1944 – Sabotagevagterne og 12 C.B.-betjente på gulvet

En snes revolverbevæbnede mænd trængte ind på gasværket og havde stort udbytte af karabiner og pistoler

København, torsdag. RB.

Ved 2-tiden i nat underrettedes politiet på Østerbro om at sabotagevagerne på Østre Gasværk var blevet afvæbnede af revolverbevæbnede mænd, der havde bundet vagterne, så at de var ude af stand til at bevæge sig. Politiet tog straks afsted og fandt sabotagevagterne, 12 C.B.-betetjente og en droskechauffør bundet på arme og ben. De forklarede at de var blevet overraskede af en snes bevæbnede mænd, der havde frarøvet dem deres våben. Droskechaufføren forklarede, at han var blevet hyret på Nørrebro af nogle unge mænd, som havde bedt ham køre til Sæbygade.

Ved ankomsten hertil traf passagererne tre kammerater. En af disse befalede chaufføren til at stige ned fra rattet, hvorefter størsteparten af de unge mennesker satte sig op i vognen, og en af dem startede vognen. Et par af de unge mennesker spadserede videre sammen med chauføreren til Østre Gasværk. Her fik chaufføren udbetalt 15 kr. af dem, der havde fulgt ham. Kort efter kom chaufførens tidligere passagerer ud fra gasværket, og de gav straks til at binde ham. Lift efter forsvandt sabotørerne med deres bytte, karabiner og pistoler, i chaufførernes vogn, idet de råbte til ham: “De skal nok få nærmere besked om, hvor vi stiller vognen!” Dette løfte har de dog ikke holdt, og vognen er ikke fundet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. marts 1944.

1944 – Kolding Banegård skal ikke mere være varmestue

Enighed om at bekæmpe uvæsenet – skarpere kontrol og mere lys

Fra de nu nogenlunde oplyste, men dog efter normale forhold temmelig dunkle gader dukker man ind i et lokale, hvor det kraftigt neddæmpede lys af samme styrke som udenfor fører en fortvivlet og håbløs kamp med et varmt tågeslør, hvis hovedbestanddel – hvordan det så end går til – er tobaksrøg, der blander sig med den let syrlige lugt af menneskelig sved og som derved skaber en luft så tyk, at man populært sagt kan skære i den. Rundt om i dette lokale bevæger sig en del skikkelser i mere eller mindre formålsløse baner, og et par halvvoksne knægte forsøger sig med en tagfat omkring andre, der står stille og filosoferer. På bænkene langs væggene sidder en række personer, som i og for sig intet har at gøre her, men som bare sidder og lader tobaksrøgen hvirvle til vejrs og af og til fører en diskussion af mere eller mindre intim art. I de mørkeste kroge pusler det – man kan dårligt se, men man kan til gengæld høre! Og det er ikke altid lige stuerene udtryk og bemærkninger, der falder. Af og til skærer en høj latter gennem rummet, ofte en skingrende pigelatter.

Et dårligt førstehåndtryk af byen

Nej, det er ikke en eller anden tilfældig knejpe, vi besøger. Det er Kolding Banegård – desværre. Har De været der en aften, ja snart sagt på en hvilken som helst tid af døgnet, har De også fået det samme triste og alt andet end hyggelige indtryk. Og når det er sådan for Koldingenseren, hvordan virker det så ikke på den, der måske for første gang besøger Kolding? Det er desværre altid sådan, at det første indtryk holder sig længst, og Kolding Banegård gør ikke noget godt indtryk. Den giver et ganske forfejlet billede af byen, et billede, som byen ikke er tjent med.

Et uvæsen, vi vil bekæmpe, siger politikommissæren

Hvad har politiet tænkt sig at gøre ved sagen? har vi spurgt politikommissær Kleberg.

“Det er et uvæsen, som vi håber ved samarbejde med Statsbanerne at komme til livs”, lyder svaret. “Vi holder regelmæssig øje med forholdene dernede, og der er også af og til blevet noteret nogle af de personer, der opholder stig til stadighed på banegården. Det er blevet en gammel vane, at man benytter banegården til varmestue, men det har taget til i uhyggelig grad gennem de senere år”.

Hvorfor tror De, det er sådan her i Kolding?

“De dårlige lokaler og den dårlige belysning gør noget til det. Man kender ikke noget til den slags andre steder, men der har man også en lyssluse, således at man kan opretholde en kraftig belysning i lokalerne, og det er erfaringsmæssigt noget af det bedste til at holde den slags personer borte”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1944 – Dramatisk ildkamp i Aabenraa under dobbelt sabotage

Sabotør dræbt, to såret og tre arresteret af det tyske politi

Aabenraa, R.B.

Natten til søndag ved godt 2-tiden er maskinfabrikken ‘Hamag’ her i byen, tilhørende ingeniør Harnhorn, fhv. automobilforhandler Claus Mølleg, ødelagt ved en eksplosion, ved hvilken talrige ruder i nabolaget blev knust. Der var ingen sabotagevagt, og ingen mennesker kom noget til. Fabrikken, der kun var nogle få år gammel, beskæftigede 18 mennesker.

