom kørende nordpå med 7 passagerer, der havde været til nytårsfest i Haderslev, opdagede chaufføren først i sidste øjeblik det grå rør, der næsten ikke var til at skelne fra vejbanen, som har cementbelægning, og der skete et sammenstød, hvorved bilens forparti blev stærkt ødelagt. En af passagererne blev slynget frem mod glasset bag førersædet og fik nogle hårde knubs, men passagererne slap i øvrigt med skrækken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1941 – Forbrydelsernes antal steg uhyggeligt i 1941

Af kriminelle sager en stigning på 547.

For politiet har 1941 været et overmåde besværligt år. De mange foranstaltninger, som har skabt et kolossalt arbejde, og dertil kommer en almindelig stigning i forbrydelsernes antal. Politimester Thalbitzer oplyser således, at man siden 1. april til dato har behandlet 2.481 kriminelle sager mod 1.934 i den tilsvarende periode året forud. Det vil sige 547 sager flere, og dertil kommer en række subsidiære sager fra andre politikredse. Men størst er stigningen for politisagernes vedkommende, hvilket bl.a. fremgår af, at der i den forløbne periode har været 2.700 bødeforlæg, mod 1.800 i tilsvarende periode i fjor. Denne voldsomme stigning skyldes for en del, oplyser politimesteren, en række krisesager, men den overvejende part går på mørklægningens og cykellygternes konto. Dels har folk overhovedet ikke haft cyklerne forsynet med lygter, og dels har lygterne ikke været afblændet på forskriftsmæssig måde. Der er anledning til at råbe vagt i gevær; thi kravene vil i det nye år absolut ikke blive mindre, hverken for cykellygterne eller mørklægningens vedkommende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Deomkrat, 31. december 1941.

1941 – Tre værksteder raseret af voldsom brand i nat

Byen var helt oplyst af brandskæret.

ved 4-tiden i morges opstod der brand i værkstedbygningen Låsbygade 44, hvor skiltemaler Ravn, Sydjysk Skiltefabrik, autolakerer Petersen og maskinhandler H. Sørensen har til huse. Branden, der raserede de tre værksteder fuldstændigt, var en overgang så voldsom, at skæret lyste et stort område, der kunne ses over hele byen.

Ilden opdagedes på et forholdsvis tidligt tidspunkt af bagermester N. P. Nicolajsen, der netop var i færd med morgenarbejdet i bageriet. Han slog straks alarm til politi og brandvæsen, som mødte med den største udrykning – 30 brandsvende. Da brandvæsenet kl. 4.15 kom til stede, havde ilden fået næring i de mange malervarer, hr. Ravn har stående på værkstedet, og var blusset voldsomt op, men det lykkedes alligevel ved en meget energisk indsats at begrænse ilden noget.

Både til Låsbygade og Hospitalsgade blev der udlagt slanger og to hold brandfolk bekæmpede fra hver side af bygningen den voldsomme brand, der først henad 8-tiden om morgenen var fuldstændig slukket. Men da frembrød værkstedet også et sørgeligt skue. Murene og en del af taget og loftet var tilbage, men alt var røgsværtet og drev af vand som følge af slukningsarbejdet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Politiets sag mod Kolding-beværtningen

Sagen optoges til dom.

Den sag, hvorunder politimesteren i Kolding kræver en beværtning sat under politiets bestemmelser, var i dag atter til behandling i kriminalretten, og efter at en politibetjent var blevet afhørt som vidne og herunder havde skildret, hvordan han ved et besøg en enkelt gang havde overværet, at værten måtte bære to af kunderne, der var så berusede, at de ikke kunne stå på benene, udenfor, tog man fat på proceduren. Anklageren, politifm. Schlichtkrull fik først ordet og henholdt sig til den retten fremsendte skriftlige erklæring og til det inden retten fremkomne. Politiet kræver bestemmelsesret over næringsadkomsten, da beværtning ikke drives på en sådan måde, at man kan have det gående således. Forsvareren, landsretssagf. Juhl, havde den opfattelse, at politiet havde forset sig lidt på fru P.

