1940 – C.B.-brandvagterne inddrages

Luftværnsberedskabet i Kolding lempes fra 1. december.

Der er som bekendt ikke blot C.B.er inden for politiet, selv om denne kategori er den mest kendte. Også brandvæsnet og den tekniske tjeneste har særligt hjælpemandskab, og bl.a. har der hidtil været særlige brandvagter hver nat, dels på luftværnets kommandocentral på Almenskolen, dels i Munkensdam. Det har drejet sig om 10-12 mand under ledelse af en brandmand, men nu vil denne nattevagt ophøre.

Politikommissær Kleberg oplyser på vor forespørgsel, at da brandvæsenet kan tilkaldes pr. telefon hele døgnet fra politivagten, anses den særlige brandvagt nu for overflødig, og den skal være ophævet inden 1. december, hvis man ikke fra de lokale myndigheders side fremsætter særligt ønske om at få den opretholdt …

Kilde. Kolding Folkeblad, uddrag, 23. november 1940.

1940 – Stor skødeløshed med mørklægningen om morgenen

Politiet udsender nu morgenpatruljer!

Vi har sikkert alle bemærket – vi, der er morgenmænd, og det er de fleste af os med den fremrykkende sommertid – at folk om morgenen er skødesløse med mørklægningen. Når de slår øjnene op om morgenen – hvor tidligt de nu end gør det – så tænker de, at nattens farer og dermed også sikkerhedsforanstaltninger må være slut. Og så ruller de gardinet op og åbner måske vinduet med, alt imens lyset er tændt. Også i forretninger og på kontorer vises der alt for stor tankeløshed med mørklægningens overholdelse …

Nu skal folk ikke komme og fortælle, at vi har kørt dem i grøften uden varsel, udtale politikommissær Kleberg i middags til Folkebladet. Som altid giver vi først et varselsskud, for vi vil jo ærligt talt helst være fri for at skride ind og notere folk, så de må ty til tegnebogen – der er nok andet at give pengene ud til i disse tider …

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1940.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940

1940 – Gadedrengestreger mod Social-Demokratens udhængsskabe

Uddrag fra Kolding Socialdemokrat den 3. Oktober 1940:

Nogle Gadedrenge har i nat været på spil – forresten betegnede, at de altid virker bedst i mørke – med at opklæbe mærkater på Kolding Social-Demokratens udhængsskabe. Der findes åbenbart endnu landsmænd, som mangler forudsætninger for at forstå, at tiden ikke er til den slags gadedrengestreger. 

Sagen er meldt til politiet – ikke for vor egen skyl, men for gadedrengenes skyld. Det synes nemlig, som om det er opdragelse, det skorter på.

Kilde: Nogle gadedrenge, Kolding Socialdemokrat, 3. Oktober 1940

Red: enkelte ord er rettet til et mere nutidsdansk, for at lette læseforståelsen.

1940 – Sangstævner i Sønderjylland

Politimestrene i Sønderjylland har drøftet folkesang-stævnerne, og man enedes om at fastholde lov bestemmelserne, hvorfor offentlige møder under åben himmel er forbudt.

Fra København meddeles det, at den næste store folkesang vil blive arrangeret den 1. september 1940. Det vil starte klokken 16, og kunne høres at lyttere over hele landet igennem radioen. Der er udtrykt håb om at alle skal synge med hjemme fra stuerne, eller samles til stævner landet over på samme tidspunkt som i Købehavn. Fra Studentersangforeningens formand, landsretssagfører Viggo Friderichsen, forlyder det at der er allerede arrangeret lignende stævner på samme tidspunkt på Frederiksberg, i Valby, Gentofte og Taastrup.

Kilde: Spredte Nyheder, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940
Lands-sang den 1. september, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940

1940 – Fra det mørke Esbjerg

To politibetjente fra Kolding havde fået til opdage at iføre sig civilt tøj og derefter gå på Esbjerg restauranten ”du Nord” i Borgergade, hvorefter deres iagttagelser skulle bruges som vidne om folks udskejelser i beværtningen.

Den ene, en politiassistent, forklarede i sin beskrivelse at ”ved at bord sad 2-3 løsagtige piger og 4-5 drukne mandfolk. En af pigerne lod sig uden skrupler overgramse af mændene, der til gengæld titulerede dem med sådanne sjofelheder, at det unddrager sig enhver omtale”.

Den anden, politibetjent Hjorth, forklarede at ”mænd og kvinder uddelte øretæver i flæng; i et hjørne sad en mand og trak ned i sin skjorte, mens han samtidig lod rummet genlyde af de værste grovheder”.

Kilder:
Fra det mørke Esbjerg, Kolding Socialdemokrat, 21. august 1940

1940 – sabotage mod den tyske værnemagts telefonnet

Natten mellem søndag og mandag er der forøget sabotage mod den tyske værnemagts telefonnet mellem Alminde og Viuf i nærheden af Viuf Mølle, idet en ukendt person har klippet to ledninger over.

Sagen er anmeldt til kriminalpolitiet i Kolding, som har sat et energisk efterretningsarbejde i gang for at finde gerningsmanden …

Kilde: Uddrag, Herning Avis, 8. august 1940