Kort før denne eksplosion fandt sted overmandede henved en snes sabotører sabotagevagten i den få hundrede meter fra ‘Hamag’ liggende Aabenraa Motorfabrik, tilhørende fabrikant P. Callesen. Ved hjælp af maskinpistoler blev sabotagevagterne her holdt op, medens sabotørerne anbragt i alt 22 bomber ved fabrikkens drejebænke. Inden sabotørerne var trængt ind i fabrikken havde sabotagevagten nået at få ringet til politiet. Fem betjente blev sendt afsted, men på et gadehjørne, før de nåede fabrikken, blev de standset og holdt op af revolverbevæbnede sabotører. Da de på fabrikken arbejdende sabotører af deres kammerater blev underrettet om, at politiet var undervejs, tog de flugten, inden de udlagte bombers eksplosionsanordning var bragt i stand. […]

Ildkampen

Angående bombeattentatet i Aabenraa meddeles yderligere, at medens det danske politi tog sig af undersøgelserne på gerningsstederne, eftersøgte tysk sikkerhedspoliti sabotørerne. Man havde i forvejen haft mistanke om, at disse havde tagget ophold i et hus lige syd for Aabenraa. Her foretoges en undersøgelse kl. 11 søndag formiddag. Under efterforskningen kom det til ene heftig ildkamp, under hvilken en af sabotørerne blev dræbt og to andre såret. Endvidere blev en kvinde, der opholdt sig i huset, ramt af nogle skud. Tre andre sabotører blev arresteret af det tyske sikkerhedspoliti. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1944.

1944 – Ueksploderet bombe i Marielund?

Lørdag aften fik politiet i Kolding meddelelse om, at der skulle side en ueksploderet bombe i Marielund. Det var nogle drenge, som havde opdaget et hul i jorden på kælkebanen. Stedet er afspærret af politiet, og en sprængningskommando tilkaldt for at undersøge hullet nærmere.

Man har ingen som helst mening om, hvornår hullet er kommet, men der er den mulighed, at det kan dreje sig om en fordybning, som er fremkaldt af væld i den fugtige jord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 31. januar 1944

1944 – Skovfundet fundet i plantage sydøst for Skive

En Skovfoged ved navn Johannes Alsbjerg blev fredag den 14. januar 1944 fundet i Liebes Plantage sydøst for Skive. Angiveligt har Johannes Alsbjerg begået selvmord med et revolverskud, ved siden af ham, blev der fundet en afskudt revolver.

Det er fra tysk side blevet meddelt at Johannes Alsbjerg var i engelsk tjeneste, og hans anholdelse havde været nært forestående, hvilket formentligt er årsagen, til at han har begået selvmord.

Kilde:
Skudt sig før anholdelse, 15. januar 1944, Ribe Stifts Tidende

1944 – De offentlige tilflugtsrum skal i orden

Politiet går dem i disse dage igennem

De to sidste dagalarmer, der begge kom på tidspunkter, hvor der var mange mennesker på gaden, medførte, at der blev forholdsvis livligt rykind i de offentlige tilflugtsrum, og det bevirkede igen, at disse rums indre forhold kom ud for en ret skarp kritik.

Det viste sig nemlig, at tilflugtsrummene ikke var i så god orden, som man kunne ønske sig det. Politiet fik meddelelse herom, og efter hvad luftværnschefen, politimester Thalbitzer oplyser overfor os, er politiet nu i færd med gå de forskellige tilflugtsrum igennem. De fejl og mangler, der er, vil blive draget frem, således at tilflugtsrummene hurtigst muligt vil være helt i orden.

Hvad angår private tilflugtsrum har politiet også modtaget en del klager over, at de mange steder langt fra er så gode og formålstjenstlige, som de skal være. Men de skal være i orden, ikke mindst nu, hvor spørgsmålet om en nærmere berøring med de virkelige krigsbegivenheder bliver mere og mere aktuelt. Ejerne af sådanne tilflugtsrum gør derfor klogest i hurtigst muligt at få dem sat i den lovbefalede stand. En af de allernærmeste dage kommer politiet nemlig på eftersyn, og der vil blive slået hårdt til, hvis tilflugtsrummene ikke er, som de skal være. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1944.

1943 – L.A.B. starter cykelparkeringspladser i næste uge

Kommune har foreløbig stillet stativer og fire pladser til rådighed

I andre af landets byer har L.A.B. gennem længere tid til stor glæde både for sig selv og for det cyklende publikum haft indrettet cykelparkeringspladser, hvor folk for en billig penge kunne få deres cykel parkeret, mens de selv gik et ærinde i byen. Det var såre betryggende i denne cykeltyvenes tid, og her i byen har et lignende arrangement været efterlyst. Efter hvad man i dag oplyser overfor os på L.A.B.s kontor, kommer det nu, idet kommunen – delvis efter anbefaling af politiet – har stillet fire pladser i byen til rådighed for en sådan cykelparkering samt givet tilsagn om at stille de nødvendige cykelstativer til rådighed.

De fire pladser er pladsen ved brandstationen, ved Bredgade, ved Slotsgade og ved banegården. I første omgang regner man ikke fra L.A.B.’s side med at få brug for mere end de to af dem. Hvilke to det bliver, træffer man endelig bestemmelse om i morgen eftermiddag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. november 1943.