Spørgsmålet er, om fru P. har drevet sin forretning på en sådan måde, at man ikke kan være tjent med det. Vel er der sket noget derude, sagde forsvareren, men det sker der så at sige på alle beværtninger. Nu har fru P. og hendes mand engang fået deres bevilling, så kan man ikke sådan pludselig tage deres næring fra dem, som det vil ske, hvis politiet – efter hvad jeg har forstået – kræver forretningen lukket kl. 8. Manden er 58 og fru P. er 51, og de vil ikke kunne begynde en forretning igen, og deres penge vil være tabt. Det er en meget alvorlig sag for dem. At folk er berusede på restaurationer, er ikke en sjældenhed. Jeg har personligt overværet, at folk har været beruset på de fineste steder i Kolding – ja, jeg har endog overværet, at folk har brækket sig på de fineste restaurationer i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1941.

1941 – Arkitekten fortæller om Koldings nye politigård

En 2-etagers bygning, rimeligvis med fladt tag, og udelukkende beregnet på politiet.

Opførelsen af den nye politigård på “Damgaards Hjørne” vil jo i ikke uvæsentlig grad ændre bybilledet her på en af de mest centrale punkter i byen, og med megen interesse spørger man derfor nu, da opførelsen er en kendsgerning, hvorledes bygningen vil komme til at se ud. Vi retter spørgsmålet til Justitsministeriets arkitekt, Chr. Borch, København, der skal forestå opførelsen til forår, og han svarer:

Endnu er der ingen endelig tegning, kun en skitse, men det bliver altså en 2-etagers bygning – det har Byrådet ønsket – og den opføres rimeligvis i røde sted. Bygningen bliver, på grund af arealets form, temmelig lang, men smal og jeg vil gerne dække de grimme gavle, som nedrivningen vil åbenbare. Facaden må jo også gå lidt uregelmæssigt for at følge indhugget i gadelinjen. Hovedindgangen bliver over mod Rådhuset, medens der i den vestlige del af arealet bliver en mur omkring en gård med garager. […] Til selve bygningen er der regnet med en sum på ca. 300.000 kr., og det er meningen at politiet (ordenspolitiet) skal have alle lokalerne. I kælderetagen, der forsynes med tilstrækkeligt svært loft til også at kunne tjene som beskyttelsesrum, bliver der detentioner, hittegodsafdeling, fyrrum m.m. I stueetagen bliver selve politistationen, vagtlokale, garderober o. l., og på 1. sal kontorer for det ledende personale og andre ekspeditioner. Der bliver en korridor ind mod gården og kontorer til gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1941.

1941 – Politiet tager formynderskab over Kolding-beværtning

Søgelyset rettes nu mod dem, der skaber berusere!

Forleden bragte vi en notits hvori gengaves en dommers synspunkter vedrørende beværternes skyldsspørgsmål i de mange berusersager. Dommeren krævede det gjort almindeligt, at beværtere, der havde tolereret, at gæster drak sig berusede i deres lokaler, skulle idømmes samme hæftestraffe som de berusede. For et halvt års tid siden blev et par Esbjerg-beværtninger på grund af det levned, der førtes dér, undergivet politiets bestemmelser, som det hedder, det ville i Esbjerg sige, at politiet i perioder kunne bestemme, at forretningerne skulle lukkes f.eks. kl. 4 om eftermiddagen. Det ville igen sige, at sådanne forretninger i meget høj grad fik deres omsætning beskåret, men at der var brug for en sådan foranstaltning i Esbjerg, var der ingen tvivl om efter de skildringer, der gennem retsmøder kom frem.

Efter hvad vi erfarer, har politiet i Kolding nu også måttet gribe til en sådan foranstaltning over for en mindre beværtning i Kolding, der i øvrigt for få måneder siden fik en ny indehaver. Inden ret længe kunne politiet mærke, at det ikke var en helt “fin” forretning; både direkte og indirekte gav den politiet en masse at bestille, og en stor del af dens kunder gik lige fra det pågældende værtshus direkte i detentionen. I alt har politiet måttet tage sig af 9 berusere i den korte tid, forretningen ikke har været drevet under den pågældende indehaver – og de har for deres besøg i beværtningen måttet idømmes hæftestraffe. Desuden har der fundet forskellige andre misligheder sted, så den gode orden og tone har været tilsidesat i høj grad, og da politiet den 22. oktober så sig nødsaget til at give beværteren en meget skarp advarsel, var det alvorligt ment. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1941.