Efter anmodning fra den tyske værnemagt bekendtgøres det herved, at som følge af den af den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark proklamerede undtagelsestilstand er af lystsejlads – derunder al sejl- og rosport – forbudt.
Politimesteren i Kolding m.v., den 6. september 1943.
Thalbitzer
Ti danskere såret af bajonetstik og revolverskud!
Efter at tysk militær havde overfaldet fredelige danske borgere torsdag aften blev situationen her i Kolding mere og mere truende, for til sidst om fredagen at bryde ud i lys lue. Det begyndte fredag eftermiddag kl. 16.30 tiden med en stor demonstration ved Rugbrødsfabrikken, idet det var gået som en storm gennem byen, at Rugbrødsfabrikken skulle levere brød til det tyske militær i Odense.
Den flere hundrede store demonstration opfordrede bagersvendene til at nedlægge arbejdet, og for at lægge lidt mere tryk på opfordringen, kastede nogle af deltagerne tørv mod bageriets vinduer, som de tog fra en vogn, der netop kørte forbi, en tysk bil der også kom forbi fik sine ruder knust. Demonstrationen fortsatte om aftenen, og byens gader var sorte af mennesker, og spontant blev der sunget fædrelandssange samt Internationale, og man hørte leveråb for Stalin.
Ved 22 tiden fandt en eksplosion sted ved banegården, og her gik de grønne bøller amok, med draget bajonet for de ind på menneskemængden, hvor de stak ned til højre og venstre. De værste medtagne blev kørt til sygehuset. Efter dette tidspunkt for de grønne bøller hærgende gennem byens gader, sparkende og slående til alle sider, der lød også skud enkelte steder.
Der skal siges, at de danske betjente forsøgte at dæmme op for sværmen af de fremstormende tyskere, men også de blev fejet væk.
Kl. 23 farvedes himlen rød af et mægtig flammeskær, og folk stormede til havnen i den glade forventning, at det var Thygesens Generatorfabrik der brændte, men det var en jernbanevogn med halm. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4
For ulovlig sammenstimlen
Under nogen sammenstimlen og gadeuorden i aftes på Rådhuspladsen i København og nu i dennes omegn anholdt politiet 120 personer, der ikke havde adlydt politiets anordninger. Ingen af disse blev løsladt. Der vil i dag ved Byretten blive afsagt domme over de anholdte. For ulovlig sammenstimlen kan ifølge politiforeningen straffen stige til to års fængsel.
Mellem de tilbageholdte befandt sig nogle drenge under 15 år. Disse, som ikke kan fremstilles i retten, blev ikke hjemsendt for deres egen personlige sikkerheds skyld, ligesom politiet tog i betragtning, at sporvognene var ophørt at køre. […]
Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.
Henstillingerne og advarslernes tid er forbi
Der var i aftes påny optøjer i Vejle. Der skete overfald på gaden, og der var opløb her og der, selv om det heller ikke denne gang var af alvorlig karakter. Således hedder det i en redegørelse, som politimester Schmidt i dag har fremsat overfor bladene i Vejle.
I aftes blev der udsendt en højtalervogn, der manede vejlensere til ikke at deltage i opløb, men gå roligt hjem. Trods en efter vor mening hensynsguld optræden, hedder det videre i redegørelsen, blev der i aftes to gange slynget sten mod politiet, medens højtalervognen med den rolige og fornuftige formaning blev modtaget med hujen og piften i fingrene. Naturligvis kan vi ikke finde os i en sådan holdning. Nu er det gadedrengestreger, der foregår i byen, og det vil vi ikke finde os i. Henstillingernes og advarslernes tid er forbi. Urostifterne og alle nysgerrige må være klar over, at politiet er nødsaget til at sætte ind med alle sine magtmidler for at skaffe ro i byen. Vil man ikke rette sig efter vore advarsler, må de pågældende tage skade for hjemgæld. Nu må det være slut. Jeg er forvisset om, at alle gode borgere er enige med mig heri. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. august 1943.
Udgangsforbud om aftenen for unge under 18 år
Fredericia har oplevet to dages generalstrejke, skriver Fredericia Dagblad i dag. Begivenhederne tog deres begyndelse i en række alvorlige uroligheder på gaderne mandag aften, hvorunder flere personer blev sårede, så de måtte under lægebehandling. Fra tirsdag morgen hvilede alt arbejde i byen, ligesom samtlige butikker lukkede. I løbet af tirsdagen blev der gjort flere forsøg på at bilægge konflikten. Bl.a. holdtes et stort borgermøde på stadion. her blev der formuleret nogle krav, som senere af myndighederne forelagdes den tyske værnemagt. Forhandlingerne i dagens løb resulterede i, at der om aftenen blev udsendt meddelelse om, at De samvirkende Fagforbunds Fællesbestyrelse havde godkendt det opnåede resultat, og man opfordrede alle til at genoptage arbejdet onsdag morgen.
Imidlertid kom det på ny tirsdag aften til alvorlige episoder i gaderne, og på ny blev kvæstede mennesker kørt på sygehuset. Resultatet af disse begivenheder blev, at generalstrejken fortsattes onsdag. Om formiddagen forsøgte en flok demonstranter at standse arbejdet på banegården, men blev forhindret heri af politiet, der havde fået store forstærkninger både fra Aarhus og Sønderjylland. Onsdag eftermiddag blev Byrådet sammenkaldt til et ekstraordinært lukket møde, hvor borgmesteren redegjorde for situationen. Et udvalg nedsattes til nærmere forhandling med værnemagten, og her blev der truffet den ordning, at de tyske soldater ikke måtte forlade deres kvarter i går, samt at de i de kommende tre dage skulle blive i deres kvarterer fra kl. 19, og endvidere skulle politiet udstede et udgangsforbud for børn og unge mennesker under 18 år. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. august 1943.
Et dødsfald, der vil vække oprigtig sorg i vide kredse, fandt i aftes sted inden for Domhusets stab. Efter små to måneders håbløst sygeleje døde lederen af sikkerhedspolitiets afdeling i Kolding, kriminalassistent Lorentz Hansen Rasch.
Kriminalassistent Rasch var født den 18. juni 1888 i Sæd ved Tønder, og han blev således kun godt 55 år gammel. Efter tysk skolegang blev han uddannet som nitter, og da verdenskrigen kom, blev han indkaldt. En del af krigstiden var han ved skibsværfterne i Triest, Kiel og Flensborg, men han gjorde også så god en indsats som soldat, at han blev dekoreret med Jernkorset af 1. klasse. Inden Genforeningen – i overgangsperioden – havde han ansættelse i Commision Internationale de Slesvig, og i denne periode fik han så megen smag for politimæssig arbejde, at han den 15. juni 1920 blev ansat i det sønderjyske ordenspoliti i Tønder og var således de første år efter Genforeningen i Sønderjylland. Små tre år senere, den 1. april 1926, forflyttedes han til Ringkøbing, og her virkede han i 10 år, til han i marts 1936 kom til Kolding. Den 1. novbr. 1939 udnævntes han til ordensbetjent i kriminalpolitiet og til leder af sikkerhedspolitiets herværende afdeling, og i november måned 1942 udnævntes han til kriminalassistent.
Den 22. juni måtte Rasch melde sig syg og lade sig indlægge på Kolding Sygehus’ medicinske afdeling. I virkeligheden havde han da allerede de sidste par måneder været alvorlig syg og hans arbejdsevne betydeligt nedsat. Han burde allerede tidligere have undt sig at holde op, selv om dette vel på ingen måde ville have betydet helbredelse. For et par uger siden blev han bragt på operationsstuen, men kirugernes kunne indse, at de stod overfor et håbløst tilfælde, og derfor undlod de at skride til en operation, da de havde orienteret sig om sygdommens virkelige alvorlige karakter.
Kriminalassistent Rasch, der som tyskuddannet sønderjyde beherskede det tyske sprog ligeså godt som det dansk, fik udmærket brug for også disse sproglige evner efter besættelsen af Danmark, hvor han som leder af sikkerhedspolitiets afdeling blev et fra alle sider højst påskønnet mellemled mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. De første forstod at værdsætte ham som gammel frontsoldat og for hans indsigt i tyske forhold – og de sidste satte pris på ham for hans store forhandlingsevner. Og fra begge sider anderkendte man hans store faglige indsigt og dygtighed, der gjorde ham respekteret i alle fagkredse. De senere tider stillede overordentlig store krav til hans arbejdsevne, så at der kun blev lidt tid til at dyrke familielivet. […]
Rasch efterlader sig foruden sin hustru flere voksne børn, bl.a. en datter, Meta, gift med indehaveren af Ismejeriet Tøndervej 82, Jens Peter Petersen; flere voksne sønner er i gode stillinger udenbys. Desuden er der i hjemmet et par drenge, 14-årige tvillinger, der blev konfirmeret i foråret. Ikke mindst vil de føle tabet af en god familiefader.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.
Natten til den 11. august 1943 opstod der ild i stueetagen til Viborg Rådhus, i lokalet som blev benyttet af byens kriminalpoliti.
Et af kontorerne blev fuldstændigt ødelagt af ilden, “og flammerne aad sig gennem loftet, op til civilrettens lokaler på 1. sal, som brændte“, inden brandvæsenet nåede frem og kunne få kontrol over ilden.
Der er ingen oplysninger om hvordan ilden er opstået, det vides dog at det var en tilfældig forbipasserende der fik slået alarm.
Kilde:
Brand i Viborg Politis lokaler, 11. august 1943, Horsens Social-Demokrat
I Lunderskov har der været sabotage på statsbanernes pumpestation i byen. To små bygninger står tilbage som ruiner efter de brændte, det meste af tagene mangler og glasvinduerne er smadret.
Mon det er den eller de samme gerningsmænd, som i går forsøgte på at lave en ildspåsættelse, hos en mekaniker i Lunderskov?
Kilder:
Billedetekst, Kolding Stadsarkivs billedsamling (Se: https://arkiv.dk/vis/2210119 og https://arkiv.dk/vis/2210214)